januar 6

Du er blevet programmeret

Foto: Af Monique Janssen, psykolog i forbindelse med manifestationen den 3. januar 2021, Haarlem, Holland – hvor tusinde af mænd, kvinder og børn var fremmødt.

Du er blevet programmeret

“For et par uger siden sad min datter og jeg og så en 5-minutters YouTube-video.

Pigen i videoen viste os nogle kreative ideer, vi kunne tegne og male. Jeg stoppede på et tidspunkt videoen og spurgte min datter:”

“Hvad ser du?”

Hun sagde: “Jeg kan se pigen?”

Jeg spurgte videre ind, “hvad har hun på?”

“En t-shirt”.

“Hvad er der på t-shirten?”

“Hello Kitty”.

“Og hvad er Hello Kitty iført?”

“En mundmaske!”

//

Monique Jansen, mor & psykolog fra Holland 

Introduktion

Kids Rescue bringer her uddrag og en fortolkning af Monique Janssens foredrag, som dog ikke er fra ovennævnte manifestation i Holland, men fra World Freedom Allience weekend i København d. 20-22 november 2020 i forbindelse med JFK21 demonstration på Christiansborg.

Her ser du den fulde video fra World Freedom Alliance i København. Kan ligeledes findes på BRANDNEWTUBE. -Varighed ca 59 minutter – vend gerne tilbage til den efter du har læst nedenstående fortælling.

Introduktion

Kids Rescue bringer her uddrag og en fortolkning af Monique Janssens foredrag, som dog ikke er fra ovennævnte manifestation i Holland, men fra World Freedom Allience weekend i København d. 20-22 november 2020 i forbindelse med JFK21 demonstration på Christiansborg.

Her ser du den fulde video fra World Freedom Alliance i København. Kan ligeledes findes på BRANDNEWTUBE. -Varighed ca 59 minutter – vend gerne tilbage til den efter du har læst nedenstående fortælling.

Monique Janssen er psykolog i Holland og arbejder med mental sundhed i World Freedom Alliance.

Vi har af Monique fået lov til at offentliggøre uddrag af hendes foredrag – og vi gør det, fordi vi som børnenes vogtere, er alvorlig bange for konsekvenserne af de utallige restriktioner og narrativer, det enkelte barn og deres forældre og bedsteforældre massivt bliver udsat for, både i Danmark og globalt i forbindelse med den globale Corona-epedemi.

Der er utallige og væsentlige nuancer, der på ingen måde tales om. Hverken af regeringen eller politikere på Christiansborg, af sundshedsmyndigheder og meget begrænset af fagfolk som læger, psykologer m.v..

Årsager til fagpersonernes tavshed og narrativet om, at Corona er en farlig og smitsom sygdom, kommer vi ind på i anden blog.

Monique fortæller om sine iagttagelser i forhold til sit arbejde som psykolog med sine patienter. Det emne hun elsker mest, er det fantastiske og helt naturlige vidunder, som vi alle bærer inde i os – vores hjerne.

Det følgende handler om, hvordan vores hjerne bliver programmeret og om hvorfor den viden, netop nu, er vigtigt for dig at reflektere over. Forhåbentlig vil det hun fortæller, hjælpe dig med at danne en forståelse omkring det, som sker med mennesker omkring dig, med dig selv, og med dit barn.

Kids Rescue byder World Freedom Alliance velkommen.

Hjernebølger

For at du bedre kan sætte dig ind i de emner vi kommer i berøring med, finder vi det væsentligt, at du du ligeledes får kendskab til til emnet hjernebølger. De hjernebølger vi gennem tiden har haft kendskabt til er: Delta, Theta, Alpha, og Beta.

Hjernebølgerne har forskellige frekvenser og er typisk kendte som:

  • BETA | Vågen tilstand
  • ALFA | Afslappet tilstand
  • THETA | Drømmesøvn
  • DELTA| Dyb søvn

I nylige forsøg med tibetanske munke, fandt hjerneforskere ud af, at de helt unikt via deres meditation kan mestre, at komme i kontakt med helt ekstreme frekvensområder. Derfra blev Gamma, Hyper-Gamma og Lamdba helt nye hjernebølge frekvenser, der ikke tidligere var kendt.

Den dybere forklaring til hjernebølger og hvordan disse påvirker den menneskelige adfærd, kan være brugbar og relevant for dig, således du kan opnå en bedre forståelse for det, som sker med dig og dit barn.

Delta | frekvensen på 0,1 - 3 Hz

Denne frekvens er særligt dominerende hos spædbørn og til de er ca. 24 måneder. Både når de er vågne og sover.

Voksne kan komme i Delta i perioder med dyb søvn. Det er i det stadie, hvor du ikke kan huske dine drømme.

Mentalstadie:

  • Bevidstløs, dyb søvn, meget dyb afspænding.
  • Ingen følelser i denne tilstand.
  • Selvhealing og nulstilling af interne ure.
  • Det er her vi ser produktionen af vitale hormoner såsom HGH (humant væksthormon, et centralt element i anti-aging). Det giver en følelse af velvære og forlænger ens levetid.

Theta | frekvensen på 4 - 7 Hz

Børns hjernebølger begynder i alderen to og seks år at stige til det hurtigere Theta stadie. Det forklarer børns rige fantasi og kreativitet i denne alder.

Voksne oplever denne tilstand, når vi glider ind i søvnen og når vi er ved, at vågne op.

Vi befinder os ligeledes i Theta, når vi drømmer, er i dyb hypnose, mediterer, eller “i zonen” i sport.

Mentalstadie:

  • En stor del af dit ubevidste potentiale ligger her og dit underbevidste sind er helt dominerende.
  • En tilstand af ro, dyb afslapning og er relateret til ud af kroppen oplevelser og åndelige episoder eller oplysning.
  • Giver bedre adgang til kreativitet, indsigt og intuition.
  • Nedsat følsomhed over for smerte. Under hypnose, går mange mennesker ind i hypnoanæstesi (så dybtafslappet, at indgreb kan forekomme med fornemmelse, men uden smerte).

Alpha | frekvensen på 8 - 15 Hz

I alderen seks til tolv år stiger børns hjernebølger til Alfa tilstand.

Hos voksne opnår vi Alpha stadiet, når vi mediterer, dagdrømmer eller er i de lettere tilstande af hypnose.

Mentalstadie:

  • Dit sind er afslappet, men opmærksomt. Det er en tilstand af passiv bevidsthed, ro, fysisk og mental afslapning. Følelsesmæssige fornemmelser i alfa tilstand omfatter velvære, glæde og ro.
  • En tilstand med øget læring.
  • Dit underbevidste sind er stadig i front og dit bevidste sind er endnu ikke dominerende.
  • Dit underbevidste sind skelner ikke mellem, hvad du forestiller dig eller rent faktisk oplever. Det er grunden til hypnotiske forslag kan have kraftige virkninger i alfa stadiet.

Beta | frekvensen på 16 - 30 Hz

Det er den mest almindelige form for hjernebølger. Beta hjernebølger er til stede under tænkning og aktivitet. Du befinder dig højest sandsynligt i dette stadie som du læser dette lige nu.

Når barnet er 12 år, bliver dette stadige mere dominerende til det stiger til voksnes “fuldt vågen” beta stadie.

Mentalstadie:

  • En velkendt tilstand med åbne øjne, fuldt opmærksom, fokuseret på, hvad der er omkring os. Det er den tilstand, hvor vi beskæftiger os med dagligdags ting.
  • Følelsesmæssige fornemmelser i beta tilstand er blandt andet vrede, bekymring, frygt, angst, spænding, overraskelse, sult og spænding.
  • Dit bevidste sind er dominerende.

De tibetanske munke og de ekstreme hjernebølge frekvenser 0 - 200 Hz

I 2004 fik hjerneforskere øje på de tibetanske munke. De påstod, at de kunne opnå avancerede hjernebølge frekvenser / stadier via deres meditation.

Munkene bliver trænet i meditation fra de er helt unge, hvorfor de nemt kan komme ud i de ekstreme frekvensområder.

Her ses munke, der er koblet til EEG monitorer, hvor de testes. Det var forbløffende, hvad de præsterede – det var det umulige…

Forskerne fik munkene til USA for at undersøge det “umulige” nærmere.

Det blev her påvist, at mennesker i en særlig kontrolleret sindstilstand, kan kommer udover de normale 30 Hz (Beta-stadiet). Det ses typisk hos eliteidrætsudøvere.

I 2018 opfandt man navnet Gamma for det ny opdagede frekvensområde 30 – 80 Hz. Her troede forskerne, at nu var grænsen nået.

Men de tibetanske munke mente, de kunne mere og gå endnu dybere ind i deres meditation. De blev testet og målt til at kunne opnå frekvensområderne 80 – 100 Hz. Det kaldes i dag for Hyper-Gamma.

De tibetanske munke mente forsat, at de kunne mere. I særlige meditationer blev de målt til frekvensområder fra 100 – 200 Hz.

Når de befinder sig i denne tilstand, vil du tro, at de bare tager sig en lur. Men i virkeligheden er de meget, meget vågne, så vågne, at det menneskeligt burde være umuligt.

Vore neuroner er designet til at kunne meget, meget mere, så vi er reelt kun i begyndelsen til at kunne forstå, hvad vores hjerne er i stand til.

Netop som forskerne konkluderede, at nu havde vi et nyt kort over samtlige hjernefrekvenser, så sagde de tibetanske munke, at der muligvis er endnu et spektrum ingen har set på…. men det er i den anden anden ende at spekteret? Altså under frekvensen 0.1 Mz.

I en særlig meditation kan munkene komme ned på frekvensen 0.0 Mz. Observatørerne kunne ikke bemærke deres åndedrag, ingen hjertetslag, ingen puls – men munken var i allerhøjeste grad meget i live og meget vågen.

Dette hjernebølge frekvensområde og stadie kaldes for Epsilon.

Konklusionen blev, at uanset om de tibetanske munke var i Lamda stadiet på 200 Hz eller i Epsilon stadiet på 0.0 Hz, er de altid i samme uovertruffen vågne bevidsthedstadie.

Kort sagt: De kan mestre forskellige hjernebølge frekvenser, men opnår samme høje meget vågne bevidsthedstilstand.

Fortællingen om hjernebølger er et stort emne i sig selv – et emne der er langt fra udforsket færdigt

Kort fortalt skaber disse hjernebølger tilsammen harmoni omkring dine tanker, følelser og fornemmelser. Du er befinder dig altså som udgangspunkt i en tilstand med perfekt balance, centreret og åben for alt omkring dig.

Men når vi ser TV eller bliver eksponeret for informationer på medier generelt, bliver vores hjernebølger lavere i alpha og theta. I disse stadier er vi meget modtagelige over for alt, hvad der kommer ind af informationer. Informationerne går direkte til den ubevidste hjerne uden vores analytiske hjerne filtrerer det. Vi har en tendens til ikke at sætte kritisk spørgsmålstegn ved de oplysninger, der kommer ind.

Du befinder dig i en form for trancetilstand (hypnosisk tilstand). Du kan sammenligne det med når du spørger dine børn,  hvad de vil have til middag, når de ser fjernsyn. De er i situationen ikke tilstede og reagerer ikke på dit spørgsmål. Børn under syv år lever primært med Theta hjernebølger, hvorfor deres hjerner er særligt nemme at programmere. Barnets analytiske hjerne er endnu ikke aktiveret. Derfor kan et barn ikke se kritisk på den information de modtager og dermed årsagen til, at de ikke reagerer når du bryder ind. De er derfor af naturlige årsager ikke i stand til at modtage og behandle de informationer du som forælder præsenterer dem for, samtidigt med at de ser fjernsyn.

I Alpha er dit sind afslappet, men opmærksomt. Det er en tilstand af passiv bevidsthed, ro, både fysisk og mental afslapning. Følelsesmæssige fornemmelser i alfa tilstand omfatter velvære, glæde og ro. Det er en tilstand med øget læring.
Dit underbevidste sind er stadig i front og dit bevidste sind er endnu ikke dominerende.

Dit underbevidste sind skelner ikke mellem, hvad du forestiller dig eller rent faktisk oplever. Derfor er alle i alpha stadiet særligt modtagelige og udsatte for den ukritiske påvirkning vi alle bliver udsat for, når vi ser TV eller hører nyheder.

Fejlslutninger i hjernen - at tænke hurtigt og langsomt

Emnet fejlslutninger er også relevant i forhold til den situation vi befinder os i lige nu – i forbindelse med Covid19-krisen. Der er nemlig mange situationer, hvor vores hjerne opfører sig utroværdigt.

Emnet beskrives i denne fantastiske internationale bestseller af Daniel Kahneman kaldet “Tænke hurtigt og langsomt”.  Bogen giver en milepæl i forståelsen af den menneskelige hjerne og menneskelig adfærd generelt.

En fejlslutning kan være “hvad du ser, er alt, hvad der er”. Så hvis nyhedsoverskrifter i TV og aviser beretter om, at der er en dødelig virus, og vi ikke får andre oplysninger, der modsiger dette, kan dette blive til vores virkelighed.

Der er mange kognitionspsykologer, som arbejder med denne opdeling af vores måder at tænke på: At tænke hurtigt og langsom, bliver også kaldt system 1 og 2.

System 1: Vi kan tænke “hurtigt”, intuitivt og styret af tillært eller indlejrede mønstre. Det er faktisk en effektiv egenskab når vi i dagligdagen tager mange små beslutninger. Det kræver ikke mange kræfter og læner sig ofte op ad, hvad vi plejer at gøre eller hvad vi bliver pålagt at gøre af kompetencer, vi har tillid til.

Altså i system 1. stoles der blindt på dèt der høres, læses og ses. Når du tænker hurtigt, styrer du ikke selv dine tanker, men lader hjernen styre selv. Man kan sige hjernen er på autopilot og der skal meget til at slå den tankegang fra.

Både børn og voksne påvirkes dermed af den konstante fortælling om, hvor farlig corona er og om vigtigheden af social distance, brug af håndsprit/ethanol og mundbind. Fortællingen er umulig at undslippe. Netop i forbindelse med den fortælling og virkelighedsopfattelse af Covid-krisen, kommer vores hjerne på overarbejde.

Det vil sige, at vi bliver programmeret via alle vores sanser. Vi skal være opmærksomme på, at vores neurologiske netværk bliver opbygget meget solidt i vores hjerne, med narrativer for Covid-krisen.

System 2: Vi kan også tænke “langsomt”. Det sker ved at have en analytisk tilgang til de informationer, som vi modtager. Vi bliver opsøgende efter flere kilder og forsøger at forstå de informationer vi modtager og ofte i brudstykker. På den måde vurderer hvert enkelt menneske fordele og ulemper, hvad er rigtigt og forkert på et bredt og dybdegående grundlag. Det er en meget tids- og ressourcekrævende proces – derfor er det primært en adfærd vi udviser i forbindelse med særligt vigtige situationer.

Det som siges højt, bliver til virkelighed

Det er tydeligt, at når et narrativ igen og igen bliver fastholdt af myndigheder, bliver det for mange til virkelighed. På den måde bliver konkret og kritisk fakta enten nedtonet eller blankt afvist af myndighederne. Ofte latterliggøres de kritiske faktuelle røster eller bliver ligefrem gjort til stor skamme. Rigtig mange mennesker registrerer reelt ikke det, som sker i disse situationer.

I nedenstående videoklip ser vi hvordan der politisk argumenteres hårdt mod konkrete kritiske og relevante spørgsmål.

Vi har i skrivende stund ikke fundet konkret bevis for, at SARS-COV-2, som angiveligt fører til sygdommen Covid-19, er isoleret. Hverken danske myndigheder eller WHO kan dokumentere det.

Dette er et eksempel på, hvorfor mennesker deles op i føromtalte to grupper – “tænkt langsomt og hurtigt”. Derved har du grundlaget for en konflikt mellem parter og store uenigheder, der ikke kan løses via sund fornuft og dialog.

Mennesker er motiverede til at forstå eller fortolke fakta og argumenter, så de passer med deres egen overbevisning.

Der er flere psykologiske teorier der vedrører den politisk motiveret tænkning, der kommer til udtryk i måden og indholdet af det der kommunikeres. I årtier har netop dette haft psykologiens bevågenhed, der her har medført flere hypoteser og videnskabelige forsøg.

Politisk motiveret tænkning handler om, at mennesker er motiverede til at forstå eller fortolke fakta og argumenter, så de passer med deres egen overbevisning.

Det er altså særdeles aktuelt, når vi hører de politiske holdninger i forbindelse med Covid-krisen – i forhold til vores opfattelse af fakta.

Det vil sige, at når vi stilles overfor ny viden, såsom smittestatistikker, indlæggelser på hospitalet, dødsårsager m.v., så kan vi tænke og handle ligesom til pressemødet om Covid-19 situationen i Danmark (ovennævnte videoklip).

Enten er vi som menneske drevet af de politisk orienterede narrativer – eller vi kan være drevet af kritisk tilgang og ønsket om, at komme så tæt på sandheden som muligt. Det er netop dèt, som vi ser ske i ovennævnte videoklip.

Alle vores sanser er aktiveret

Vores sanser bliver aktiveret visuelt. Vi ser skilte, hvor der står “bliv hjemme, beskyt sundhedsvæsenet og red menneskeliv.” “Vi er nødt til at stå sammen, hver for sig”. På gader og stræder, butikscentre og supermarkeder følger vi pilene på vores vej, der guider os i at gå rette vej. Selv i skove og naturområder guider skiltene os med pile, der fortæller hvilken retning vi må gå. Vi møder måske endnu et skilt “beskyt dig selv og andre, hold afstand”. Skiltene påvirker hver og en ubevidst. Vi følger anvisninger. Det første vi møder når vi skal ind i en butik, er det store skilt “her bruger vi mundbind” og på cafebordet står der håndsprit. En vagt sikrer, at du gør som du får besked på.

Vi ser ind i øjnene på udtryksløse mennesker og kan heller ikke tydeligt høre hvad der bliver sagt, fordi personen vi forsøger at kommunikere med, bærer et mundbind (maske).

Vi modtager informationer via vores ører og øjne. Vi hører sirener fra ambulancer og politi. Når vi går på togstationen, lufthavnen eller i supermarked bliver vi konstant mindet om at holde afstand. Vi modtager altså information både via skilte, tv-skærme og højtalere eller corona-vagter, som ses over alt. Det gælder ligeledes vores børn i børnehaver og skoler. Vores børn bliver også konstant bedt om at holde afstand. Barnet får fortalt af de voksne der omgiver dem, at følger de ikke de nye regler, bringer de deres gamle bedsteforældres liv i fare. Vi får fortællingen om en farlig virus, som vi kan få via vores berøring. Vi er nødt til at desinficere vores hænder overalt. Vi mærker pilene på jorden, vi går på.

Vi oplever savnet af berøring mere og mere. I stedet for et varmt og fast håndtryk giver vi hinanden en albue.

Vi påvirkes visuelt via vores hørelse, det vi mærker og det vi ser. Vi bliver programmeret overalt, hvor vi går.

Vi kan konstatere, at Hello Kitty er iført en mundbind (maske) i en video til børn under Covid-19 krisen. På denne måde bliver børn desensibiliserede for mundbind (masker).

Sagt mere simpelt, så vænner barnet sig til synet af mundbind. Det er en meget effektiv måde at programmere os og vores børn, mens vi ser tv, youtube m.m.

En hurtig test til dig

Hvor mange gange griber det hvide hold bolden i nedenstående video?

Gorilla illustrationen

En anden interessant måde, hvorpå vores hjerne bliver narret, er når vi bliver bedt om at fokusere på en ting.

Ovenstående video-eksempel kender mange af os fra psykologitimerne: Vi bliver bedt om at tælle, hvor mange gange det hvide hold kaster bolden. Vores opmærksomhed er altså på bolden og vi ser ikke gorillaen gå lige igennem vores synsfelt.

Vi kalder det blindhed for uopmærksomhed. Når vi bliver bedt om at se på en ting, kan vi ikke se hvad der ellers sker.

I dette øjeblik gør vi noget parallel i forhold til Covid-krisen: Vi bliver bedt om at fokusere fuldstændigt på virussen, og i mellemtiden har myndighederne taget vores forfatningsmæssige rettigheder væk og iværksætter nødlove med stærke foranstaltninger, der fratager os vores menneskerettigheder.

Massepsykologien

Vores kollektive bevidsthed overtages af kun èn dominerende fortælling: Altså historien om Covid-19 og faren for denne virus.

Når vi i dette omfang fokuserer på en dominerende historie, kan vi miste synet på andre aspekter af vores virkelighed. Vi kalder dette også massepsykologi. I massepsykologi mister de individer, der er en del af massen, følelsen af ansvar som en individuel person. Og vi mister styrken til at tænke rationelt og logisk. Vi ser på hinanden og føler os trygge, når vi tilhører den største gruppe.

Monique fortæller:

“Jeg har en personlig historie om dette. For mange år siden gik min mand, som dengang var min kæreste, i biografen for at se Titanic.

Vi var i et stort biografrum med 300 mennesker, og det var udsolgt. Vi havde gode pladser midten øverst.

På et tidspunkt kan vi lugte noget som brænder. Michiel min mand og jeg blev opmærksomme. Da lugten blev stærkere, rejste nogle få mennesker op og gik ud af biografsalen. Også Michiel og jeg.

Vi er blev hurtigt klar over, at hvis der skulle udbryde panik, ville vi ikke være i en ideel position. Vi måtte passere mange mennesker, som alle stadig så filmen upåvirket.

Da vi kom ned, fik vi at vide, at der var noget galt med ventilationsbladene og at der næsten var brand. Vi stod der med seks øvrige personer ud af 300. Resten var forsat inde i biografsalen og følte sig sikre.

Jeg var glad for, at vi havde forladt biografsalen. Selvom det betød, at vi gik glip af den elskede scene i vognen med Kate og Leonardo.”

Med dette eksempel finder Monique det vigtigt, at det altid er en god ide at stole på sine egne instinkter / tanker.

Følg ikke det, resten gør. Vi bliver muligvis nødt til at bryde igennem den psykologiske stress, når vi har modstridende overbevisninger. Vi får løbende muligheder for at kunne overbevise vores medmennesker til at gå mod strømmen og ikke med – Fordi det er logisk og rationelt. Vi kalder det kognitiv dissonans.

Vi er i et øjeblik i historien, hvor mange mennesker lader sig injicere med en eksperimentel vaccine – en vaccine, der reelt er genterapi, der ikke er korrekt testet for at beskytte os mod en virus, som 99,8% af alle mennesker selv kan bekæmpe, fordi vi har et godt og fungerende immunforsvar.

Set i dette perspektiv, er det reelt ikke en rationel eller logisk handling, for at lade sig vaccinere.

Professor Dolores Cahill fra Wold Doctors Alliance beretter i nedenstående interview om, hvor farlig vaccinen er og hvorfor hun mener, at den er dødelig.

Massepsykologien

Vores kollektive bevidsthed overtages af kun èn dominerende fortælling: Altså historien om Covid-19 og faren for denne virus.

Når vi i dette omfang fokuserer på en dominerende historie, kan vi miste synet på andre aspekter af vores virkelighed. Vi kalder dette også massepsykologi. I massepsykologi mister de individer, der er en del af massen, følelsen af ansvar som en individuel person. Og vi mister styrken til at tænke rationelt og logisk. Vi ser på hinanden og føler os trygge, når vi tilhører den største gruppe.

Monique fortæller:

“Jeg har en personlig historie om dette. For mange år siden gik min mand, som dengang var min kæreste, i biografen for at se Titanic.

Vi var i et stort biografrum med 300 mennesker, og det var udsolgt. Vi havde gode pladser midten øverst.

På et tidspunkt kan vi lugte noget som brænder. Michiel min mand og jeg blev opmærksomme. Da lugten blev stærkere, rejste nogle få mennesker op og gik ud af biografsalen. Også Michiel og jeg.

Vi er blev hurtigt klar over, at hvis der skulle udbryde panik, ville vi ikke være i en ideel position. Vi måtte passere mange mennesker, som alle stadig så filmen upåvirket.

Da vi kom ned, fik vi at vide, at der var noget galt med ventilationsbladene og at der næsten var brand. Vi stod der med seks øvrige personer ud af 300. Resten var forsat inde i biografsalen og følte sig sikre.

Jeg var glad for, at vi havde forladt biografsalen. Selvom det betød, at vi gik glip af den elskede scene i vognen med Kate og Leonardo.”

Med dette eksempel finder Monique det vigtigt, at det altid er en god ide at stole på sine egne instinkter / tanker.

Følg ikke det, resten gør. Vi bliver muligvis nødt til at bryde igennem den psykologiske stress, når vi har modstridende overbevisninger. Vi får løbende muligheder for at kunne overbevise vores medmennesker til at gå mod strømmen og ikke med – Fordi det er logisk og rationelt. Vi kalder det kognitiv dissonans.

Vi er i et øjeblik i historien, hvor mange mennesker lader sig injicere med en eksperimentel vaccine – en vaccine, der reelt er genterapi, der ikke er korrekt testet for at beskytte os mod en virus, som 99,8% af alle mennesker selv kan bekæmpe, fordi vi har et godt og fungerende immunforsvar.

Set i dette perspektiv, er det reelt ikke en rationel eller logisk handling, for at lade sig vaccinere.

Professor Dolores Cahill fra Wold Doctors Alliance beretter i nedenstående interview om, hvor farlig vaccinen er og hvorfor hun mener, at den er dødelig.

Omkostninger menneskeligt og økonomisk

Der er overvældende og fuldstændige urimelige omkostninger forbundet med Covid-krisen.

Vi får konstant at vide, at vi lever i fare for en farlig virus. Når vi ser på fakta og antallet af mennesker, der dør eller bliver syge – så ved vi, at dette faktisk ikke er tilfældet. På trods af det, overholder den store masse af mennesker stadigvæk tiltag, som om vi levede med en meget dødelig virus.

Grundet lockdown over hele verdenen grundet frygten for Corona har efterhånden hærget i hele verden. Tusindvis af mennesker er døde, firmaer er gået konkurs, og millioner har mistet deres arbejde.

En ny rapport fra World Food Programme (WFP), der er et fødevareprogram under FN, viser, at der kan være flere dramatiske konsekvenser på vej. Antallet af sultende risikerer således at blive fordoblet inden årets udgang. I 2019 blev 135 millioner personer registreret som at have kritisk mangel på mad. Ifølge World Food Programme forudses, at yderligere 130 millioner mennesker vil ramme kritiske niveauer af sult på grund af coronakrisen.

Selve tallet 138 millioner gør dog ikke meget indtryk i vores hjerne. Tallet er for stort og uhåndgribelig. Det er “bare” et tal. Men hvis du ser billeder af de børns ansigter, der dør af sult på grund af lockdown og restriktioner, vil vi via vores sanser aktivere vores hjerne.

Nyheder via TV og aviser, viser os udelukkende billeder af syge mennesker, af fyldte hospitaler. Nøje udvalgte forskere og læger, fortæller “historien” om den farlige virus.

Billeder er stærkere end ord. Derfor ser du i dag på cigaretpakker billeder af ødelagte lunger.

Tillært hjælpeløshed

Vi følger flokken på trods af smertefulde og ubehagelige restriktioner og foranstaltninger. Vi føler, at det er uundgåeligt, fordi vi har lært at vi ikke kan undslippe det.

Vi kalder det tillært hjælpeløshed.

Vi føler, at vi ikke kan kontrollere situationen og ikke har nogen indflydelse. Vi forsøger ikke engang.

Vi kan komme ud af situationen, når vi ser andre mennesker, som forsøger at gå mod flokken og bruger deres rettigheder og medindflydelse på det der sker.

Monique fortæller:

I går var vi i en taxa, hvor taxichaufføren ikke bar noget mundbind (maske). Vi havde en god snak om, hvorfor han ikke havde maske på. Han sagde, fordi mundbind er farligt og dårligt for sit helbred. Han fortalte mig, at han havde meddelt sin chef, at han måtte fyre ham, hvis han ikke var tilfreds med, at han ikke ville iføre sig mundbind.

Det var taxichaufførens indtryk at de fleste kunder var trygge og fandt det i orden.

Senere på aftenen talte jeg med en anden taxichauffør. Han bar mundbind, men fortalte mig, at han ville ønske, at han kunne undgå det. Han havde ikke havde noget valg, fordi han ville miste sit job, hvis han ikke bar mundbind.

Jeg fortalte ham historien om den første taxichauffør og han tog straks sit mundbind af.

Hjernevaskelses teknikker hjælper i håndhævelsen af restriktioner

I den kolde krig brugte kommunisterne samme psykologiske teknikker. Altså det som sker nu, var lignende metoder KGB brugte til at hjernevaske deres krigsfanger. På den måde lærte fangerne at overholde de restriktioner, som de blev mødt med.

Dr. Biderman undersøgte denne form for psykologisk krigsførelse og skrev en artikel om det. Eksempler på teknikker der blev brugt: Mennesker blev isoleret. Man fjernede alle former for støttesystemer, for på den måde, at skabe følelser af hjælpeløshed og få modstand til at se dårlig ud og overholdelse se godt ud.

Ser du nogen paralleller med hvad der sker nu?

Folk der står imod og siger fra overfor de systemmæssige narrativer og modargumenterer, bliver der offentligt talt ned til. De bliver kaldt for sølvpapirshatte, konspirations-teoretikere eller yderliggørende højre-ekstremister.

Også i Danmark er der love der kriminaliserer mennesker, der modsætter sig regeringens fortælling, fordi de betragtes som samfundsfarlige.

Vi er nødt til at leve isoleret – fordi det er vi, via restriktioner, i virkeligheden blevet beordret til.

I Holland må der kun forsamles to personer af gangen på gaden. Det samme gør sig gældende i andre Europæiske lande og endda skal man selv på en gåtur i skoven været iført mundbind. I flere lande er der udgangsforbud. Det giver ingen mening.

Du kan lære at stå imod den psykologiske programmering

Der er en udvej til at kunne stå imod de psykologiske programmeringer, vi kontinuerligt bliver udsat for.

En af de ting, vi kan gøre, er at bruge vores ritekulære aktiveringsystem (RAS). Det er en del af vores hjerne, der fungerer som et filter. Vi kan bruge den til at bringe information med prioritet til vores bevidste hjerne. Det er et neutralt system. Uanset hvad du tænker på, filtreres det.

Vi kan vælge at bede vores ritekulære aktiveringsystem om at vise os, hvorfor vi er i fare for denne virus. Men vi kan også aktivt beslutte, at stille vores ritekulære aktiveringsystem forskellige spørgsmål, som “hvad kan jeg gøre for at sikre, at mit barn eller børn lever i en fri verden og vokser op sunde og glade”?

Dette er et spørgsmål, som Monique stiller sig hver dag. Og de ting, som hendes hjerne fandt frem til: Research og se på fakta, tale med mennesker, tale ud, ikke overholde nedbrydende restriktioner og foranstaltninger, hun vil skabe alternativer.

Frygt frigiver konstant stresshormoner i kroppen

Når vi lever i frygt, frigives konstant stresshormoner i vores krop. Disse stresshormoner forbereder os på at kæmp, flygt eller frys.

Det er i virkeligheden vores reptilhjerne, som en autopilot der bliver aktiveret og går i fuld beredskab og retter hele vores opmærksomhed hen mod potentiel fare.

Det er faktisk en fantastisk egenskab vi som menneske besidder, for tænk hvis vi skal løbe væk fra et farligt rovdyr.

Vores mentale stadie er, når vi er i en stresstilstand, i Beta, hvor frekvensen er på 16 – 30 Hz. Det vil sige vi bliver styret af vrede, bekymring, frygt, angst, spænding m.m.

Det vil sige, at vores sindsmæssige tilstand er langt fra den fulde opmærksomhed på det som sker omkring os og med os. I den stressede tilstand er langt fra præget af en passiv bevidsthed, ro, fysisk og mental afslapning, velvære, glæde og ro.

Vi kan være i en tilstand af stress i kort tid. I kort tid kan det endda virke gavnlig for kroppen. Derimod er det meget usundt, hvis vi forbliver i denne tilstand. Amygdalaen, der er det område i hjernen, hvor følelser opstår kombineret med vores frygtcenter i hjernen, bliver alt for aktiveret.

Har vi høje niveauer af stress-hormoner i vores krop, vil det medvirke til at reducere og nedbryde vores immunforsvars. Cellebiolog Bruce Lipton forklarer, hvordan patienter, der får et nyt organ, injiceres med høje doser af stress-hormoner. Disse hormoner sørger for at immunsystemet slukkes, så patienten ikke kæmper mod det nye væv.

Derfor ved vi klinisk psykologisk, at det har afgørende betydning for et godt og velfungerende immunforsvar, at vi får håndteret og fjernet alt det som stresser.

Nedenstående er et eksempel på, hvad vi skal være opmærksomme på, for at kunne minimere det som b.la. stresser vores hjerne.

Fjernsynets magt

Fjernsyn og digitale medier programmerer i bogstavelig forstand vores hjerne. Måske det kommer af det engelske ord television – tell a vision. Monique fortæller, at det er derfor de i hendes familie har valgt ikke, at have et fjernsyn. Dette for at være så klar og upåvirket i hovedet som overhovedet muligt.

Det er almindeligt kendt, at medierne har megen magt over os, fordi vi lader os påvirke frivilligt. Det sker ikke kun når vi ser fjernsyn. Det sker i ligeså høj grad i forbindelse med alt hvad vi ser eller hører på nyhedsmedier – ofte endda på farten via vores smartphone eller tablet.

“Nogen” bestemmer altså alt, hvad vi skal se og høre!

Det er et stort emne. Vælger vi vinklen, at nyheder ofte handler om krig, katastrofer, ødelæggelser og som nu, hvor vi alle vegne bliver fortalt eller mindet om, at vi befinder os midt i en dødsens farlig Corona epidemi – og de nyheder vi modtager i den forbindelse, opleves som noget negativt.

Her skal vi være opmærksomme på, at vi neurologisk er forbundet på en måde, hvor vores hjerne er i allerhøjeste beredskab (alert), hvorfor alt vores opmærksomhed rettes på potentielle farer. Vores hjerne er altså på overarbejde – og det gælder særligt nu!

Husk – der sker ikke kun for dig, men i særdeleshed også for dit barn.

Det er en instinktiv reaktion – simpelthen fordi, at det øger vores chancer for at overleve, når vi holder øje med fare.

Alle former for medier har kendskab til denne del af psykologien og bruger den aktivt både bevidst og ubevidst.

Det kan være svært at ændre den stressramtes narrativ (tro).

Hvis man taler med en person, som virkelig tror på og frygter den dødelige virus, vil de fleste opleve, at det er særdeles udfordrende og temmelig sikkert umuligt, at kunne få en god, saglig og åben dialog om alt det, som går modsat det som frygtes.

Sagt med andre ord: Kommunikeres der med en person som sindsmæssigt befinder sig i Beta frekvensområdet og dermed styret af kæmp, flygt eller frys, vil en konfrontation nærmere skabe konflikter end konstruktive og realistiske samtaler.

Vi kan ændre det narrativ, som vi konstant får fortalt. Men for at kunne ændre det, er vi nødt til at komme ud af frygtens fælde. Vi er nødt til at komme i kontakt med vores hjerte. Vi kommer lige om lidt ind på, hvordan dit hjerte kan føle, tænke og beslutte for sig selv.

Det, dit hjerte fortæller dig, skal du lytte til.

Oxytocin reducerer produktionen af stresshormoner

Oxytocin har den særlige egenskab, at den kan reducere produktionen af stresshormoner.

Oxytocin er et hormon kroppen producerer, når vi er tæt på andre, når vi har hud til hudkontakt, når vi giver hånd eller krammer hinanden. Netop dette vigtige hormon kan vi ikke producere, når vi er isolerede og overholder restriktioner som social afstand.

Når vi ved dette, kan vi beslutte at tage ansvaret for de hormoner, vi helt naturligt frigiver. Vi er på den måde alle kemikere og har indflydelse på de hormoner, der befinder sig i vores egen krop.

Samarbejde er vigtigt

Sidste år deltog Monique i en kongres med socialgeolog Greg Braden. Han udtalte, at den darwinistiske teori om, at det er de stærkeste som overlever, måske alligevel ikke er sand.

I hans bog “Human by design” fremgår det, hvordan Darwin fik os til at tro, at vi overlever på grund af konkurrence og vigtigheden i at være stærkest. Med det mente Darwin, at er jeg stærkere end dig, er mine chancer for at overleve større.

Vi ser dette konkurrenceprincip overalt i vores systemer: I vores uddannelsessystem, i vores økonomiske system, i vores virksomheder.

Men hvad hvis dette ikke er tilfældet? Hvad hvis vi er neurologisk kablet til at holde hinanden i sikkerhed og hjælpe. Så hvis jeg beskytter dig, og du beskytter mig, har vi sammen en større chance for at overleve. Det er faktisk samarbejde, der får os til at overleve og trives, og ikke som vi har lært, konkurrence. Det er så synligt i naturen, hvordan dette fungerer.

Monique giver på scenen udtryk for, hvor meget mere den detalje giver mening for hende. Det får hende til at pege på Simon Sinek, der taler om dette i en dybtgående foredrag på youtube, han kalder –“hvorfor ledere spiser sidst”.

Vi viser dig her en lille bid – vil du se hele Simon Sineks meget spændende og lærrige foredrag, har vi sat link ind til dig.

Hvad du lader dit barn spejle sig i, har afgørende betydning for dit barns fremtidige trivsel og udvikling

Som forældre tager vi os af vores børn. Det må aldrig være omvendt. Vi kalder den systemiske vending, når det sker. Det er altså ikke den naturlige måde. Derfor bør vores børn ikke bære ansvaret for vores helbred.

Med det som sker i Covid-krisen, bliver de nu programmeret på en måde, hvor de indirekte og direkte bliver ansvarlige for, at de voksne har det godt.

I mange lande har selv helt små børn mundbind (maske) på. I Danmark er det “kun” påkrævet for børn over 12 år. Det er i Moniques vurdering som psykolog, et reelt overgreb på børn, at bede dem om at iføre sig mundbind (maske).

Via restriktioner, bliver børn frataget retten til at indånde ilt. De programmeres til at tro, at folk er en trussel og til fare for hinanden. Det strider mod vores menneskelige natur.

Vi lærer ved at se på hinanden. Vi har spejlneuroner i vores hjerne, der reagerer når vi ser en andens adfærd. Når børn spejler sig i deres forældre eller dem de omgås, spejles de med frygt. I spejlingen mistes det menneskelige udtryk og det bliver svært at aflæse og tolke signaler, fordi vi har mundbind (masker) på. Barnet lærer, at dette er et vilkår for alle mennesker.

Lad forældre og voksne spejle sig i sit barns mod. Allervigtigst, lad dit vores barn spejle sig og se og mærke din styrke og mod. Lad dit barn se og mærke, at du er ansvarlig og har indflydelse.

Ved at ændre selv små, men positive ting, er der chance for at ændre den situation vi alle befinder os i.

Brug kraften fra dit hjerte

Hjertet har også neuroner og kan tænke for sig selv. Det er der ikke mange mennesker som ved. Altså dit hjerte kan føle, tænke og beslutte for sig selv.

Nylig forskning viser, at hjertet har omkring 40.000 neuroner og et helt netværk af neurotransmittere med meget specifikke funktioner, hvilket gør det til en perfekt forlængelse af hjernen.

Det vil sige, at der er flere neuroner, der går fra hjertet til vores hjerne end omvendt. Hjernen tænker, men dit hjerte ved besked.

Måske har du bemærket, at i i vigtige situationer sætter mange mennesker ubevidst sine hænder over sit hjerte. Det sker er automatisk – et ur-instinktivt bliver aktiveret.

Gregg Braden fortæller i nedenstående video om hjertets intelligens.
Varrighed ca. 7 min.

Monique håber, at vi kommer tilbage til vores hjerter

Der sker så mange gode ting. Folk over hele verden står op og forener sig. Vores menneskelige natur kommer i protest nu.

Vi har ikke brug for en ekstern myndighed til at fortælle os, hvordan vi skal være som mennesker. Det ved vi selv!

Lad os finde vores menneskelige natur tilbage og indse, at vi altid har indflydelse. Hvis vi bruger vores ja og vores nej på en anden måde, vil hele denne situation ændre sig i løbet af få dage. Stop med at se fjernsyn eller mainstream nyheder, det hjælper. Lad os gøre de ting vi elsker, så vi frigiver sunde neurotransmittere i vores krop.

Lad os indse, at vi ikke skal vente på at nogen rejser sig op og redder os. Lad os finde vores indre autoritet og lytte til vores hjerter. Vi kan skabe en helt anden og smukkere verden, hvis vi alle står op nu.

 

Husk ordsproget:

“KÆRLIGHED SPISER FRYGT TIL MORGENMAD”.

Kids Rescue opfordre dig til at støtte

World Freedom Alliance & Children´s Health Defense

Tags


You may also like

Pseudo-konflikt (højkonflikt)

Pseudo-konflikt (højkonflikt)
{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
>