Børns traumer bliver overset i skilsmisser.

Hjælp dit barn ved at anvende SE-metoden – somatic experiencing

Børns traumer bliver i skilsmisser overset.

Traumer kan allerede blive grundlagt i graviditeten, ved fødslen, eller i den første spædbarnstid. Et traume kan også opstå i barnets senere liv, såfremt barnet ikke evner at mestre en bestemt situation eller begivenhed og derved overvældes. Jo mere uforberedt eller hjælpeløs barnet oplever sig i situationen, jo større mulighed for traumatisering.

Alt for mange børn lider under, at traumer ofte bliver overset. Det gælder både forældre, men i høj grad også af de fagpersoner der omgiver barnet i hverdagen, fordi de overser barnet symptomer. Det fantastiske er, at traumer kan behandles. Du kan som forælder gøre en forskel for dit barn, såfremt du er opmærksom på årsagen til dit barns symptomer, og derved mulighed for at afhjælpe deres krise.

Det ses ofte i skilsmisser og højkonflikter mellem forældre.

Af: Inge Mørup, Psykoterapeut MPF og traumebehandler

Inge har arbejdet med børn, unge, voksne og familier både i offentlig- og privat regi i 20 år. Hun er uddannet SE-terapeut i 2013 med selvstændig klinik,  familierådgiver, terapeut samt supervisor på Kempler Instituttet i 2008 samt grunduddannelsen som pædagog i 2000.

Læs mere på www.better-flow.dk

Hvad kan bla. udløse et barns traumer.

  • Skilsmisse.
  • Højkonflikt skilsmisse.
  • Et barn der er pårørende til en forælder der er misbruger (alkohol, stoffer eller piller), sindslidende eller personlighedsforstyret.
  • Vold i hjemmet.
  • Seksuelle overgreb.
  • Tab og dødsfald.
  • Sygdom fysik og psykisk.
  • Stress.
  • Ulykker.
  • For tidligt født

Symptomer på traumer.

Ifølge Peter A. Levin (Ph. D, psykolog og biofysiolog og ham som har udviklet SE terapi) er følgende symptomer typiske reaktioner på traumer:

Hyperårvågenhed, påtrængende billeder eller erindringsglimt, ekstrem følsomhed over for lys og lyd, hyperaktivitet, overdrevne følelsesreaktioner og opfarenhed, følelser af skam, humørsvingninger, mareridt, angst, søvnbesvær, formindsket evne til at klare stress og manglende sexlyst.

Hele det autonome nervesystem (den del af nervesystemet som regulerer de automatiske funktioner som åndedræt, hjerteslag, åndedræt, appetit, rystelser, søvn og sexuelle drifter) kommer så at sige ud af sin naturlige rytme.

Kroppen bliver lammet.

Hvis man føler sig truet på livet, viser kroppen mange reaktioner. Vores reptilhjerne, der normalt tager sig af alle de ikke viljestyrede processer i kroppen, bliver kickstartet. Reptilhjernen sørger for at kroppen bliver klar til enten at løbe eller kæmpe. På det plan reager vi ligesom dyrene. Kan man ikke flygte eller kæmpe træder det mest primitive forsvar i kraft – fastfrysning.

Hvorfor sætter traumer sig i kroppen.

Et traume opstår ofte af en tilsyneladende dagligdags hændelse. Vi oplever alle traumer, men der er stor forskel på, hvordan vi lever videre med oplevelsen og hvor voldsomt traumet er for den enkelte.

Det er ikke selve begivenheden, der udløser et traume, men personens reaktion på oplevelsen i kroppen og  nervesystemet.

Vi mennesker husker tilbage på begivenheden og forsøger at forstå os ud af traumet. Det kan gøre vores bearbejdning vanskelig, da vi kan have svært ved at forstå vores instinktive reaktioner i kroppen.

Kigger vi på de vilde dyrs reaktioner eller ser en naturudsendelse på tv, ser vi nogle gange byttedyrene ryste kraftigt efter faren er drevet over, for derefter at løbe af sted eller vise vrede eller raseri, som for os kan virke  umotiveret og uforståeligt.

Dyrene har deres instinktive måde at komme af med overskydende energi på og få afsluttet den fastfrosne forsvarsreaktion og faretruende situation.

Et ubearbejdet traume kan for os mennesker viser sig  igennem symptomer som panikangst, depressioner, hukommelsesproblemer og andre psykosomatiske symptomer, som vi umiddelbart ikke forbinder med et ubearbejdet traume eller chok.

Symptomer på fødselstraumer hos det nyfødte barn.

  • Farer sammen.
  • Græder meget – kolik symptomer.
  • Vender øjnene bort.
  • Vrider sig og vender sig.
  • Sparker – eller ufrivillige bevægelser.
  • Spænder ryggen i en bue eller spænder muskler.
  • Omtåget udtryk i øjnene.
  • ”Melder sig ud” ved overdreven søvnighed.
  • Protesterer mod høje lyde og lys.

Symptomer hos det lidt større barn.

  • Udad reagerende adfærd (vrede og grænseoverskridende adfærd).
  • Indadvendt adfærd.
  • Har svært ved at skabe overblik.
  • Utryg og bange.
  • Koncentrationsproblemer.
  • Problemer med at komme i skole.
  • Sensitivitet.
  • Angst.
  • Tristhed, længsel og savn.
  • Sorg.
  • Søvnforstyrrelser.

Barnet skal ikke have alle nævnte symptomer for at have et traume.

Hvert symptom kan være et tegn på, at barnet bærer på et traume.

Vær opmærksom på, at traumer kan have mange ansigter.

De fleste mennesker oplever på et tidspunkt i livet at blive alvorlig bange, får et chok/traume eller opleve noget ubehageligt.

Igennem vores liv kan disse oplevelser sætte sig i vores nervesystem og delvis begrænse os i vores måde/mulighed at leve livet på.

Signalerne vi mærker i kroppen, kan være tegn på at vores nervesystem stadig er i alarmberedskab efter en traumatisk oplevelse. Vores fornuft ved godt faren er overstået, men kroppen reagerer følelsesmæssigt med ubehag og utryghed og vi skal bruge en masse energi på at holde sammen på os selv. Veldokumenteret forskning viser, at langtidshukommelsen begynder allerede før fødslen, så dermed kan et nyfødt barn godt være stresset når det bliver født.

Vi kan allerede som baby opleve chok og traumer under selve fødslen, som gør at babyen har brug for særlig opmærksomhed, omsorg og forståelse af dens reaktioner.

I svære tilfælde kræver det behandling, hvor SE metoden har vist gode resultater, hvor barnet er kommet i bedre trivsel og udvikling

Hvad er SE terapi (Somatic experiencing) og teorien bag det.

Somatic Experiencing metoden er udviklet af Peter A. Levine, Ph. D, psykolog og biofysiolog.

Han studerede dyrenes reaktion på stress og trusler på livet og undrede sig over at de ikke blev traumatiseret. Ved et livslangt studium af dyrenes og menneskernes reaktioner og vort nervesystems funktion, som vi i vidt omfang har til fælles med dyrene, har han udviklet Somatic Experiencing som metode.

SE metoden arbejder med den primitive del af hjernen, der er nonverbal, som er nødvendigt for at hjælpe mennesker til, at opleve deres krop på en ny måde, til at opleve styrke og afspænding, som modvægt til oplevelser af overaktivering og hjælpeløshed, som gør sig gældende når et menneske er traumatiseret.

Derved oplever de deres krop på en ny måde, de bliver i stand til at se tilbage på tidligere traumer/ hændelser – færdiggøre dem, og dermed skabe den nye historie i kroppen. De får hjælp til at regulerer deres nervesystem og krop og får mere energi tilbage i kroppen, så den ikke føles så fastlåst og hjælpeløs

Med SE metoden er det muligt at frigøre spænding fra de instinktive reaktioner, der er fastlåst i kroppen og ved en nænsom guidede sanseproces understøtte nervesystemets naturlige bevægelse fra stress mod balance og ro. Teorien bag metoden, som understøttes af nyeste forskning er, at en traumatisk stressreaktion er en følge af et højt aktiveret nervesystem, hvor spænding og energi er spærret inde i kroppen, hvorved der udvikles symptomer.

Gør en forskel for dit barn ved at forstå dets symptomer.

Børn med førnævnte bagage i rygsækken oplever ofte utryghed i kroppen, hvilket kommer til udtryk i forskellige måder at reagere på. Måske forbindes vrede og frustration ikke som utryghed. Utryghed forbinder vi ofte med de børn som trækker sig og ikke vil deltage i aktiviteter, de stille børn.

De udad reagerende børn er også utrygge, så snart de mærker deres krop, bevæger de sig for ikke at mærke den utryghed og angst de mærker.

De stille børn oplever det lige modsat, de er bange for at mærke bevægelse i kroppen og har det bedst med at være i ro.

I vores nervesystem har vi en speeder og bremser som hjælper os med at regulere vores behov og vores impulser.

Børn med traumer kendetegnes ved, at de har en stor ubalance i kroppen, hvorfor deres nervesystem er meget ubeskyttet og er sensitiv over for stimuli. De er for ofte i kamp og flugt i overlevelse, som gør at barnet bliver stresset eller får  depression i en tidlig alder.

Det er også her diagnosen ADD og ADHD bliver stillet. Men er det nu også en diagnose dit barn har, eller kan det handle om, at dit barn bærer på et traume eller flere.

Du skal vise og fortælle dit barn at verden ikke er utryg, men at det er kroppen som husker oplevelsen, hvor dit barn blev bange og utryg (følte sig forladt). Du skal hjælpe dit barn til at være i nuet og orienterer sig i, hvad de ser omkring sig.

Du skal forberede dit barn på hvad skal du nu, så barnet ikke skal gætte sig til, hvad det skal.

I øvelserne der vises i nedenstående videoer, finder du inspiration til hvordan du kan hjælpe dig barn med at finde tryghed og ro.

God fornøjelse.

Øvelsen til det lille barn.

Øvelsen til det store barn.

Øvelsen til det udadreagerende barn.

Øvelsen til det stille og nervøse barn.

Øvelsen til alle aldre - fra helt lille til voksen via berøring

Jeg håber, at du har fået inspiration til, hvordan du kan forstå og støtte dit barn.

Har du spørgsmål eller behov for hjælp, er du velkommen til at kontakte mig.

Klik her for mine kontaktinformationer…

De bedste hilsner

Inge Mørup

Psykoterapeut og traumebehandler 

www.better-flow.dk

Peter A. Levine fortæller om traumer og SE metoden.

Varighed ca. 6 minutter, på engelsk og uden undertekster.

Peter A Levine, PhD fotæller om ADHD i relation til trauma.

Varighed ca. 5 minutter, på engelsk og uden undertekster.

Børns traumer bliver overset i skilsmisser.

Hjælp dit barn ved at anvende SE-metoden – somatic experiencing

Børns traumer bliver i skilsmisser overset.

Traumer kan allerede blive grundlagt i graviditeten, ved fødslen, eller i den første spædbarnstid. Et traume kan også opstå i barnets senere liv, såfremt barnet ikke evner at mestre en bestemt situation eller begivenhed og derved overvældes. Jo mere uforberedt eller hjælpeløs barnet oplever sig i situationen, jo større mulighed for traumatisering.

Alt for mange børn lider under, at traumer ofte bliver overset. Det gælder både forældre, men i høj grad også af de fagpersoner der omgiver barnet i hverdagen, fordi de overser barnet symptomer. Det fantastiske er, at traumer kan behandles. Du kan som forælder gøre en forskel for dit barn, såfremt du er opmærksom på årsagen til dit barns symptomer, og derved mulighed for at afhjælpe deres krise.

Det ses ofte i skilsmisser og højkonflikter mellem forældre.

Af: Inge Mørup, Psykoterapeut MPF og traumebehandler

Inge har arbejdet med børn, unge, voksne og familier både i offentlig- og privat regi i 20 år. Hun er uddannet SE-terapeut i 2013 med selvstændig klinik,  familierådgiver, terapeut samt supervisor på Kempler Instituttet i 2008 samt grunduddannelsen som pædagog i 2000.

Læs mere på www.better-flow.dk

Hvad kan bla. udløse et barns traumer.

  • Skilsmisse.
  • Højkonflikt skilsmisse.
  • Et barn der er pårørende til en forælder der er misbruger (alkohol, stoffer eller piller), sindslidende eller personlighedsforstyret.
  • Vold i hjemmet.
  • Seksuelle overgreb.
  • Tab og dødsfald.
  • Sygdom fysik og psykisk.
  • Stress.
  • Ulykker.
  • For tidligt født

Symptomer på traumer.

Ifølge Peter A. Levin (Ph. D, psykolog og biofysiolog og ham som har udviklet SE terapi) er følgende symptomer typiske reaktioner på traumer:

Hyperårvågenhed, påtrængende billeder eller erindringsglimt, ekstrem følsomhed over for lys og lyd, hyperaktivitet, overdrevne følelsesreaktioner og opfarenhed, følelser af skam, humørsvingninger, mareridt, angst, søvnbesvær, formindsket evne til at klare stress og manglende sexlyst.

Hele det autonome nervesystem (den del af nervesystemet som regulerer de automatiske funktioner som åndedræt, hjerteslag, åndedræt, appetit, rystelser, søvn og sexuelle drifter) kommer så at sige ud af sin naturlige rytme.

Kroppen bliver lammet.

Hvis man føler sig truet på livet, viser kroppen mange reaktioner. Vores reptilhjerne, der normalt tager sig af alle de ikke viljestyrede processer i kroppen, bliver kickstartet. Reptilhjernen sørger for at kroppen bliver klar til enten at løbe eller kæmpe. På det plan reager vi ligesom dyrene. Kan man ikke flygte eller kæmpe træder det mest primitive forsvar i kraft – fastfrysning.

Hvorfor sætter traumer sig i kroppen.

Et traume opstår ofte af en tilsyneladende dagligdags hændelse. Vi oplever alle traumer, men der er stor forskel på, hvordan vi lever videre med oplevelsen og hvor voldsomt traumet er for den enkelte.

Det er ikke selve begivenheden, der udløser et traume, men personens reaktion på oplevelsen i kroppen og  nervesystemet.

Vi mennesker husker tilbage på begivenheden og forsøger at forstå os ud af traumet. Det kan gøre vores bearbejdning vanskelig, da vi kan have svært ved at forstå vores instinktive reaktioner i kroppen.

Kigger vi på de vilde dyrs reaktioner eller ser en naturudsendelse på tv, ser vi nogle gange byttedyrene ryste kraftigt efter faren er drevet over, for derefter at løbe af sted eller vise vrede eller raseri, som for os kan virke  umotiveret og uforståeligt.

Dyrene har deres instinktive måde at komme af med overskydende energi på og få afsluttet den fastfrosne forsvarsreaktion og faretruende situation.

Et ubearbejdet traume kan for os mennesker viser sig  igennem symptomer som panikangst, depressioner, hukommelsesproblemer og andre psykosomatiske symptomer, som vi umiddelbart ikke forbinder med et ubearbejdet traume eller chok.

Symptomer på fødselstraumer hos det nyfødte barn.

  • Farer sammen.
  • Græder meget – kolik symptomer.
  • Vender øjnene bort.
  • Vrider sig og vender sig.
  • Sparker – eller ufrivillige bevægelser.
  • Spænder ryggen i en bue eller spænder muskler.
  • Omtåget udtryk i øjnene.
  • ”Melder sig ud” ved overdreven søvnighed.
  • Protesterer mod høje lyde og lys.

Symptomer hos det lidt større barn.

  • Udad reagerende adfærd (vrede og grænseoverskridende adfærd).
  • Indadvendt adfærd.
  • Har svært ved at skabe overblik.
  • Utryg og bange.
  • Koncentrationsproblemer.
  • Problemer med at komme i skole.
  • Sensitivitet.
  • Angst.
  • Tristhed, længsel og savn.
  • Sorg.
  • Søvnforstyrrelser.

Barnet skal ikke have alle nævnte symptomer for at have et traume.

Hvert symptom kan være et tegn på, at barnet bærer på et traume.

Vær opmærksom på, at traumer kan have mange ansigter.

De fleste mennesker oplever på et tidspunkt i livet at blive alvorlig bange, får et chok/traume eller opleve noget ubehageligt.

Igennem vores liv kan disse oplevelser sætte sig i vores nervesystem og delvis begrænse os i vores måde/mulighed at leve livet på.

Signalerne vi mærker i kroppen, kan være tegn på at vores nervesystem stadig er i alarmberedskab efter en traumatisk oplevelse. Vores fornuft ved godt faren er overstået, men kroppen reagerer følelsesmæssigt med ubehag og utryghed og vi skal bruge en masse energi på at holde sammen på os selv. Veldokumenteret forskning viser, at langtidshukommelsen begynder allerede før fødslen, så dermed kan et nyfødt barn godt være stresset når det bliver født.

Vi kan allerede som baby opleve chok og traumer under selve fødslen, som gør at babyen har brug for særlig opmærksomhed, omsorg og forståelse af dens reaktioner.

I svære tilfælde kræver det behandling, hvor SE metoden har vist gode resultater, hvor barnet er kommet i bedre trivsel og udvikling

Hvad er SE terapi (Somatic experiencing) og teorien bag det.

Somatic Experiencing metoden er udviklet af Peter A. Levine, Ph. D, psykolog og biofysiolog.

Han studerede dyrenes reaktion på stress og trusler på livet og undrede sig over at de ikke blev traumatiseret. Ved et livslangt studium af dyrenes og menneskernes reaktioner og vort nervesystems funktion, som vi i vidt omfang har til fælles med dyrene, har han udviklet Somatic Experiencing som metode.

SE metoden arbejder med den primitive del af hjernen, der er nonverbal, som er nødvendigt for at hjælpe mennesker til, at opleve deres krop på en ny måde, til at opleve styrke og afspænding, som modvægt til oplevelser af overaktivering og hjælpeløshed, som gør sig gældende når et menneske er traumatiseret.

Derved oplever de deres krop på en ny måde, de bliver i stand til at se tilbage på tidligere traumer/ hændelser – færdiggøre dem, og dermed skabe den nye historie i kroppen. De får hjælp til at regulerer deres nervesystem og krop og får mere energi tilbage i kroppen, så den ikke føles så fastlåst og hjælpeløs

Med SE metoden er det muligt at frigøre spænding fra de instinktive reaktioner, der er fastlåst i kroppen og ved en nænsom guidede sanseproces understøtte nervesystemets naturlige bevægelse fra stress mod balance og ro. Teorien bag metoden, som understøttes af nyeste forskning er, at en traumatisk stressreaktion er en følge af et højt aktiveret nervesystem, hvor spænding og energi er spærret inde i kroppen, hvorved der udvikles symptomer.

Gør en forskel for dit barn ved at forstå dets symptomer.

Børn med førnævnte bagage i rygsækken oplever ofte utryghed i kroppen, hvilket kommer til udtryk i forskellige måder at reagere på. Måske forbindes vrede og frustration ikke som utryghed. Utryghed forbinder vi ofte med de børn som trækker sig og ikke vil deltage i aktiviteter, de stille børn.

De udad reagerende børn er også utrygge, så snart de mærker deres krop, bevæger de sig for ikke at mærke den utryghed og angst de mærker.

De stille børn oplever det lige modsat, de er bange for at mærke bevægelse i kroppen og har det bedst med at være i ro.

I vores nervesystem har vi en speeder og bremser som hjælper os med at regulere vores behov og vores impulser.

Børn med traumer kendetegnes ved, at de har en stor ubalance i kroppen, hvorfor deres nervesystem er meget ubeskyttet og er sensitiv over for stimuli. De er for ofte i kamp og flugt i overlevelse, som gør at barnet bliver stresset eller får  depression i en tidlig alder.

Det er også her diagnosen ADD og ADHD bliver stillet. Men er det nu også en diagnose dit barn har, eller kan det handle om, at dit barn bærer på et traume eller flere.

Du skal vise og fortælle dit barn at verden ikke er utryg, men at det er kroppen som husker oplevelsen, hvor dit barn blev bange og utryg (følte sig forladt). Du skal hjælpe dit barn til at være i nuet og orienterer sig i, hvad de ser omkring sig.

Du skal forberede dit barn på hvad skal du nu, så barnet ikke skal gætte sig til, hvad det skal.

I øvelserne der vises i nedenstående videoer, finder du inspiration til hvordan du kan hjælpe dig barn med at finde tryghed og ro.

God fornøjelse.

Øvelsen til det lille barn.

Øvelsen til det stille og nervøse barn.

Øvelsen til alle aldre - fra helt lille til voksen via berøring

Øvelsen til det store barn.

Øvelsen til det udadreagerende barn.

Jeg håber, at du har fået inspiration til, hvordan du kan forstå og støtte dit barn.

Har du spørgsmål eller behov for hjælp, er du velkommen til at kontakte mig.

Klik her for mine kontaktinformationer…

De bedste hilsner

Inge Mørup

Psykoterapeut og traumebehandler 

www.better-flow.dk

Peter A. Levine fortæller om traumer og SE metoden.

Varighed ca. 6 minutter, på engelsk og uden undertekster.

Peter A Levine, PhD fotæller om ADHD i relation til trauma.

Varighed ca. 5 minutter, på engelsk og uden undertekster.