Udtalelsernes reelle indflydelse i samværs- og forældremyndighedssager
Problemstillinger i forhold til Statsforvaltningens forståelse af fagpersoners udtalelser til Statsforvaltningen
Kommunikationen mellem fagpersonen og juristen
Men det sker ikke i praksis. Juristen i Statsforvaltningen læser udtalelsen skrevet af en lærer eller en pædagog med en jurists sprogforståelsesbriller på. En lærer/pædagog kan således godt skrive i en udtalelse, at de er meget bekymrede for eks. samvær, men det læser juristen som, at alt er i fineste orden, da juristens sprog fordrer, at der skal stå ”at barnet ikke kan tåle samvær”, før juristen kan opfange, at noget er alvorligt.
Institutionens/skolens primære fokusområder
Da institutionen/skolen opnår de bedste resultater for børnene, ved at have et godt samarbejde med begge forældre, er de derfor meget tilbageholdende med at skrive noget, der kan virke negativt, – som at barnet ikke kan tåle en given adfærd eller andet hos den ene af forældrene – for at institutionens/skolens samarbejde med en forælder ikke skal vanskeliggøres. Det er alene, hvis et barn rent fysisk har så massive visuelle fysiske skader, at det er åbenlyst for enhver, eller såfremt barnet verbalt beskriver meget bekymrende forhold, at skolen reagerer med en skrivelse, der er negativ i forhold til den ene forælder.
Dog kan sproget også i sådan en negativt bekymrende skrivelse, være anderledes end juristens, hvorfor juristen i Statsforvaltningen fortsat kan nå til den konklusion, at der ikke er grund til bekymring.
Udtalelsernes vægt i Statsforvaltningens afgørelser fra fagpersoner
- Statsforvaltningen lægger til grund, at de ved udtalelser fra institution/skole har belyst barnets perspektiv.
- Statsforvaltningens afgørelser hviler med 99,9 % på fagpersoners udtalelser.
- Forældrenes udtalelser anser Statsforvaltningen ikke som en del af barnets perspektiv.
- Forældrenes udtalelser anses derimod som værende støj, såfremt de ikke vil indgå en aftale.
- Lærerne/pædagogerne ved ikke, at deres udtalelser afgør 99,9 % af samværssagerne, men tror, at forældrene overvejende belyser barnets perspektiv.
Yderligere bekymrende er det at:
- Juristen ikke læser institutionens/skolens udtalelse ud fra en pædagogisk sprogforståelse
- Juristen ikke tager med i overvejelserne, at institutionens/skolens grundlæggende fundament er, at samarbejdet med begge forældre ikke ønskes udsat.
- Juristen læser alle udtalelser ud fra juristens egen sprogforståelse.
Derfor er der stort set ingen udtalelser fra fagpersoner, der efter de er blevet behandlet/læst i Statsforvaltningen, reelt i sagen kommer til at repræsenterer barnets perspektiv, idet sproget i udtalelsen undervejs af Statsforvaltningen oversættes fra lærer/pædagogsprog til juristsprog, og dermed omgøres barnets reelle perspektiv, til hvad end juristen vælger at fortolke det til.
Dette er uhensigtsmæssigt og en yderst bekymrende tilstand, da alle sager jo, som det hedder sig, bliver behandlet individuelt. Men denne individuelle behandling, som skulle handle om barnets individuelle situation, handler i stedet om juristens individuelle personlige fortolkning. Derfor vil en sag også få to vidt forskellige udfald alt efter sagsbehandler.
Dette er en meget bekymrende retstilstand for børn, faktisk er det ikke en retstilstand, men en tilstand hvori børns skæbner og liv afgøres ud fra en jurists personlige holdninger og følelser.
Download A4 brochure - målgruppe:
Til A4 udprint
Udtalelsernes reelle indflydelse i samværs- og forældremyndighedssager
Problemstillinger i forhold til Statsforvaltningens forståelse af fagpersoners udtalelser til Statsforvaltningen
Kommunikationen mellem fagpersonen og juristen
Men det sker ikke i praksis. Juristen i Statsforvaltningen læser udtalelsen skrevet af en lærer eller en pædagog med en jurists sprogforståelsesbriller på. En lærer/pædagog kan således godt skrive i en udtalelse, at de er meget bekymrede for eks. samvær, men det læser juristen som, at alt er i fineste orden, da juristens sprog fordrer, at der skal stå ”at barnet ikke kan tåle samvær”, før juristen kan opfange, at noget er alvorligt.
Institutionens/skolens primære fokusområder
Da institutionen/skolen opnår de bedste resultater for børnene, ved at have et godt samarbejde med begge forældre, er de derfor meget tilbageholdende med at skrive noget, der kan virke negativt, – som at barnet ikke kan tåle en given adfærd eller andet hos den ene af forældrene – for at institutionens/skolens samarbejde med en forælder ikke skal vanskeliggøres. Det er alene, hvis et barn rent fysisk har så massive visuelle fysiske skader, at det er åbenlyst for enhver, eller såfremt barnet verbalt beskriver meget bekymrende forhold, at skolen reagerer med en skrivelse, der er negativ i forhold til den ene forælder.
Dog kan sproget også i sådan en negativt bekymrende skrivelse, være anderledes end juristens, hvorfor juristen i Statsforvaltningen fortsat kan nå til den konklusion, at der ikke er grund til bekymring.
Udtalelsernes vægt i Statsforvaltningens afgørelser fra fagpersoner
- Statsforvaltningen lægger til grund, at de ved udtalelser fra institution/skole har belyst barnets perspektiv.
- Statsforvaltningens afgørelser hviler med 99,9 % på fagpersoners udtalelser.
- Forældrenes udtalelser anser Statsforvaltningen ikke som en del af barnets perspektiv.
- Forældrenes udtalelser anses derimod som værende støj, såfremt de ikke vil indgå en aftale.
- Lærerne/pædagogerne ved ikke, at deres udtalelser afgør 99,9 % af samværssagerne, men tror, at forældrene overvejende belyser barnets perspektiv.
Yderligere bekymrende er det at:
- Juristen ikke læser institutionens/skolens udtalelse ud fra en pædagogisk sprogforståelse
- Juristen ikke tager med i overvejelserne, at institutionens/skolens grundlæggende fundament er, at samarbejdet med begge forældre ikke ønskes udsat.
- Juristen læser alle udtalelser ud fra juristens egen sprogforståelse.
Derfor er der stort set ingen udtalelser fra fagpersoner, der efter de er blevet behandlet/læst i Statsforvaltningen, reelt i sagen kommer til at repræsenterer barnets perspektiv, idet sproget i udtalelsen undervejs af Statsforvaltningen oversættes fra lærer/pædagogsprog til juristsprog, og dermed omgøres barnets reelle perspektiv, til hvad end juristen vælger at fortolke det til.
Dette er uhensigtsmæssigt og en yderst bekymrende tilstand, da alle sager jo, som det hedder sig, bliver behandlet individuelt. Men denne individuelle behandling, som skulle handle om barnets individuelle situation, handler i stedet om juristens individuelle personlige fortolkning. Derfor vil en sag også få to vidt forskellige udfald alt efter sagsbehandler.
Dette er en meget bekymrende retstilstand for børn, faktisk er det ikke en retstilstand, men en tilstand hvori børns skæbner og liv afgøres ud fra en jurists personlige holdninger og følelser.
Download A4 brochure - målgruppe:
Til A4 udprint
