Baggrund
Socialdemokratiet vil fjerne flere udsatte børn fra forældrene.
Politikerne har ved hjælp af sproget skabt en ny virkelighed i folks bevidsthed, en virkelighed baseret på ord og ikke veldokumenteret forskning. Det er særdeles betænkeligt, når politikerne udtaler sig ifm. emner på børneområdet, at deres fortællinger er baseret på en egen personlig, ”hvad de selv tror på følelse”. Der er således intet videnskabeligt belæg for deres lovgivning – faktisk tværtimod. Denne ”hvad de selv tror på følelse” som politikerne har, kommer dels fra medierne, men især fra de organisationer, politikerne selektivt udvælger at give taletid på Christiansborg.
Der er dog et lille håb forude, når den nye Socialminister Astrid Krag netop udtaler, at hun vil kulegrave anbringelsesområdet og blandt andet sætte plejefamiliernes forhold under lup.
Mange forældre oplever en sammenhæng mellem deres højkonflikt og anbringelsen af deres barn.
Disse overgreb kan være fysisk og/eller psykisk vold, overgreb af seksuel karakter, grænseoverskridende adfærd eller overgreb grundet en personlighedsforstyrrelse, psykopatiske, narcissistiske træk, sindslidelse, alkohol-, stof-, eller pillemisbrug. Begreber som stalking by proxy, gaslightning og victim blaming er for mange fuldstændigt ukendte, men er begreber mange forældre får kendskab til.
Kids Rescue oplever, at der i børnesager skal kæmpes hårdt for at få barnets perspektiv belyst på en ordentlig og korrekt måde. Vi oplever væsentlige fejl i stort set alle vores sager. Det gælder både i kommunerne, Familieretshuset (tidligere Statsforvaltning) og Familieretten.
Fagpersonerne mangler uddannelse og viden.
Kids Rescue oplever, at fagpersonerne der omgiver børnene i en skilsmisse, har ofte ikke uddannelsen og viden til at spotte disse udsatte børn, hvorved de svigter dem. Disse fagpersoner tror som oftest de kan, men ved ikke, at de ikke altid kan. Det kan også kaldes ubevidst inkompetence.
Udfordringen blandt fagpersonerne der omgiver barnet, er yderligere, at de har deres egne faglige briller på, mikset med deres egne personlige holdninger. Den dynamik og kompleksitet som børn der er i klemme, befinder sig i, er det de færreste fagpersoner der reelt har viden og fantasi til at forstå.
Kids Rescue oplever, at en forælder som er nysgerrig og søgende efter dialog, hjælp og støtte, befinder sig hurtigt i et felt, hvor der ikke bliver lyttet, fordi hvad ved en forælder om sit barns reaktioner er responsen? Selv hvor der har været overgreb, kan børn føle sig forpligtet til at indfri overgrebsforælderens behov, hvor systemet håbløst svigter børnene på grund af manglende uddannelse af fagpersoner, der kan gennemskue disse dysfunktionelle mønstre, og beskytte barnet imod en sådan overgrebsforælder.
En af årsagerne til at børnesager går helt galt, skal findes i en kombination af myndighedernes manglende objektivitet, og manglende nysgerrighed og manglende faglige kompetencer, hvorfor årsagerne til, hvorfor et barn mistrives, enten ikke spottes eller mistolkes.
Kids Rescue ser fra myndighederne den ene rapport efter den anden, hvor det er meget tydeligt, at undersøgelser simpelthen ikke er fyldestgørende, er partiske, fantasifulde og usande. Det er helt normalt, at udsagn fra en forælder enten bliver mistolket eller udeladt, i en så høj grad, at der reelt er tale om systemmæssigt omsorgssvigt.