Dommer i Familieretten (tidligere fogedret) udøver psykisk vold mod 11-årigt barn

Den 9. oktober 2019

Baggrund

Børnesamtalen blev foretaget af dommeren (uden børnesagkyndig eller kommunens tilstedeværelse) med 11 årige pige, der er pårørende til en mor, der er psykisk syg og pillemisbruger og som i øvrigt har udsat pigen for psykisk og fysisk vold.

I torsdags afgør landsretten ved dom uden sagen er tilstrækkeligt belyst og uden at følge nedenstående §1: Eneforældremyndighed til overgrebsforælder.

 

§1. FORÆLDREANSVARSLOVEN

I alle forhold, som er omfattet af denne lov, skal hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse komme i første række.

I dag oplevede pigen endnu et overgreb.

Igen dag oplevede pigen endnu et overgreb, og denne gang fra Retspræsidenten, der havde mere fokus på sin tvangsfuldbyrdelse, end at høre på et barns sidste nødråb!

Siden i torsdags har pigen modtaget to krisesessions hos sin psykolog, og psykologen har underrettet de sociale myndigheder for tredje gang.

Endvidere er der sendt to underretninger fra fagprofessionelle til Kommune, Ankestyrelsen og Familieretshuset.

Siden oktober 2018, er der fremsendt mere end 9 underretninger med alvorlige bekymringer og flere skrivelser til kommunen – uden reaktion, uden omsorg for barnet og uden hensyn til barnets bedste.

Den 11-årige pige kommer med nødråb til kommunen ved fremmøde med sin farmor, uden at blive hørt. Derfor har hun ringet til Børns Vilkårs børnetelefon, der ligeledes har underrettet, og de er ganske uforstående overfor, hvorfor ingen har lyttet og hjulpet hende i forhold til det moren har udsat sin datter for.

Ved retsmødet d.d. orienterer Retspræsidenten/dommeren om, at der kommet ny sagsbehandler ved Familieafdelingen i kommunen. (De havde i øvrigt ikke tid til fremmøde i dag) Almindelig retspraksis er, at der ved tvangsfuldbyrdelse medvirker både børnesagkyndig og repræsentant fra kommunens Familieafdeling.

Transskribering af lydoptagelse:

Til stede på lydoptagelsen: Dommer og 11-årig pige, farmor

Dommeren: ”Du ved jo godt hvad det er det handler om, ikke også?”
Pige 11. år: ”Jo…”
Dommeren: ”Du har…..en værre ballade mellem din far og mor, ikke?”
Pige 11. år: ”Jo…”
Dommeren: ”…og det er noget værre rod.”
Pige 11. år: ”Jeg er lidt bekymret for det.”
Dommeren: ”Du er lidt bekymret ja, det har stået på længe”
…kan ikke høre, hvad der bliver sagt…
Dommeren: ”…nogle vældige kloge mænd, i dette tilfælde nogle kvindelige dommere i Landsretten, der har besluttet
at du skal være hos din mor.”
Pige 11. år: ”Ja.”
Dommeren: ”Øhm for de havde…din far og din mor var i Landsretten. Der hvor vi er nu, det er Byretten. Landsretten bestemmer mere end Byretten. De har altså fundet ud af, at nu skal det altså være sådan at du skal hen til din mor, og hvor din lillebror også er, og I skal være sammen igen. Og du skal også have…kan ikke høre…så bliver det bare omvendt, så bliver det samvær. Det er det der er blevet bestemt og sådan skal det være.”
Pige 11. år: ”Ja…men øhhh…kan ikke høre…til min mor helt rigtigt og det er fordi at jeg selv gerne vil snakke med dig, på grund af, at jeg selv ikke vil hjem til min mor og bo, og…”
Dommeren: ”Hvad kan der ske der?”
Pige 11. år: ”Jeg har virkelig været bange for hende, fordi jeg har haft…øhm…nogle voldsomme ting med hende. Og hun har især givet mig angst og noget…”
Dommeren: ”Men der er jo også din bror. Han klarer det jo fint.”
Pige 11. år: ”Ja, men lige nu der er det ikke, det skal ikke handle om min lillebror og jeg vil virkelig gerne være sammen med ham, for han er mit et og alt, men det skal handle om, hvor jeg selv er tilpas henne, og jeg føler ikke jeg er tilpas hjemme ved min mor.”
Dommeren: ”Nej, men sådan er det nogle gange, at at…at der er nogle der besluttet noget og så skal det bare være sådan. Og så skal du jo nok komme hjem. Og den gode historie er jo, at så kan du komme i skole igen og alt det der. Så kan du få et normalt liv…sådan en pige som dig skal jo ikke gå rundt uden at gå i skole. Det er noget værre rod.”
Pige 11. år: ”Jamen…”
Dommeren: ”Kan du ikke se det?”
Pige 11. år: ”Neeej, faktisk ikke på grund af, at jeg er hjemme fra skolen lige nu fordi at den skole jeg har gået på, den, de har ikke haft præciseret. De har selv sagt, at de ikke haft tid med mig hvis det er der kom børn, og jeg har været rigtig rigtig bagud og går i 6. klasse og er 11 år og kan ikke læse endnu. Og efter jeg har fået det med øhh hjælpeskolen og min far og min lærer har stillet som deres risiko, der har jeg fået virkelig meget gang i det og har lært vildt meget.”
Dommeren: ”Ja, men det er jo ikke der man skal være. Man skal jo ikke være hjemme. Når man skal undervises, skal man i skole.”
Pige 11. år: ”Ja, men hvis…”
Dommeren: ”Så…så…så det som jeg har tænkt mig at gøre nu…øhhh…det er at din far og mor, de sidder…de sidder over i den anden bygning…øøøh, at jeg får din farmor til at komme herind og sidde sammen med dig. Og så går jeg over til din mor og far igen. Og så fortæller jeg, at du sidder her, og så vil jeg sige til dem, at din mor, hun kan gå over og tage dig med hjem.”
Pige 11. år: ”Jeg vil ikke hjem til hende.”
Dommeren: ”Hvorfor dog?”
Pige 11. år: ”Jeg vil ikke hjem til min mor”
D: ”Men der er din bror også, ikke?”
Pige 11. år: ”Jo, men det handler ikke om min lillebror.”
Dommeren: ”Nej, men…men…men…men altså, der er jo ingen tvivl om, at du har været glad for din mor, og besøgt hende flere gange, så det skal bare…”
Pige 11. år: ”Det har jeg faktisk ikke…”
Dommeren: ”Nogen gange kan det godt være lidt ubehageligt…”
Pige 11. år: ”Jeg har kun besøgt min mor to gange.”
Dommeren: ”Fordi så prøver vi at se hvordan det går, så kommer…så kommer din mor herover sammen med en anden og så og så så snakker din mor med dig, og så kan I gå sammen herfra.”
Pige 11. år: ”Jeg vil ikke hjem til hende.”
Dommeren: ”Men nu…nu ser vi hvordan det går ikke, fordi du kan sidde her og vente…”
Pige 11. år: ”Jeg vil gerne have min far herover også.”
Dommeren: ”Ja…men øhh, men øhh han vil så ikke kommer herover i denne omgang…han…han…han…han vil…”
Pige 11. år: ”Men jeg forlader ikke uden min far.”
Dommeren: ”Vil du så sige farvel til din far?”
Pige 11. år: ”Jeg vil ikke sige farvel, jeg vil blive hos min far!”
Dommeren: ”Ja…ja…men nu ser vi på det, fordi det er jo…din far er jo meget meget opsat på, at du ikke skal være hos
din mor.”
Pige 11. år: ”Det er mig der har sagt, at jeg ikke vil være ved min mor, men ved min far, og JEG VIL VÆRE VED MIN
FAR!”
Dommeren: ”Ja…ja…det der med din far, han vil jo blive ved med at være din far, og han skal nok være hos dig.”
Pige 11. år: ”Men min mor vil ikke have samvær med ham…det er det I ikke forstår!”
Dommeren: ”Jo. Det siger…det siger de kloge dommere…de siger, at din mor er meget bedre til at samarbejde end din far.”
Pige 11. år: ”Men handler ikke om samarbejde, det handler om hvem man er tryg ved og hvem der er en rigtig forælder og min far er en rigtig forælder.”
Dommeren: ”Ja…nu prøver vi og se hvordan det går. Vi får din farmor til at sidde her sammen med dig, og så kommer  din også, så kan du snakke med hende…”

Dommeren går…pigen bryder sammen…græder…snyder næse…Farmor kommer ind…

Pige 11. år: ”Han gad ikke og hjælpe….han siger mor kommer og henter mig” (mens hun græder voldsomt)
Farmor: ”Kom her…kom her…”

Barnets stemme single