Lad tvivlen komme barnet til gode!
Skrevet af:
Mette Christensen
Juni 2019

Fokus på dokumentationen på et barn.
Jeg har stor respekt for de professionelle, der varetager vores børns omsorg, når ikke selv vi kan, enten fordi børnene er i daginstitution eller fordi forældrene ikke selv kan være forældre 24/7.
Det betyder, at når der bliver indhentet statusoplysninger på et barn fra en myndighed, så bliver status skrevet ud fra de forudsætninger der er til stede – og det er langt fra tilstrækkeligt!
I stort set alle sager, indhenter de sociale myndigheder statusudtalelser fra skole/dagsinstitution, når der er tale om bekymring for et barn. Denne udtalelse er med til at danne grundlag for myndighedernes vurdering og efterfølgende afgørelse for, hvorvidt barnet er i trivsel og om barnet har behov for særlig støtte.
Som en del samarbejdet med Kids Rescue oplever vi ofte børnesager (skilsmisse og højkonflikt-sager), hvor diskrepansen i forældrenes oplevelse af barnets trivsel, fører til henvendelse til myndighederne, hvortil myndighederne rekvirerer udtalelser fra skole/børnehaver for belysning af sagen.
Desværre må vi erkende, at når vi ser disse udtalelser, har fagpersonen enten ikke forholdt sig konstruktivt til barnet, ikke har ”opdaget” barnet eller man har taget ene forældres parti. Det er en påstand, som vi til enhver tid vil møde modstand på, idet det ikke er ”tilladeligt” at kritisere en professionel aktørs udtale.
Men jo…når jeg skal lade tvivlen komme barnet til gode, er det netop på sin plads at få problemet frem i lyset – også med kritik.
Jeg ser udtalelser fyldt med statements der ikke er underbygget, stillingtagen til hvorvidt den ene eller anden forælder er bedst egnet som forælder, manglende beskrivelse af barnets helt basale pleje og manglende kontekstbeskrivelser.
Nu er min farvepallet hverken sort eller hvid – den rummer mange farver, hvorfor det der beskrives på ingen måder er gældende i alle sager, så fortsæt nu det gode arbejde hvor det er godt, for de dygtige og professionelle fagpersoner hører ikke til her. Min agenda er ikke at placere skyld, men der bør og skal være fokus på det der skal være bedre – det vi desværre alt for ofte ser i børnesagerne i Kids Rescue. Min agenda er derfor at der skal tages ansvar – vi har alle et ansvar, leder som medarbejder, i at lade tvivlen komme barnet til gode!
Så derfor…find den faglige stolthed frem og kræv den tid der skal til en fyldestgørende dokumentation – find ydmygheden frem og bed om hjælp, hvis ikke fagligheden rækker – Vær faglig skarp i kommunikationen både i opdraget til beskrivelserne og i opgaveudførelsen!
Hvordan vil fagpersonens beskrivelse af barnet være, hvis eller når en myndighed anmoder om statusoplysninger på barnet?!
Hvordan vil fagpersonens beskrivelse af barnet være, hvis eller når en myndighed anmoder om statusoplysninger på barnet?!
Uagtet om jeg bryder mig om det eller ej, begynder det at give mening i mange (ikke alle!) af de børne-sager jeg beskæftiger mig med. Det giver mening når jeg ser, at der er alt for få hænder til at varetage børnenes omsorg. Det giver mening, når der er sneget sig en forrået kultur ind i nogle af de danske børnehaver, hvor det er tilladelig at underkende børnenes invitationer for hjælp. Det giver mening når jeg ser, at store personaleudskiftninger hos de professionelle (det være sig både pædagoger og socialrådgivere), får fatale konsekvenser for barnet – og ikke mindst for barnets ”papir” i en børnesag.
Når man end ikke opdager robuste børns signaler, hvordan forholder det sig så med de sårbare børn?!
Det er ikke godt nok og det skal gøres bedre – dels i at lave et ordentligt ”opdrag” når der rekvireres statusudtalelser, dels at de professionelle er faglig velfunderede til at udføre opgaven og dels at der gives tid og rum til at udføre denne opgave.
Fordi…det er netop denne opgaveløsning, som myndighederne bruger, når de vurderer hvorvidt barnet er i trivsel; skal barnet have støtte eller ej?!
Det er skræmmende, hvor stor betydning disse beskrivelser har, når et barns reelle trivsel skal vurderes.
Mit opråb er derfor:
Serviceloven beskriver, at man kun må undersøge så skånsomt som muligt, men at undlade vigtige oplysninger i børnesager er ikke skånsomt – det er utilstrækkeligt.
Det kræver mod, etisk forsvarlighed og høj faglighed, at være oprigtig nysgerrig på barnets trivsel.
Lad nu tvivlen komme barnet til gode!