Kontakt Kids Rescue på telefon: 31572333|kontakt@kidsrescue.dk

Forældreansvarsloven

er børnenes mareridt

LÆS DEL 1

Kids Rescue beretter...

Kids Rescue lancerer serien

"forældreansvarsloven er børnenes mareridt"

FØLG MED PÅ FACEBOOK

Forældreansvarsloven er børnenes mareridt,

– fordi barnets stemme ikke bliver hørt…

I ord udtrykker loven, at hver sag skal behandles individuelt, fordi hvert barn er unikt. I ord udtrykker loven, at det Statsforvaltningen skal afdække, er hvad der netop er det bedste for det enkelte barn.

I praksis behandles barnet som en ting, der skal fordeles ligeligt mellem forældrene.

I praksis er det ligestilling mellem forældrene som er i fokus. I praksis afgøres sagerne derfor ikke på baggrund af det enkelte barns unikhed. Tværtimod træffes der i praksis afgørelser med sammenlignelige vilkår for både barn X, Y of Z med hver sine forældre. Og disse vilkår fastsætter, at X,Y og Z skal tilgodese deres forældres ret til dem, som deres biologiske børn.

Politikerne har ved hjælp af sproget skabt en ny virkelighed i folks bevidsthed, en virkelighed baseret på ord og ikke veldokumenteret forskning.

Alt den gennemarbejdede forskning der eksisterer, om hvilke elementer børn har behov for i deres liv, som tryghed, sikkerhed, ro, forudsigelighed, kærlighed etc. tager Forældreansvarsloven på ingen måde højde for. Denne forskning er reelt kasseret, og det eneste parameter der besluttes ud fra i Forældreansvarsloven, er ligestilling mellem forældrene. Politikerne har ved hjælp af sproget skabt en ny virkelighed i folks bevidsthed, en virkelighed baseret på ord og ikke veldokumenteret forskning. Men ved at politikerne tilstrækkelig mange gange har sagt ligestilling højt, er det blevet til den nye sandhed for mange, at børnenes bedste og tarv er, at de skal deles ligeligt mellem deres forældre.

På den baggrund er antallet af sager støt stigende, og antallet af højkonfliktsager er støt stigende. Og hvorfor er de det? Fordi uanset hvor mange gange politikerne i ord siger, at ligestilling af forældrenes ret over barnet, er barnets bedste, så bliver det ikke til virkelighed. For virkeligheden er en helt anden, virkeligheden er, at børn har behov for tryghed, sikkerhed, ro, forudsigelighed, kærlighed etc. som den veldokumenterede forskning på området har beskrevet og dokumenteret. Og derfor vil højkonfliktsagerne fortsætte med at stige, da børnenes reelle følelser og behov ikke ændrer sig, bare fordi politikerne i ord siger de skal. Et æble bliver ikke til en pære, bare fordi nogen i ord siger den skal.

Dette medfører frit fald kaos for børn i Danmark. For de bydes liv, hvor de tvinges til samvær med en karakterafvigende og dermed uegnet forælder.

Fordi politikerne bevidst og med fuldt overlæg ønsker en praktisering og administrering af børneområdet, hvor forældrenes ligestilling har forrang over alt andet, også barnets ret til sikkerhed og tryghed.

Folketinget har løbende drøftet forældreansvarsloven og hvordan den skal praktiseres, men katastrofen fortsætter.

  • Forældreansvarsloven trådte i kraft i 2007
  • Forældreansvarsloven skulle evalueres i 2011 – men det skete først i 2012. Og det som reelt skete, var blot nogle få tilføjelser til den allerede eksisterende lov d. 1. oktober 2012, en reel evaluering fandt aldrig sted. Og alle de beviser politikerne havde fået forelagt, om hvilket mareridt loven var for børn, blev bevidst overhørt.
  • Skilsmissepakke 1 trådte i kraft d. 1. oktober 2015. Formålet var at stoppe chikane, men hvad er chikane, er det chikane ikke at udlevere sit barn til en karakterafvigende forælder der skader barnet. Ja siger loven nu……

Partierne stemte ja til skilsmissepakken, fordi de ikke anerkender de mange højkonfliktsager, og at der er forældre der er uegnede.

I Stedet valgte de at anskue alle negative handlinger forældre udøver imod hinanden som chikane, også når en forælder forsøger at beskytte sit barn imod en uegnet forælder.

Problematikken er, at nogle forældre chikanerer med fuldt overlæg, og når det sker, kan børn blive vendt imod den anden forælder via løgne og manipulation. Men i disse sager, forsøger en forælder som oftest at beskytte sine børn imod en uegnet forælder, ved ikke at udlevere til samvær.

I folketinget valgte de kun at anerkende det første scenarie, da tesen om at der er uegnede forældre, ikke politisk anerkendes, hvorfor et samlet folketing lovgav, med henblik på at straffe chikane-forælderen.

  • Statsforvaltningen behandler ca. 32.000 højkonfliktsager årligt.
  • En højkonfliktsag tager typisk 7-8 år.
  • Forældrene hører ofte sætningen: “I er voksne mennesker der skal samarbejde”. Og da systemet ikke anerkender karakterafvigende forældre, giver samarbejde god mening for systemet. Men i den virkelige verden eksisterer der karakterafvigende forældre, og i disse situationer er det ikke muligt at samarbejde, da ingen kan samarbejde med en karakterafvigende forælder. Derfor er myndigheder og instansers holdninger og forventninger til skilsmisseramte forældre i højkonflikt urealistiske.

Nu kigger politikerne igen på Forældreansvarsloven – De vil nu lave kun et system med en ankemulighed.

Politikerne har lige udgivet en publikation med deres visioner for hvordan Forældreansvarsloven systemmæssigt skal behandles i fremtiden.

De har udmeldt, at der nu kun skal være et system og en ankemulighed. At Statsforvaltningen skal være det ene system, men det er uklart hvorvidt kommunerne også skal vær én del af det. Om Ankestyrelsen fortsætter som ankeinstans er ligeledes uklart. Ligeledes er det uklart, hvorvidt der vil ske konkrete ændringer i selve loven, eller om det kun er systemet, der skal træffe afgørelser i henhold til loven der ændres på.

Det vi ved, er, at der nedsættes en arbejdsgruppe, men vi ved ikke hvem, der skal sidde med i den arbejdsgruppe. Og vi ved heller ikke hvornår, vi kan forvente, at de nye ændringer skal træde i kraft.

Ligeledes antydes det, at der fremover vil blive opereret med to spor, et til de ”lette” skilsmisser og et til højkonflikt skilsmisserne. Og det antydes, at der vil skulle sættes massivt ind overfor højkonfliktsagerne, og at sagerne skal undersøges. At sagerne ikke undersøges, er netop det mest kritiserede fra alle organisationer, foreninger, netværk etc.

Kids Rescue stiller spørgsmål?

  • I publikationen tales der ikke om børnene – hvad med børnene, er det ikke dem det burde handle om?
  • Tages domstolene helt ud af familiesystemet – i givet fald vil resten af verden ikke anerkende afgørelserne.
  • Vil domstolene blive ankeinstansen – eller hvem bliver ankeinstans?
  • Vil der blive oprettet to spor – et for de ”lette” og et for højkonflikt?
  • Hvordan vil Statsforvaltningen i givet fald sikre, at det opdages hvem der hører til i højkonfliktsporet?
  • Vil der tilføres systemet psykologer frem for socialrådgivere som børnesagkyndige?
  • Hvilken slags undersøgelse er det som antydes i publikationen af højkonfliktsagerne?
  • Hvilken massiv indsats er det som antydes i publikationen, systemet vil igangsætte overfor højkonfliktsagerne.

2016-09-25T22:15:09+00:00 Uncategorized|