Læs del 3. af barnets stemme bliver ikke hørt…

Nogle mødre og fædre bekriger hinanden – men hvem er de?

Det er typisk forældre, der i årevis har skullet gennemlevet eller fortsat gennemlever en højkonflikt sag, fordi systemet svigter dem og deres børn. Det er typisk sager, hvor der er psykisk/fysisk vold og/eller seksuelle overgreb involveret, begået typisk af en forældre der lider af en personlighedsforstyrrelse og/eller er misbruger.

Kendetegnende for systemets håndtering eller mangel på samme er, at systemet lader stå til, når den beskyttende forælder og/eller barnet udsættes for overgreb og krænkelser. Systemet fastholder dermed reelt overgrebene og krænkelserne. Barnet fastholdes dermed i en verden af kaos, svigt og lidelser grundet den voksne der udøver dem, og et system der intet gør for at stoppe det. Kids Rescue ønsker meget mere politisk overvågenhed omkring denne katastrofale konstellation.

De mange svigt fra myndigheder og instanser medfører derfor, at børn og forældre udvikler stress, depression, angst og PTSD, hvilket slider disse sjæle så meget psykisk og fysisk, at de bliver udbrændt – De er derfor typisk kendt under betegnelsen ” de brændte mødre og fædre”.

Gruppen vi kalder de “brændte mødre og fædre” findes i stort antal i de forskellige netværksgrupper på de sociale medier, og i flere foreninger hvor de samles.

Og fordi de hver især har oplevet det ultimative svigt af en tidligere elskende og efterfølgende systemet, får de en tendens til at anskue samtlige sager i Danmark ud fra deres egen dårlige erfaring. Dette medfører ofte, at deres løsninger bliver kønsbestemte, da deres erfaring er, at det andet køn svigtede. Dette bevirker derfor, at deres egen interesse i egen sag, bliver den gældende interesse de ser mainstream ud fra. Og deres udtalelser omkring disse sager, bliver dermed alt for ofte funderet i negative holdninger til det andet køn. Disse scenarier sker, fordi myndigheder og instanser ikke formåede/ønskede at gribe ind med rette beskyttende handlinger fra begyndelsen.

Kids Rescue fornemmer, at fronterne mellem kønnene der befinder sig i disse situationer, er trukket skarpt op, når der samtales og debatteres i disse netværk. Hvert køn mener systemet hjælper det andet køn mest. På den måde smides der hele tiden benzin på et bål, der i forvejen brænder med kæmpe flammer, det er umuligt at slukke. Den anspændte stemning bunder i mistro til systemet, på grund af reelle tragiske oplevelser. De brændte mødre og fædre er således mennesker, der befinder sig i en langvarig livskrise, der ofte føles som et mareridt uden ende.

Blandt de to fronter, mødre og fædre imod hinanden, findes krænkeren, men denne ønsker systemet hverken at se eller anerkende, fordi systemets opgave er, at systemet skal nå frem til, at barnets bedste altid er både mor og far, for det er politisk bestemt. Derfor er systemet ikke kritiske overfor løgne og manipulation, men ”køber bevidst krænkerens historier.

Igen kan Kids Rescue konstatere, at hele miseren er centreret om det politiske niveaus bestemmelser, omkring hvilken måde de ønsker systemet skal håndtere børnesager på – hvor ligestilling mellem mor og far er vigtigere for politikerne, end barnets ret til et liv i tryghed, sikkerhed og kærlig omsorg. Men så kalder politikerne det bare barnets ret og barnets bedste, for når det er defineret i ord, så skal forældre i Danmark gennem vold og magt, tro på at det er sandt.

Barnets ret til to forældre er udgangspunktet når myndigheder træffer beslutninger, med øje for ligestilling mellem mor og far.

Alle situationer er unikke, derfor hvad både mødre og fædre oplever, kunne der skrives meget om. Vi vil forsøge at beskrive et par eksempler på situationer.

Der er fædre, der oplever mødre, der krænker, udelukkende fordi mødre ikke vil lade fædre være fædre for deres fælles barn. De fædre bliver frustrerede, og får følelsen af afmagt når de ikke oplever ligestilling i praksis, og hjælp fra myndighederne til at sikre samvær med deres barn.

Så er der mødre der oplever, at fædre begår overgreb imod dem og børnene. Disse mødre bliver frustreret, og får ligeledes en følelse af afmagt, når de oplever, at ligestilling er vigtigere end barnets og deres sikkerhed.

Beskyldninger om at mødrene i det første scenarie lider af en forstyrrelse, og at fædrene i det andet scenarie er psykopater, er ofte korrekte. Det skræmmende er, at myndigheder og instanser ikke agerer overhovedet, men lader disse typer af svigt fortsætte i årevis, hvorved børn og forælder nedbrydes.

En ting er de “brændte mødre og fædre” helt enige om

… nemlig deres had til systemet, myndighederne og instanserne, fordi disse ikke forstår og ikke vil håndtere højkonfliktsagerne, fordi politisk er dette ikke et ønskeligt scenarie.

Ingen fokus på barnet - det er virkeligt alvorligt!

Problematikker børnene oplever – ender ofte med traumereaktioner som systemet heller ikke ønsker at se eller anerkende.

Den første udfordring for barnet er forældrenes højkonflikt.

Barnet bliver nemt centrum for den frit fald-kaos-situation, deres forældre befinder sig i. Det som ofte sker, er, at forældrene har så meget fokus på deres egne problemer og konflikter, at de glemmer at mærke, se, lytte og forstå børnenes reaktioner og adfærd. Det kan derfor nemt ske, at forældrene træffer beslutninger, der imødekommer deres egen behov og ikke deres børns.

Den anden udfordring er de fagpersoner der omgiver barnet.

  • Måske opdager fagpersonerne ikke, at børnene er udfordret udover hvad deres personlige grænser kan holde til, hvorved handlinger der kan støtte børnene, måske ikke iværksættes.
  • Måske fortolker fagpersonerne børnenes reaktioner forkert. Hvilket måske kan medføre, at handlinger iværksættes, men disse kun gør det værre.
  • Måske er forældrenes højkonflikt så voldsom, at fagpersonerne ikke kan gennemskue fakta, og måske medfører det, at kernen i børnenes problematikker bliver uklare.

Hvor er bagstopperen når forældresamarbejdet om barnets bedste er ikke eksisterende?

Samarbejde mellem forældre er ikke en selvfølgelighed. 

Myndigheder og instansers holdninger og forventninger til skilsmisseramte forældre i højkonflikt, er ofte urealistiske! Derfor hører forældre ofte sætningen: “I er voksne mennesker der skal kunne samarbejde”.

Der er blot visse situationer som umuliggør samarbejde.

Nogle gange på kort sigt andre gange bliver det livslangt. Hvordan disse situationer kunne og burde tackles af systemet, sker ikke.

Der er således ikke en bagstopper i systemet, som hjælper forældre og børn, tværtimod gør systemet det ofte langt værre. Det eneste forudsigelige ved systemet i Danmark er derfor det uforudsigelige…….

Nytænkning og helhedsorienteret ressourcer bliver tilført området

KIDS RESCUE TÆNKETANKEN repræsenteres af profiler, der samlet besidder en bred palette af kompetencer, erfaringer og viden omkring børns vilkår i Danmark, herunder hvilke problemstillinger der kan være årsagen til, at børn svigtes.

Vores mantra og fulde attention er på 360° OMSORG.

Fælles for os er, at vi ønsker at skabe de bedste betingelser for Danmarks børn, hvorfor vi udover den praktiske hjælp og støtte der udøves til forældre og børn gennem Kids Rescue, også har en politisk dagorden.

Politisk ønsker vi at gøre opmærksom på uhensigtsmæssigheder i lovene, og måden disse administreres på af systemet i forhold til børn. Dette med udgangspunkt i at børn kun har relativt få, eller næsten ingen rettigheder. Det vil Kids Rescue Tænketanken gerne gøre noget ved via målrettede indsatser.

Barnets stemme bliver ikke hørt

LÆS DEL 3

Kids Rescue beretter...

Kids Rescue lancerer serien "barnets stemme bliver ikke hørt"

fordelt over 6 blogs.

FØLG MED PÅ FACEBOOK

Højkonflikt DEL 3

Læs del 3. af barnets stemme bliver ikke hørt…

Nogle mødre og fædre bekriger hinanden – men hvem er de?

Det er typisk forældre, der i årevis har skullet gennemlevet eller fortsat gennemlever en højkonflikt sag, fordi systemet svigter dem og deres børn. Det er typisk sager, hvor der er psykisk/fysisk vold og/eller seksuelle overgreb involveret, begået typisk af en forældre der lider af en personlighedsforstyrrelse og/eller er misbruger.

Kendetegnende for systemets håndtering eller mangel på samme er, at systemet lader stå til, når den beskyttende forælder og/eller barnet udsættes for overgreb og krænkelser. Systemet fastholder dermed reelt overgrebene og krænkelserne. Barnet fastholdes dermed i en verden af kaos, svigt og lidelser grundet den voksne der udøver dem, og et system der intet gør for at stoppe det. Kids Rescue ønsker meget mere politisk overvågenhed omkring denne katastrofale konstellation.

De mange svigt fra myndigheder og instanser medfører derfor, at børn og forældre udvikler stress, depression, angst og PTSD, hvilket slider disse sjæle så meget psykisk og fysisk, at de bliver udbrændt – De er derfor typisk kendt under betegnelsen ” de brændte mødre og fædre”.

Gruppen vi kalder de “brændte mødre og fædre” findes i stort antal i de forskellige netværksgrupper på de sociale medier, og i flere foreninger hvor de samles.

Og fordi de hver især har oplevet det ultimative svigt af en tidligere elskende og efterfølgende systemet, får de en tendens til at anskue samtlige sager i Danmark ud fra deres egen dårlige erfaring. Dette medfører ofte, at deres løsninger bliver kønsbestemte, da deres erfaring er, at det andet køn svigtede. Dette bevirker derfor, at deres egen interesse i egen sag, bliver den gældende interesse de ser mainstream ud fra. Og deres udtalelser omkring disse sager, bliver dermed alt for ofte funderet i negative holdninger til det andet køn. Disse scenarier sker, fordi myndigheder og instanser ikke formåede/ønskede at gribe ind med rette beskyttende handlinger fra begyndelsen.

Kids Rescue fornemmer, at fronterne mellem kønnene der befinder sig i disse situationer, er trukket skarpt op, når der samtales og debatteres i disse netværk. Hvert køn mener systemet hjælper det andet køn mest. På den måde smides der hele tiden benzin på et bål, der i forvejen brænder med kæmpe flammer, det er umuligt at slukke. Den anspændte stemning bunder i mistro til systemet, på grund af reelle tragiske oplevelser. De brændte mødre og fædre er således mennesker, der befinder sig i en langvarig livskrise, der ofte føles som et mareridt uden ende.

Blandt de to fronter, mødre og fædre imod hinanden, findes krænkeren, men denne ønsker systemet hverken at se eller anerkende, fordi systemets opgave er, at systemet skal nå frem til, at barnets bedste altid er både mor og far, for det er politisk bestemt. Derfor er systemet ikke kritiske overfor løgne og manipulation, men ”køber bevidst krænkerens historier.

Igen kan Kids Rescue konstatere, at hele miseren er centreret om det politiske niveaus bestemmelser, omkring hvilken måde de ønsker systemet skal håndtere børnesager på – hvor ligestilling mellem mor og far er vigtigere for politikerne, end barnets ret til et liv i tryghed, sikkerhed og kærlig omsorg. Men så kalder politikerne det bare barnets ret og barnets bedste, for når det er defineret i ord, så skal forældre i Danmark gennem vold og magt, tro på at det er sandt.

Barnets ret til to forældre er udgangspunktet når myndigheder træffer beslutninger, med øje for ligestilling mellem mor og far.

Alle situationer er unikke, derfor hvad både mødre og fædre oplever, kunne der skrives meget om. Vi vil forsøge at beskrive et par eksempler på situationer.

Der er fædre, der oplever mødre, der krænker, udelukkende fordi mødre ikke vil lade fædre være fædre for deres fælles barn. De fædre bliver frustrerede, og får følelsen af afmagt når de ikke oplever ligestilling i praksis, og hjælp fra myndighederne til at sikre samvær med deres barn.

Så er der mødre der oplever, at fædre begår overgreb imod dem og børnene. Disse mødre bliver frustreret, og får ligeledes en følelse af afmagt, når de oplever, at ligestilling er vigtigere end barnets og deres sikkerhed.

Beskyldninger om at mødrene i det første scenarie lider af en forstyrrelse, og at fædrene i det andet scenarie er psykopater, er ofte korrekte. Det skræmmende er, at myndigheder og instanser ikke agerer overhovedet, men lader disse typer af svigt fortsætte i årevis, hvorved børn og forælder nedbrydes.

En ting er de “brændte mødre og fædre” helt enige om

… nemlig deres had til systemet, myndighederne og instanserne, fordi disse ikke forstår og ikke vil håndtere højkonfliktsagerne, fordi politisk er dette ikke et ønskeligt scenarie.

Ingen fokus på barnet - det er virkeligt alvorligt!

Problematikker børnene oplever – ender ofte med traumereaktioner som systemet heller ikke ønsker at se eller anerkende.

Den første udfordring for barnet er forældrenes højkonflikt.

Barnet bliver nemt centrum for den frit fald-kaos-situation, deres forældre befinder sig i. Det som ofte sker, er, at forældrene har så meget fokus på deres egne problemer og konflikter, at de glemmer at mærke, se, lytte og forstå børnenes reaktioner og adfærd. Det kan derfor nemt ske, at forældrene træffer beslutninger, der imødekommer deres egen behov og ikke deres børns.

Den anden udfordring er de fagpersoner der omgiver barnet.

  • Måske opdager fagpersonerne ikke, at børnene er udfordret udover hvad deres personlige grænser kan holde til, hvorved handlinger der kan støtte børnene, måske ikke iværksættes.
  • Måske fortolker fagpersonerne børnenes reaktioner forkert. Hvilket måske kan medføre, at handlinger iværksættes, men disse kun gør det værre.
  • Måske er forældrenes højkonflikt så voldsom, at fagpersonerne ikke kan gennemskue fakta, og måske medfører det, at kernen i børnenes problematikker bliver uklare.

Hvor er bagstopperen når forældresamarbejdet om barnets bedste er ikke eksisterende?

Samarbejde mellem forældre er ikke en selvfølgelighed. 

Myndigheder og instansers holdninger og forventninger til skilsmisseramte forældre i højkonflikt, er ofte urealistiske! Derfor hører forældre ofte sætningen: “I er voksne mennesker der skal kunne samarbejde”.

Der er blot visse situationer som umuliggør samarbejde.

Nogle gange på kort sigt andre gange bliver det livslangt. Hvordan disse situationer kunne og burde tackles af systemet, sker ikke.

Der er således ikke en bagstopper i systemet, som hjælper forældre og børn, tværtimod gør systemet det ofte langt værre. Det eneste forudsigelige ved systemet i Danmark er derfor det uforudsigelige…….

Nytænkning og helhedsorienteret ressourcer bliver tilført området

KIDS RESCUE TÆNKETANKEN repræsenteres af profiler, der samlet besidder en bred palette af kompetencer, erfaringer og viden omkring børns vilkår i Danmark, herunder hvilke problemstillinger der kan være årsagen til, at børn svigtes.

Vores mantra og fulde attention er på 360° OMSORG.

Fælles for os er, at vi ønsker at skabe de bedste betingelser for Danmarks børn, hvorfor vi udover den praktiske hjælp og støtte der udøves til forældre og børn gennem Kids Rescue, også har en politisk dagorden.

Politisk ønsker vi at gøre opmærksom på uhensigtsmæssigheder i lovene, og måden disse administreres på af systemet i forhold til børn. Dette med udgangspunkt i at børn kun har relativt få, eller næsten ingen rettigheder. Det vil Kids Rescue Tænketanken gerne gøre noget ved via målrettede indsatser.

Vi går ikke på kompromis

Vi ved hvad vi taler om

Vi siger det, andre ikke tør

Vi skaber noget nyt

Vi gør en forskel

Læs tidligere blog i serien >> Barnets stemme bliver ikke hørt <<

DEL 1

Når folketingets partier drøfter og lægger an til ændring af forældreansvarsloven og hvordan den skal praktiseres, bliver vi i Kids Rescue særdeles bekymrede.

Vi har udvalgt to citater, en fra henholdsvis rød og blå blok, men begge citater repræsenterer Folketingets fælles mening og holdning til børneområdet i Danmark.

Alle partier stemte i 2015 ja til ny skilsmisse-pakke. Vi belyser konsekvenserne.

Læs denne blog, klik her…

DEL 2

Den politiske inkompetence er årsagen til at børn befinder sig i frit-fald-kaos.

Imens der debatteres og kæmpes om ligestilling og forældrerettigheder, er der tusindevis af børn der befinder sig i en stor klemme mellem mor, far og systemet.

Dette ser vi endnu engang bekræftet i det seneste interview med formanden for socialudvalget og socialordfører for Socialdemokraterne, Pernille Rosenkrantz-Theil.

Ingen politikere kan tillade sig at sige, at de har fokus på, at kommende lovgivninger bliver set med barnet perspektiv, såfremt de vedbliver med at tale ligestilling og forældrerettigheder!

Læs denne blog, klik her…