Kommunikationen mellem fagpersonen og myndigheden (Kommune og Familieretslige system)

Derudover har institutionen/skolen ligeledes et andet opdrag end myndighederne, hvilket præger deres udtalelser. Institutionen/skolen ønsker/har fokus på, at børnene i deres institution/skole skal have et frirum. Dette ønsker de for alle børn, men for de børn der yderligere er udfordret på eks. hjemmefronten, såfremt mor og far har en sag kørende i kommunen eller i det Familieretslige system, ligger det institutionen/skolen endnu tungere på sinde.

Da institutionen/skolen opnår de bedste resultater for børnene, ved at have et godt samarbejde med begge forældre, er de derfor meget tilbageholdende med at skrive noget, der kan virke negativt, – som at barnet ikke kan tåle en given adfærd eller andet hos den ene af forældrene – for at institutionens/skolens samarbejde med en forælder ikke skal vanskeliggøres. Det er alene, hvis et barn rent fysisk har så massive visuelle fysiske skader, at det er åbenlyst for enhver, eller såfremt barnet verbalt beskriver meget bekymrende forhold, at skolen reagerer med en skrivelse, der er negativ i forhold til den ene forælder.

Dog kan sproget også i sådan en negativt bekymrende skrivelse, være anderledes end juristens eller socialrådgiveren, hvorfor myndighederne fortsat kan nå til den konklusion, at der ikke er grund til bekymring.

• Myndighederne lægger til grund, at de ved udtalelser fra institution/skole har belyst barnets perspektiv.
• Myndighederne afgørelser hviler med 99,9 % på fagpersoners udtalelser.
• Forældrenes udtalelser anser Myndighederne ikke som en del af barnets perspektiv.
• Forældrenes udtalelser anses derimod som værende støj, såfremt de ikke vil indgå en aftale.
• Lærerne/pædagogerne ved ikke, at deres udtalelser afgør 99,9 % af børnesager, men tror, at forældrene overvejende belyser barnets perspektiv.

• Juristen / socialrådgiveren ikke læser institutionens/skolens udtalelse ud fra en pædagogisk sprogforståelse
• Juristen / socialrådgiveren tager ikke med i overvejelserne, at institutionens/skolens grundlæggende fundament er, at samarbejdet med begge forældre ikke ønskes udsat.
• Juristen / socialrådgiveren læser alle udtalelser ud fra myndighedens egen sprogforståelse.

Derfor er der stort set ingen udtalelser fra fagpersoner, der efter de er blevet behandlet/læst, reelt i sagen kommer til at repræsenterer barnets perspektiv, idet sproget i udtalelsen undervejs af myndighederne oversættes fra lærer/pædagogsprog til jurist / socialerådgiver sprog, og dermed omgøres barnets reelle perspektiv, til hvad end der vælger at fortolke det til.

Dette er uhensigtsmæssigt og en yderst bekymrende tilstand, da alle sager jo, som det hedder sig, bliver behandlet individuelt. Men denne individuelle behandling, som skulle handle om barnets individuelle situation, handler i stedet om juristens individuelle personlige fortolkning. Derfor vil en sag også få to vidt forskellige udfald alt efter sagsbehandler.