Læs del 2. af barnets stemme bliver ikke hørt…

Den politiske inkompetence og ligegyldighed er årsagen til, at børn befinder sig i frit-fald-kaos...

Det er særdeles betænkeligt, at når politikerne omtaler emnet ”forældre i skilsmisse”, så er deres holdning til emnet baseret på en egen personlig, ”hvad de selv tror på følelse”. Der er således intet videnskabeligt belæg for deres lovgivning – faktisk tværtimod. Denne ”hvad de selv tror på følelse” som politikerne har, kommer dels fra medierne, men især fra de organisationer, politikerne selektivt udvælger at give taletid på Christiansborg.

Det ser Kids Rescue som et kæmpe problem, der skal italesættes!

Snakken om ligestilling har taget overhånd!

Ligestilling er politikernes mantra, også på bekostning af børnene. Derfor er der tusindvis af børn, der hver dag befinder sig i en stor klemme mellem mor, far og systemet, fordi politikerne fastholder deres fejlslagne eksperimenterende lovgivning. Snakken om ligestilling og forældrerettigheder har taget overhånd.

Nu ser vi igen politisk inkompetence og manglende viden. Konfliktfyldte skilsmissesager skal afhjælpes med tvunget mæglingsmøde. Det mener Socialdemokraterne, der netop har hentet ny inspiration fra Norge.

Kids Rescue finder det interessant og umiddelbart positivt, at formanden for socialudvalget og socialordfører for Socialdemokraterne, Pernille Rosenkrantz-Theil, fremfører, at deres parti vil nytænke dele af systemet i forbindelse med børnesager helt om. Men positiviteten aftager hurtigt, som interviewet skrider frem, da det bliver tydeligt, at Pernille slet ingenting har forstået om de mange dynamikker der gør sig gældende indenfor det højkonflikte skilsmisseområde.

Det at Pernille kan mene, at alle forældre skal tvinges til konfliktmøde, synliggør, at hun ingen ide har om, hvilke elementer der oftest gør sig gældende i en højkonfliktsag. For typisk er det således i disse sager, at der befinder sig en beskyttende forælder på den ene side af bordet, og en enten personlighedsforstyrret eller misbrugs forælder på den anden side af bordet. Og det er IKKE muligt at mægle med en personlighedsforstyrret forælder eller en misbrugsforælder. Den beskyttende forældre er i disse konstellationer typisk enten et psykisk eller fysisk voldsoffer, der kva deres situation indordner sig eller er angste. Dette er yderst problematik, når det gælder beskyttelse af et barns ve og vel.

Og til spørgsmålet om, hvor mange højkonflikte skilsmisser der er i Danmark, viser Pernille igen en manglende viden, da hun kaster sig ud i at beskrive højkonflikte skilsmisser. Og her fremgår hendes manglende viden, både i forhold til antal, og hvad en højkonflikt skilsmisse reelt indebærer.

I forhold til antal udtaler Pernille, at det er svært at svare på, og så begynder hun med, at der jo er en del som løses udenom Statsforvaltningen. Desværre er disse sætninger tydelige tegn på manglende forståelse! Da ingen højkonflikter løses af forældrene selv. De ender alle i Statsforvaltningen.

I forhold til antal udtaler Pernille, at der er en flydende overgang, mellem dem der ikke har en konflikt, dem der har en eller anden form for konflikt, og så højkonflikt situationerne. Hun udtaler, at de sidste er der 800 – 1000 sager af om året. Pernille lyder meget overbevisende i hendes tale. Men igen udstiller hun sin egen uvidenhed, eller måske er det politisk bevidst, at tallet barberes ned til ¼, således at befolkningen skal holdes i uvidenhed om fakta. For antallet af højkonflikter er langt højere – faktisk ca. 4000 om året. Og på grund af måden systemet håndterer disse børnesager på, varer en højkonflikt mellem to forældre   ca. 7-8 år gennemsnitligt. I Danmark har vi derfor ca. 32.000 højkonflikter i skrivende stund.

Den politiske inspiration er hentet i Norge, hvor Folketingets socialudvalg i sidste uge var på besøg, for at se nærmere på de norske erfaringer med obligatoriske mæglingsmøder. Pernille sammenligner derfor Danmarks håndtering af børnesager i forhold til Norge. Hun finder, at Norge har mere fokus på børnene end Danmark, fordi det i Norge er familieterapeuter og børnesagkyndige der løser konflikterne, hvor det i Danmark er en jurist. Dette er dog ikke korrekt, i Danmark er det ligeledes en børnesagkyndig der sidder med til konfliktmægling og samarbejdsmøder. Pernille udviser således en helt generel uvidenhed på hele børneområdet.

Pernille mener, at det derfor er vigtigt, at Danmark indsamler inspiration fra Norge, så vi kan hjælpe de mange børn der får skramme i skilsmissesager i Danmark. Men nu er det bare således, at børn både i Norge og Danmark ikke bare får skrammer. Faktisk får vores børn livslange traumer efter overgreb, både grundet måden disse sager håndteres på, og grundet de mange sager, hvor en uegnet forælder, det altid vil være umuligt at konfliktmægles med, og som begår overgreb imod barnet, alligevel får adgang eller bopæl på barnet.

Det som Pernille tydeligt viser er, at hun ingenting har forstået, eller også at hun bevidst ikke vil forstå, fordi politikerne har en skjult dagsorden, der ikke handler om børnenes reelle tarv og bedste. Det vi kan konstatere, politikerne bryster sig af, er ligestilling mellem kønnene, også selv om det sker på bekostning af barnet. Vi kan derfor kun spekulere på, om det er deres dagsorden, og at de for at denne dagsorden skal blive spiselig for Hr. og Fru Danmark, derfor knytte ordene barnets ret til begge forældre, barnets tarv er begge forældre på. Også selv om det reelt bliver barnets pligt til begge forældre, uanset forælderevne, og forældre egnethed, og det er netop kernen i virkelighedens Danmark, at børnene er et stykke møbel, der skal opfylde forældrenes rettigheder. Så hvis Pernille reelt vil skabe noget godt for børnene, så skal alt det hun tror hun ved, eller den dagsorden hun går efter på nuværende tidspunkt, ændres 180 grader, og totalt nytænkes med et reelt udgangspunkt i barnet.

Kids Rescue kan i øvrigt oplyse, at Norge har kæmpe udfordringer på børneområdet, hvorfor det giver anledning til eftertanke og stor bekymring, at inspirationen til ændringer i Danmark kommer derfra. I Norge iværksættes jævnligt demonstrationer med opsendelse af balloner for hvert barn, der er blevet misrøgtet af den Norske stat. Dette må siges at være dybt bekymrende….

Se TV2 interview med Pernille Rosenkrantz-Theil, klik her…

Børn har relative få rettigheder og de få de har, bliver enten ikke forklaret eller håndhævet af myndigheder og instanser.

Har børn behov for ligestilling mellem forældre, eller er deres behov reelt at blive hørt, set, forstået og anderkendt for de tanker, følelser og ønsker de har?

Kids Rescue er ikke i tvivl om svaret på det spørgsmål, og siger højt, at børn på den baggrund bliver svigtet af systemet og fagpersonerne der omgiver børn. Dem som ellers skulle have gjort en forskel for børnene.

Debatten om ligestilling og derved fokus, bærer i høj grad præg af foreningernes og organisationernes egen dagsorden.

Kids Rescue fornemmer og erfarer i flere situationer, at de enkelte foreninger og organisationer oftest er præget af deres egne kerneproblemstillinger, hvorfor helheden og nuancerne går tabt når de udtaler sig.

Hver især belyser de relevante facetter af helheden, men ofte fremkommer ingen med en helhedsløsning, der rummer optimale vilkår for børnene, og hvor børnene sættes i fokus.

Og hos nogle foreninger ser vi, at der bevidst ikke findes en vilje til at belyse og erkende højkonfliktsagernes ødelæggende dynamik for børnene, og de ufatteligt livslange traumatiserende effekter det har på børnene, fordi det går imod foreningernes egne interesser omkring, hvordan de ønsker området administreret.

Kids Rescue undre sig over, hvorfor disse organisationer og foreninger har en tilbagelænet attitude, når det gælder højkonfliktsagernes ødelæggende dynamik for børnene. Hvorfor de er så voldsomt aktive i at belyse egne nicheområder, som eksempelvis ligestilling, uanset at det sker på bekostning af børnene.

Hos politikerne ser vi berøringsangst i forhold til alvoren og virkeligheden i højkonfliktsager.

Dynamikken og ikke mindst kompleksiteten i højkonfliktsagerne, bliver ikke belyst og forstået godt nok.

Dette betyder, at både den beskyttende forælder, chikaneforælderen og overgrebsforælderen ikke bliver ordentligt belyst og dermed forstået af politikkerne, hvilket medfører, at børn lider og svigtes af systemet.

Chikane lovgivningen i skilsmissepakke 1, tager netop ikke højde for kompleksiteten og dynamikken i forældre-højkonflikter.

Tusindevis af børn lider under chikane-lovgivningen, fordi den sunde forælder ikke længere kan beskytte dem mod en forælder der yder skade på dem!

Kære politikere, er i klar over konsekvensen af jeres inkompetence, ligegyldighed og manglende nuancerede debattering, der burde tage hånd om helhedsorienterede og tværfaglige løsninger?

Enkeltvis anerkender Kids Rescue mange af de problemstillinger der løbende bliver belyst.

Det er ofte problemstillinger, vi også arbejder med. I Kids Rescue forsøger vi dog at finde helhedsløsninger for barnet. Fordi Kids Rescue i højkonfliktsagerne netop ser, at myndigheder og instanser reelt er medvirkende til at fastholde svigt og overgreb på barnet, fordi der ikke er fokus på barnets situation, trivsel og behov.

Vi har alt for mange sager, hvor børn ikke bliver hørt, set eller forstået, hvorfor rette hjælp ikke foranstaltes.

Børns kriser anerkendes ikke.

Ingen politikere kan tillade sig at sige, at de har fokus på, at kommende lovgivninger bliver set med barnet perspektiv, såfremt de vedbliver med at tale ligestilling og forældrerettigheder!

Børn lider i tusindvis i dette øjeblik i Danmark, og i et endnu større omfang end hidtil set, fordi de sparsomme ressourcer bruges på debatter der omhandler ligestilling mellem forældre?

Nytænkning og helhedsorienteret ressourcer bliver tilført området

KIDS RESCUE TÆNKETANKEN repræsenteres af profiler, der samlet besidder en bred palette af kompetencer, erfaringer og viden omkring børns vilkår i Danmark, herunder hvilke problemstillinger der kan være årsagen til, at børn svigtes.

Vores mantra og fulde attention er på 360° OMSORG.

Fælles for os er, at vi ønsker at skabe de bedste betingelser for Danmarks børn, hvorfor vi udover den praktiske hjælp og støtte der udøves til forældre og børn gennem Kids Rescue, også har en politisk dagorden.

Politisk ønsker vi at gøre opmærksom på uhensigtsmæssigheder i lovene, og måden disse administreres på af systemet i forhold til børn. Dette med udgangspunkt i at børn kun har relativt få, eller næsten ingen rettigheder. Det vil Kids Rescue Tænketanken gerne gøre noget ved via målrettede indsatser.

KR TÆNK
Læs mere

Barnets stemme bliver ikke hørt

LÆS DEL 2

Kids Rescue beretter...

Kids Rescue lancerer serien "barnets stemme bliver ikke hørt"

fordelt over 6 blogs.

FØLG MED PÅ FACEBOOK

Hvad med mig

Læs del 2. af barnets stemme bliver ikke hørt…

Den politiske inkompetence og ligegyldighed er årsagen til, at børn befinder sig i frit-fald-kaos...

Det er særdeles betænkeligt, at når politikerne omtaler emnet ”forældre i skilsmisse”, så er deres holdning til emnet baseret på en egen personlig, ”hvad de selv tror på følelse”. Der er således intet videnskabeligt belæg for deres lovgivning – faktisk tværtimod. Denne ”hvad de selv tror på følelse” som politikerne har, kommer dels fra medierne, men især fra de organisationer, politikerne selektivt udvælger at give taletid på Christiansborg.

Det ser Kids Rescue som et kæmpe problem, der skal italesættes!

Snakken om ligestilling har taget overhånd!

Ligestilling er politikernes mantra, også på bekostning af børnene. Derfor er der tusindvis af børn, der hver dag befinder sig i en stor klemme mellem mor, far og systemet, fordi politikerne fastholder deres fejlslagne eksperimenterende lovgivning. Snakken om ligestilling og forældrerettigheder har taget overhånd.

Nu ser vi igen politisk inkompetence og manglende viden. Konfliktfyldte skilsmissesager skal afhjælpes med tvunget mæglingsmøde. Det mener Socialdemokraterne, der netop har hentet ny inspiration fra Norge.

Kids Rescue finder det interessant og umiddelbart positivt, at formanden for socialudvalget og socialordfører for Socialdemokraterne, Pernille Rosenkrantz-Theil, fremfører, at deres parti vil nytænke dele af systemet i forbindelse med børnesager helt om. Men positiviteten aftager hurtigt, som interviewet skrider frem, da det bliver tydeligt, at Pernille slet ingenting har forstået om de mange dynamikker der gør sig gældende indenfor det højkonflikte skilsmisseområde.

Det at Pernille kan mene, at alle forældre skal tvinges til konfliktmøde, synliggør, at hun ingen ide har om, hvilke elementer der oftest gør sig gældende i en højkonfliktsag. For typisk er det således i disse sager, at der befinder sig en beskyttende forælder på den ene side af bordet, og en enten personlighedsforstyrret eller misbrugs forælder på den anden side af bordet. Og det er IKKE muligt at mægle med en personlighedsforstyrret forælder eller en misbrugsforælder. Den beskyttende forældre er i disse konstellationer typisk enten et psykisk eller fysisk voldsoffer, der kva deres situation indordner sig eller er angste. Dette er yderst problematik, når det gælder beskyttelse af et barns ve og vel.

Og til spørgsmålet om, hvor mange højkonflikte skilsmisser der er i Danmark, viser Pernille igen en manglende viden, da hun kaster sig ud i at beskrive højkonflikte skilsmisser. Og her fremgår hendes manglende viden, både i forhold til antal, og hvad en højkonflikt skilsmisse reelt indebærer.

I forhold til antal udtaler Pernille, at det er svært at svare på, og så begynder hun med, at der jo er en del som løses udenom Statsforvaltningen. Desværre er disse sætninger tydelige tegn på manglende forståelse! Da ingen højkonflikter løses af forældrene selv. De ender alle i Statsforvaltningen.

I forhold til antal udtaler Pernille, at der er en flydende overgang, mellem dem der ikke har en konflikt, dem der har en eller anden form for konflikt, og så højkonflikt situationerne. Hun udtaler, at de sidste er der 800 – 1000 sager af om året. Pernille lyder meget overbevisende i hendes tale. Men igen udstiller hun sin egen uvidenhed, eller måske er det politisk bevidst, at tallet barberes ned til ¼, således at befolkningen skal holdes i uvidenhed om fakta. For antallet af højkonflikter er langt højere – faktisk ca. 4000 om året. Og på grund af måden systemet håndterer disse børnesager på, varer en højkonflikt mellem to forældre   ca. 7-8 år gennemsnitligt. I Danmark har vi derfor ca. 32.000 højkonflikter i skrivende stund.

Den politiske inspiration er hentet i Norge, hvor Folketingets socialudvalg i sidste uge var på besøg, for at se nærmere på de norske erfaringer med obligatoriske mæglingsmøder. Pernille sammenligner derfor Danmarks håndtering af børnesager i forhold til Norge. Hun finder, at Norge har mere fokus på børnene end Danmark, fordi det i Norge er familieterapeuter og børnesagkyndige der løser konflikterne, hvor det i Danmark er en jurist. Dette er dog ikke korrekt, i Danmark er det ligeledes en børnesagkyndig der sidder med til konfliktmægling og samarbejdsmøder. Pernille udviser således en helt generel uvidenhed på hele børneområdet.

Pernille mener, at det derfor er vigtigt, at Danmark indsamler inspiration fra Norge, så vi kan hjælpe de mange børn der får skramme i skilsmissesager i Danmark. Men nu er det bare således, at børn både i Norge og Danmark ikke bare får skrammer. Faktisk får vores børn livslange traumer efter overgreb, både grundet måden disse sager håndteres på, og grundet de mange sager, hvor en uegnet forælder, det altid vil være umuligt at konfliktmægles med, og som begår overgreb imod barnet, alligevel får adgang eller bopæl på barnet.

Det som Pernille tydeligt viser er, at hun ingenting har forstået, eller også at hun bevidst ikke vil forstå, fordi politikerne har en skjult dagsorden, der ikke handler om børnenes reelle tarv og bedste. Det vi kan konstatere, politikerne bryster sig af, er ligestilling mellem kønnene, også selv om det sker på bekostning af barnet. Vi kan derfor kun spekulere på, om det er deres dagsorden, og at de for at denne dagsorden skal blive spiselig for Hr. og Fru Danmark, derfor knytte ordene barnets ret til begge forældre, barnets tarv er begge forældre på. Også selv om det reelt bliver barnets pligt til begge forældre, uanset forælderevne, og forældre egnethed, og det er netop kernen i virkelighedens Danmark, at børnene er et stykke møbel, der skal opfylde forældrenes rettigheder. Så hvis Pernille reelt vil skabe noget godt for børnene, så skal alt det hun tror hun ved, eller den dagsorden hun går efter på nuværende tidspunkt, ændres 180 grader, og totalt nytænkes med et reelt udgangspunkt i barnet.

Kids Rescue kan i øvrigt oplyse, at Norge har kæmpe udfordringer på børneområdet, hvorfor det giver anledning til eftertanke og stor bekymring, at inspirationen til ændringer i Danmark kommer derfra. I Norge iværksættes jævnligt demonstrationer med opsendelse af balloner for hvert barn, der er blevet misrøgtet af den Norske stat. Dette må siges at være dybt bekymrende….

Se TV2 interview med Pernille Rosenkrantz-Theil, klik her…

Børn har relative få rettigheder og de få de har, bliver enten ikke forklaret eller håndhævet af myndigheder og instanser.

Har børn behov for ligestilling mellem forældre, eller er deres behov reelt at blive hørt, set, forstået og anderkendt for de tanker, følelser og ønsker de har?

Kids Rescue er ikke i tvivl om svaret på det spørgsmål, og siger højt, at børn på den baggrund bliver svigtet af systemet og fagpersonerne der omgiver børn. Dem som ellers skulle have gjort en forskel for børnene.

Debatten om ligestilling og derved fokus, bærer i høj grad præg af foreningernes og organisationernes egen dagsorden.

Kids Rescue fornemmer og erfarer i flere situationer, at de enkelte foreninger og organisationer oftest er præget af deres egne kerneproblemstillinger, hvorfor helheden og nuancerne går tabt når de udtaler sig.

Hver især belyser de relevante facetter af helheden, men ofte fremkommer ingen med en helhedsløsning, der rummer optimale vilkår for børnene, og hvor børnene sættes i fokus.

Og hos nogle foreninger ser vi, at der bevidst ikke findes en vilje til at belyse og erkende højkonfliktsagernes ødelæggende dynamik for børnene, og de ufatteligt livslange traumatiserende effekter det har på børnene, fordi det går imod foreningernes egne interesser omkring, hvordan de ønsker området administreret.

Kids Rescue undre sig over, hvorfor disse organisationer og foreninger har en tilbagelænet attitude, når det gælder højkonfliktsagernes ødelæggende dynamik for børnene. Hvorfor de er så voldsomt aktive i at belyse egne nicheområder, som eksempelvis ligestilling, uanset at det sker på bekostning af børnene.

Hos politikerne ser vi berøringsangst i forhold til alvoren og virkeligheden i højkonfliktsager.

Dynamikken og ikke mindst kompleksiteten i højkonfliktsagerne, bliver ikke belyst og forstået godt nok.

Dette betyder, at både den beskyttende forælder, chikaneforælderen og overgrebsforælderen ikke bliver ordentligt belyst og dermed forstået af politikkerne, hvilket medfører, at børn lider og svigtes af systemet.

Chikane lovgivningen i skilsmissepakke 1, tager netop ikke højde for kompleksiteten og dynamikken i forældre-højkonflikter.

Tusindevis af børn lider under chikane-lovgivningen, fordi den sunde forælder ikke længere kan beskytte dem mod en forælder der yder skade på dem!

Kære politikere, er i klar over konsekvensen af jeres inkompetence, ligegyldighed og manglende nuancerede debattering, der burde tage hånd om helhedsorienterede og tværfaglige løsninger?

Enkeltvis anerkender Kids Rescue mange af de problemstillinger der løbende bliver belyst.

Det er ofte problemstillinger, vi også arbejder med. I Kids Rescue forsøger vi dog at finde helhedsløsninger for barnet. Fordi Kids Rescue i højkonfliktsagerne netop ser, at myndigheder og instanser reelt er medvirkende til at fastholde svigt og overgreb på barnet, fordi der ikke er fokus på barnets situation, trivsel og behov.

Vi har alt for mange sager, hvor børn ikke bliver hørt, set eller forstået, hvorfor rette hjælp ikke foranstaltes.

Børns kriser anerkendes ikke.

Ingen politikere kan tillade sig at sige, at de har fokus på, at kommende lovgivninger bliver set med barnet perspektiv, såfremt de vedbliver med at tale ligestilling og forældrerettigheder!

Børn lider i tusindvis i dette øjeblik i Danmark, og i et endnu større omfang end hidtil set, fordi de sparsomme ressourcer bruges på debatter der omhandler ligestilling mellem forældre?

Nytænkning og helhedsorienteret ressourcer bliver tilført området

KIDS RESCUE TÆNKETANKEN repræsenteres af profiler, der samlet besidder en bred palette af kompetencer, erfaringer og viden omkring børns vilkår i Danmark, herunder hvilke problemstillinger der kan være årsagen til, at børn svigtes.

Vores mantra og fulde attention er på 360° OMSORG.

Fælles for os er, at vi ønsker at skabe de bedste betingelser for Danmarks børn, hvorfor vi udover den praktiske hjælp og støtte der udøves til forældre og børn gennem Kids Rescue, også har en politisk dagorden.

Politisk ønsker vi at gøre opmærksom på uhensigtsmæssigheder i lovene, og måden disse administreres på af systemet i forhold til børn. Dette med udgangspunkt i at børn kun har relativt få, eller næsten ingen rettigheder. Det vil Kids Rescue Tænketanken gerne gøre noget ved via målrettede indsatser.

Vi går ikke på kompromis

Vi ved hvad vi taler om

Vi siger det, andre ikke tør

Vi skaber noget nyt

Vi gør en forskel