Kontakt Kids Rescue på telefon: 31572333|kontakt@kidsrescue.dk

Læs del 5. af barnets stemme bliver ikke hørt…

Børn er udsatte, sårbare og sarte skæbner i højkonflikt skilsmisser.

Børn er som udgangspunkt loyale imod begge forældre, og kan føle sig forpligtet til at indfri deres forældres behov, hvorved de ikke fremfører egne behov og ønsker. Det er derfor vigtigt, at forældre bestræber sig på, at beslutninger ikke bliver taget ud fra de voksnes behov, og at de tænker på børnenes behov først.

Selv hvor der har været overgreb, kan børn føle sig forpligtet til at indfri overgrebsforælderens behov, hvor systemet håbløst svigter børnene på grund af manglende uddannelse af fagpersoner der kan gennemskue disse dysfunktionelle mønstre, og beskytte barnet imod en sådan overgrebsforælder.

Den ene belastning efter den anden, er karakteristisk for højkonfliktsagerne, og for barnet bliver disse til uoverskuelige belastninger, og barnets liv traumatiseres ofte for livet, fordi systemet ikke har fokus på barnet.

Hvor sårbare og udsatte disse børn er, eller bliver, afhænger dels af børnenes egen personlighed, men i høj grad af hvordan forældrenes skilsmisse forløber. Om den forløber respektfuldt, eller om der er fysisk/psykisk vold involveret, og/eller en af forældrene lider af en personlighedsforstyrrelse, et misbrug eller anden sindslidelse. Disse børn har behov for, at alle voksne der omgiver dem, er ekstra opmærksomme, både i forhold til mulige reaktioner, men ligeledes hvis børnene ikke synes at reagere.

Er børnene decideret klemt imellem forældrenes konflikt, og udvikler denne konflikt sig til en højkonflikt, hvor mulige anmeldelser og underretninger florerer forældrene imellem, kan det blive enormt vanskeligt at navigere i dette spændingsfelt for alle involverede. Og børnene er dem som er mest sårbare og udsatte i dette spændingsfelt.

Kids Rescue retter fokus mod de udsatte børn.

De udsatte børn findes i hele Danmark og i alle samfundslag. Vi taler om børn som lider under følelsesmæssigt omsorgsvigt. Udsatte børn hører derfor ikke til under bestemte sociale grupperinger. De findes på Sydhavnen i København, men i lige så høj grad op langs det sjællandske Whisky-bælte.

Det kan være børn af en misbruger, børn af en forælder med invaliderende psykisk handicap, børn der bliver udsat for fysisk/psykisk vold og/eller overgreb af seksuel karakter. Eller børn der mod deres vilje bliver fraholdt mulighed for kontakt og relation til en forælder og anden biologisk familie. Det kan være børn, hvis ene forælder vender barnet imod den anden forælder.

Desværre er det erfaringen, at disse sager og situationer ikke spottes og håndteres i afgørende og nødvendigt omfang af de professionelle “voksne” der omgiver barnet.

♦ Det er børn som ikke får 360 graders voksen-omsorg og beskyttelse.

♦ Det er børn- & unge som ikke høres, ses eller forstås i eget liv.

♦ Det er danske børn i tusindevis, som svigtes af nogle af de voksne som omgiver dem.

Fagpersonerne der omgiver børnene i en skilsmisse har ofte ikke uddannelsen til at spotte disse udsatte børn, hvorved de svigter dem. Disse fagpersoner tror som oftest de kan, men ved ikke, at de ikke altid kan.

Det er typisk sundhedsplejersken, daginstitutionen, skolen (AKT pædagoger & lærere) og/eller PPR. De er ofte en vigtig del i mange børns liv, men for børn der er i en sårbar og udsat situation, kan deres handlinger eller mangel på handlinger få store konsekvenser.

Børn der er i klemme mellem mor og far og systemet, svigtes ofte af de fagpersoner der omgiver dem, og det gør disse børn til den virkelig udsatte og sårbare gruppe.

Fagpersonerne der omgiver barnet ser, hører og lytter ikke til barnets stemme… og reaktioner bliver ikke spottet i tide.

Når fagpersonerne af forældre får kendskab til sagen i systemet, handler de i nogle situationer helt forkert. Dette sker, når de tror de kan, og ikke ved, at de ikke altid kan. Disse fagpersoner er typisk pædagoger i daginstitutionerne, skolelærere, socialrådgivere, sundhedsplejersken, familielægen etc.

Udfordringen blandt fagpersonerne er yderligere, at de har deres egne faglige briller på, mikset med deres egne personlige holdninger. Den dynamik og kompleksitet som børn der er i klemme befinder sig i, er det de færreste fagpersoner der reelt har viden og fantasi til at forstå.

En forælder som derfor er nysgerrig og søgende efter dialog, hjælp og støtte, befinder sig hurtigt i et felt, hvor der ikke bliver lyttet, fordi hvad ved en forældre om sit barns reaktioner er responsen?

Der er masser af klemte børn, som ikke reagerer andre steder, end der hvor de kan reagere. Nemlig hos den trygge forældre. En forælder der indleder til dialog, får hurtigt kasketten ”du sygliggør dit barn” eller ”nu må i som forældre altså lære at samarbejde”…

Kids Rescue har desværre mange sager, hvor en privat psykolog eller terapeut ser et stort behov for sorg og krise indsats på et barn, men hvor socialrådgiveren i kommunen ikke mener der er grundlag. Skolen kan således hurtigt lukke den rigtige fagkompetence ude, ved ikke at ville indgå i en dialog. Hvor skolen vælger at kører kommandovejen – systemets vej, fordi ingen skal belære dem om noget, og da slet ikke barnets forælder. Dette er en af mange triste udviklinger, der er sket i Danmark siden vedtagelsen af Forældreansvarsloven, som Kids Rescue ønsker at rette politisk opmærksomhed imod.

Hr & fru Danmark tror, at vi i vores velfædssamfund får hjælp og støtte når vores børn skriger efter det. Forældre der møder systemet første gang tror, at de blot skal i dialog med rette instans og forklare... De tror desværre fejlagtigt, at børn der har behov for hjælp, får hjælp... Det sker i de fleste tilfælde ikke...

Derfor er en af Kids Rescue målsætninger, at arbejde for bedre vilkår for Danmarks børn, hvorfor Kids Rescue også har en politisk tænketank, hvorfra vi vil få politikerne i tale, og hvor vi vil gøre opmærksom på de mange dårlige vilkår, Danmarks børn bydes i dag grundet Forældreansvarsloven.

Problemstillinger i forhold til Statsforvaltningens forståelse af fagpersoners udtalelser til Statsforvaltningen. Med andre ord, kommunikationen mellem fagpersonen og juristen.

God kommunikation opstår, når modtager forstår afsenderes besked, hvilket fordrer, at de i denne sammenhæng forstår hinandens sprog. I konstellationen Statsforvaltning og institution/skole vil det derfor fordre, at juristen i Statsforvaltningen forstår, hvad det er læreren/pædagogen der kender barnet kommunikerer ud.

Men det sker ikke i praksis. Juristen i Statsforvaltningen læser udtalelsen skrevet af en lærer eller en pædagog med en jurists sprogforståelsesbriller på. En lærer/pædagog kan således godt skrive i en udtalelse, at de er meget bekymrede for eks. samvær, men det læser juristen som, at alt er i fineste orden, da juristens sprog fordrer, at der skal stå ”at barnet ikke kan tåle samvær”, før juristen kan opfange, at noget er alvorligt.

Institutionens/skolens primære fokusområder.

Derudover har institutionen/skolen ligeledes et andet opdrag end Statsforvaltningen, hvilket præger deres udtalelser. Institutionen/skolen ønsker/har fokus på, at børnene i deres institution/skole skal have et frirum. Dette ønsker de for alle børn, men for de børn der yderligere er udfordret på eks. hjemmefronten, såfremt mor og far har en højkonfliktsag kørende i Statsforvaltningen, ligger det institutionen/skolen endnu tungere på sinde.

Da institutionen/skolen opnår de bedste resultater for børnene, ved at have et godt samarbejde med begge forældre, er de derfor meget tilbageholdende med at skrive noget, der kan virke negativt, som at barnet ikke kan tåle en given adfærd eller andet hos den ene af forældrene. Det gør de for at institutionens/skolens samarbejde med en forælder ikke skal vanskeliggøres. Det er alene, hvis et barn rent fysisk har så massive visuelle fysiske skader, at det er åbenlyst for enhver, eller såfremt barnet verbalt beskriver meget bekymrende forhold, at skolen reagerer med en skrivelse, der er negativ i forhold til den ene forælder.

Dog kan sproget også i sådan en negativt bekymrende skrivelse, være anderledes end juristens, hvorfor juristen i Statsforvaltningen fortsat kan nå til den konklusion, at der ikke er grund til bekymring.

Så er der også de situationer, hvor en pædagog eller skolelærer tager parti for den ene forælder, og fremfører egne holdninger, når denne indberetter til Statsforvaltninger vedrørende spørgsmål til barnets trivsel. Kids Rescue fanger i vores sager hurtigt, når det sker, men Statsforvaltningen er ikke kritiske, og tager de skreve ord for gode varer.

Uanset situtationen taber barnet. De svigtes af de voksne der omgiver dem!

Udtalelsernes vægt i Statsforvaltningens afgørelser fra fagpersoner.

  • Statsforvaltningen lægger til grund, at de ved udtalelser fra institution/skole har belyst barnets perspektiv.
  • Statsforvaltningens afgørelser hviler med 99,9 % på fagpersoners udtalelser.
  • Forældrenes udtalelser anser Statsforvaltningen ikke som en del af barnets perspektiv.
  • Forældrenes udtalelser anses derimod som værende støj, såfremt de ikke vil indgå en aftale.
  • Lærerne/pædagogerne ved ikke, at deres udtalelser afgør 99,9 % af samværssagerne, men tror, at forældrene overvejende belyser barnets perspektiv.

Yderligere bekymrende er det at:

  • Juristen ikke læser institutionens/skolens udtalelse ud fra en pædagogisk sprogforståelse
  • Juristen ikke tager med i overvejelserne, at institutionens/skolens grundlæggende fundament er, at samarbejdet med begge forældre ikke ønskes udsat.
  • Juristen læser alle udtalelser ud fra juristens egen sprogforståelse.

Derfor er der stort set ingen udtalelser fra fagpersoner, der efter de er blevet behandlet/læst i Statsforvaltningen, reelt i sagen kommer til at repræsenterer barnets perspektiv, idet sproget i udtalelsen undervejs af Statsforvaltningen oversættes fra lærer/pædagogsprog til juristsprog, og dermed omgøres barnets reelle perspektiv, til hvad end juristen vælger at fortolke det til.

Dette er uhensigtsmæssigt og en yderst bekymrende tilstand, da alle sager jo, som det hedder sig, bliver behandlet individuelt. Men denne individuelle behandling, som skulle handle om barnets individuelle situation, handler i stedet om juristens individuelle personlige fortolkning. Derfor vil en sag også få to vidt forskellige udfald alt efter sagsbehandler.

Dette er en meget bekymrende retstilstand for børn, faktisk er det ikke en retstilstand, men en tilstand.

Nytænkning og helhedsorienteret ressourcer bliver tilført området

KIDS RESCUE TÆNKETANKEN repræsenteres af profiler, der samlet besidder en bred palette af kompetencer, erfaringer og viden omkring børns vilkår i Danmark, herunder hvilke problemstillinger der kan være årsagen til, at børn svigtes.

Vores mantra og fulde attention er på 360° OMSORG.

Fælles for os er, at vi ønsker at skabe de bedste betingelser for Danmarks børn, hvorfor vi udover den praktiske hjælp og støtte der udøves til forældre og børn gennem Kids Rescue, også har en politisk dagorden.

Politisk ønsker vi at gøre opmærksom på uhensigtsmæssigheder i lovene, og måden disse administreres på af systemet i forhold til børn. Dette med udgangspunkt i at børn kun har relativt få, eller næsten ingen rettigheder. Det vil Kids Rescue Tænketanken gerne gøre noget ved via målrettede indsatser.

Barnets stemme bliver ikke hørt

LÆS DEL 5

Kids Rescue beretter...

Kids Rescue lancerer serien "barnets stemme bliver ikke hørt"

fordelt over 6 blogs.

FØLG MED PÅ FACEBOOK

Læs del 5. af barnets stemme bliver ikke hørt…

Børn er udsatte, sårbare og sarte skæbner i højkonflikt skilsmisser.

Børn er som udgangspunkt loyale imod begge forældre, og kan føle sig forpligtet til at indfri deres forældres behov, hvorved de ikke fremfører egne behov og ønsker. Det er derfor vigtigt, at forældre bestræber sig på, at beslutninger ikke bliver taget ud fra de voksnes behov, og at de tænker på børnenes behov først.

Selv hvor der har været overgreb, kan børn føle sig forpligtet til at indfri overgrebsforælderens behov, hvor systemet håbløst svigter børnene på grund af manglende uddannelse af fagpersoner der kan gennemskue disse dysfunktionelle mønstre, og beskytte barnet imod en sådan overgrebsforælder.

Den ene belastning efter den anden, er karakteristisk for højkonfliktsagerne, og for barnet bliver disse til uoverskuelige belastninger, og barnets liv traumatiseres ofte for livet, fordi systemet ikke har fokus på barnet.

Hvor sårbare og udsatte disse børn er, eller bliver, afhænger dels af børnenes egen personlighed, men i høj grad af hvordan forældrenes skilsmisse forløber. Om den forløber respektfuldt, eller om der er fysisk/psykisk vold involveret, og/eller en af forældrene lider af en personlighedsforstyrrelse, et misbrug eller anden sindslidelse. Disse børn har behov for, at alle voksne der omgiver dem, er ekstra opmærksomme, både i forhold til mulige reaktioner, men ligeledes hvis børnene ikke synes at reagere.

Er børnene decideret klemt imellem forældrenes konflikt, og udvikler denne konflikt sig til en højkonflikt, hvor mulige anmeldelser og underretninger florerer forældrene imellem, kan det blive enormt vanskeligt at navigere i dette spændingsfelt for alle involverede. Og børnene er dem som er mest sårbare og udsatte i dette spændingsfelt.

Kids Rescue retter fokus mod de udsatte børn.

De udsatte børn findes i hele Danmark og i alle samfundslag. Vi taler om børn som lider under følelsesmæssigt omsorgsvigt. Udsatte børn hører derfor ikke til under bestemte sociale grupperinger. De findes på Sydhavnen i København, men i lige så høj grad op langs det sjællandske Whisky-bælte.

Det kan være børn af en misbruger, børn af en forælder med invaliderende psykisk handicap, børn der bliver udsat for fysisk/psykisk vold og/eller overgreb af seksuel karakter. Eller børn der mod deres vilje bliver fraholdt mulighed for kontakt og relation til en forælder og anden biologisk familie. Det kan være børn, hvis ene forælder vender barnet imod den anden forælder.

Desværre er det erfaringen, at disse sager og situationer ikke spottes og håndteres i afgørende og nødvendigt omfang af de professionelle “voksne” der omgiver barnet.

♦ Det er børn som ikke får 360 graders voksen-omsorg og beskyttelse.

♦ Det er børn- & unge som ikke høres, ses eller forstås i eget liv.

♦ Det er danske børn i tusindevis, som svigtes af nogle af de voksne som omgiver dem.

Fagpersonerne der omgiver børnene i en skilsmisse har ofte ikke uddannelsen til at spotte disse udsatte børn, hvorved de svigter dem. Disse fagpersoner tror som oftest de kan, men ved ikke, at de ikke altid kan.

Det er typisk sundhedsplejersken, daginstitutionen, skolen (AKT pædagoger & lærere) og/eller PPR. De er ofte en vigtig del i mange børns liv, men for børn der er i en sårbar og udsat situation, kan deres handlinger eller mangel på handlinger få store konsekvenser.

Børn der er i klemme mellem mor og far og systemet, svigtes ofte af de fagpersoner der omgiver dem, og det gør disse børn til den virkelig udsatte og sårbare gruppe.

Fagpersonerne der omgiver barnet ser, hører og lytter ikke til barnets stemme… og reaktioner bliver ikke spottet i tide.

Når fagpersonerne af forældre får kendskab til sagen i systemet, handler de i nogle situationer helt forkert. Dette sker, når de tror de kan, og ikke ved, at de ikke altid kan. Disse fagpersoner er typisk pædagoger i daginstitutionerne, skolelærere, socialrådgivere, sundhedsplejersken, familielægen etc.

Udfordringen blandt fagpersonerne er yderligere, at de har deres egne faglige briller på, mikset med deres egne personlige holdninger. Den dynamik og kompleksitet som børn der er i klemme befinder sig i, er det de færreste fagpersoner der reelt har viden og fantasi til at forstå.

En forælder som derfor er nysgerrig og søgende efter dialog, hjælp og støtte, befinder sig hurtigt i et felt, hvor der ikke bliver lyttet, fordi hvad ved en forældre om sit barns reaktioner er responsen?

Der er masser af klemte børn, som ikke reagerer andre steder, end der hvor de kan reagere. Nemlig hos den trygge forældre. En forælder der indleder til dialog, får hurtigt kasketten ”du sygliggør dit barn” eller ”nu må i som forældre altså lære at samarbejde”…

Kids Rescue har desværre mange sager, hvor en privat psykolog eller terapeut ser et stort behov for sorg og krise indsats på et barn, men hvor socialrådgiveren i kommunen ikke mener der er grundlag. Skolen kan således hurtigt lukke den rigtige fagkompetence ude, ved ikke at ville indgå i en dialog. Hvor skolen vælger at kører kommandovejen – systemets vej, fordi ingen skal belære dem om noget, og da slet ikke barnets forælder. Dette er en af mange triste udviklinger, der er sket i Danmark siden vedtagelsen af Forældreansvarsloven, som Kids Rescue ønsker at rette politisk opmærksomhed imod.

Hr & fru Danmark tror, at vi i vores velfædssamfund får hjælp og støtte når vores børn skriger efter det. Forældre der møder systemet første gang tror, at de blot skal i dialog med rette instans og forklare... De tror desværre fejlagtigt, at børn der har behov for hjælp, får hjælp... Det sker i de fleste tilfælde ikke...

Derfor er en af Kids Rescue målsætninger, at arbejde for bedre vilkår for Danmarks børn, hvorfor Kids Rescue også har en politisk tænketank, hvorfra vi vil få politikerne i tale, og hvor vi vil gøre opmærksom på de mange dårlige vilkår, Danmarks børn bydes i dag grundet Forældreansvarsloven.

Problemstillinger i forhold til Statsforvaltningens forståelse af fagpersoners udtalelser til Statsforvaltningen. Med andre ord, kommunikationen mellem fagpersonen og juristen.

God kommunikation opstår, når modtager forstår afsenderes besked, hvilket fordrer, at de i denne sammenhæng forstår hinandens sprog. I konstellationen Statsforvaltning og institution/skole vil det derfor fordre, at juristen i Statsforvaltningen forstår, hvad det er læreren/pædagogen der kender barnet kommunikerer ud.

Men det sker ikke i praksis. Juristen i Statsforvaltningen læser udtalelsen skrevet af en lærer eller en pædagog med en jurists sprogforståelsesbriller på. En lærer/pædagog kan således godt skrive i en udtalelse, at de er meget bekymrede for eks. samvær, men det læser juristen som, at alt er i fineste orden, da juristens sprog fordrer, at der skal stå ”at barnet ikke kan tåle samvær”, før juristen kan opfange, at noget er alvorligt.

Institutionens/skolens primære fokusområder.

Derudover har institutionen/skolen ligeledes et andet opdrag end Statsforvaltningen, hvilket præger deres udtalelser. Institutionen/skolen ønsker/har fokus på, at børnene i deres institution/skole skal have et frirum. Dette ønsker de for alle børn, men for de børn der yderligere er udfordret på eks. hjemmefronten, såfremt mor og far har en højkonfliktsag kørende i Statsforvaltningen, ligger det institutionen/skolen endnu tungere på sinde.

Da institutionen/skolen opnår de bedste resultater for børnene, ved at have et godt samarbejde med begge forældre, er de derfor meget tilbageholdende med at skrive noget, der kan virke negativt, som at barnet ikke kan tåle en given adfærd eller andet hos den ene af forældrene. Det gør de for at institutionens/skolens samarbejde med en forælder ikke skal vanskeliggøres. Det er alene, hvis et barn rent fysisk har så massive visuelle fysiske skader, at det er åbenlyst for enhver, eller såfremt barnet verbalt beskriver meget bekymrende forhold, at skolen reagerer med en skrivelse, der er negativ i forhold til den ene forælder.

Dog kan sproget også i sådan en negativt bekymrende skrivelse, være anderledes end juristens, hvorfor juristen i Statsforvaltningen fortsat kan nå til den konklusion, at der ikke er grund til bekymring.

Så er der også de situationer, hvor en pædagog eller skolelærer tager parti for den ene forælder, og fremfører egne holdninger, når denne indberetter til Statsforvaltninger vedrørende spørgsmål til barnets trivsel. Kids Rescue fanger i vores sager hurtigt, når det sker, men Statsforvaltningen er ikke kritiske, og tager de skreve ord for gode varer.

Uanset situtationen taber barnet. De svigtes af de voksne der omgiver dem!

Udtalelsernes vægt i Statsforvaltningens afgørelser fra fagpersoner.

  • Statsforvaltningen lægger til grund, at de ved udtalelser fra institution/skole har belyst barnets perspektiv.
  • Statsforvaltningens afgørelser hviler med 99,9 % på fagpersoners udtalelser.
  • Forældrenes udtalelser anser Statsforvaltningen ikke som en del af barnets perspektiv.
  • Forældrenes udtalelser anses derimod som værende støj, såfremt de ikke vil indgå en aftale.
  • Lærerne/pædagogerne ved ikke, at deres udtalelser afgør 99,9 % af samværssagerne, men tror, at forældrene overvejende belyser barnets perspektiv.

Yderligere bekymrende er det at:

  • Juristen ikke læser institutionens/skolens udtalelse ud fra en pædagogisk sprogforståelse
  • Juristen ikke tager med i overvejelserne, at institutionens/skolens grundlæggende fundament er, at samarbejdet med begge forældre ikke ønskes udsat.
  • Juristen læser alle udtalelser ud fra juristens egen sprogforståelse.

Derfor er der stort set ingen udtalelser fra fagpersoner, der efter de er blevet behandlet/læst i Statsforvaltningen, reelt i sagen kommer til at repræsenterer barnets perspektiv, idet sproget i udtalelsen undervejs af Statsforvaltningen oversættes fra lærer/pædagogsprog til juristsprog, og dermed omgøres barnets reelle perspektiv, til hvad end juristen vælger at fortolke det til.

Dette er uhensigtsmæssigt og en yderst bekymrende tilstand, da alle sager jo, som det hedder sig, bliver behandlet individuelt. Men denne individuelle behandling, som skulle handle om barnets individuelle situation, handler i stedet om juristens individuelle personlige fortolkning. Derfor vil en sag også få to vidt forskellige udfald alt efter sagsbehandler.

Dette er en meget bekymrende retstilstand for børn, faktisk er det ikke en retstilstand, men en tilstand.

Nytænkning og helhedsorienteret ressourcer bliver tilført området

KIDS RESCUE TÆNKETANKEN repræsenteres af profiler, der samlet besidder en bred palette af kompetencer, erfaringer og viden omkring børns vilkår i Danmark, herunder hvilke problemstillinger der kan være årsagen til, at børn svigtes.

Vores mantra og fulde attention er på 360° OMSORG.

Fælles for os er, at vi ønsker at skabe de bedste betingelser for Danmarks børn, hvorfor vi udover den praktiske hjælp og støtte der udøves til forældre og børn gennem Kids Rescue, også har en politisk dagorden.

Politisk ønsker vi at gøre opmærksom på uhensigtsmæssigheder i lovene, og måden disse administreres på af systemet i forhold til børn. Dette med udgangspunkt i at børn kun har relativt få, eller næsten ingen rettigheder. Det vil Kids Rescue Tænketanken gerne gøre noget ved via målrettede indsatser.

Vi går ikke på kompromis

Vi ved hvad vi taler om

Vi siger det, andre ikke tør

Vi skaber noget nyt

Vi gør en forskel

Læs tidligere blog i serien >> Barnets stemme bliver ikke hørt <<

DEL 1

Når folketingets partier drøfter og lægger an til ændring af forældreansvarsloven og hvordan den skal praktiseres, bliver vi i Kids Rescue særdeles bekymrede.

Vi har udvalgt to citater, en fra henholdsvis rød og blå blok, men begge citater repræsenterer Folketingets fælles mening og holdning til børneområdet i Danmark.

Alle partier stemte i 2015 ja til ny skilsmisse-pakke. Vi belyser konsekvenserne.

Læs DEL 1, klik her…

DEL 4

Kids Rescue I højkonfliktsagerne florerer der både reelle og falske anmeldelser.

Måden myndigheder og instanser (Kommune, Statsforvaltning, børnehus & politi m.v.) håndterer de reelle anmeldelser på, er under al kritik.

Kids Rescue belyser problematikkerne.

Læs DEL 4, klik her…

Barnet_SAD

DEL 2

Den politiske inkompetence er årsagen til at børn befinder sig i frit-fald-kaos. Imens der debatteres og kæmpes om ligestilling og forældrerettigheder, er der tusindevis af børn der befinder sig i en stor klemme mellem mor, far og systemet.

Dette ser vi endnu engang bekræftet i det seneste interview med formanden for socialudvalget og socialordfører for Socialdemokraterne, Pernille Rosenkrantz-Theil.

Ingen politikere kan tillade sig at sige, at de har fokus på, at kommende lovgivninger bliver set med barnet perspektiv, såfremt de vedbliver med at tale ligestilling og forældrerettigheder!

Læs DEL 2, klik her…

DEL 3

Nogle mødre og fædre bekriger hinanden – men hvem er de?

Det er typisk forældre, der i årevis har skullet gennemlevet eller fortsat gennemlever en højkonflikt sag, fordi systemet svigter dem og deres børn. Det er typisk sager, hvor der er psykisk/fysisk vold og/eller seksuelle overgreb involveret, begået typisk af en forældre der lider af en personlighedsforstyrrelse og/eller er misbruger.

Børnene ender ofte med traumereaktioner som systemet ikke ønsker at se eller anerkende.

Hvor er bagstopperen når forældresamarbejdet om barnets bedste er ikke eksisterende?

Læs DEL 3, klik her…

Højkonflikt_tegning

2016-07-10T10:35:05+00:00