Alle for en mod mobning

Mobbedebatten og regeringens aktionsplan i samarbejde med Alliancen mod mobning og Børnerådet, undrer og bekymrer Kids Rescue.

Alliancen mod mobning er bestemt et længe ventet og positivt tiltag, og udgangspunktet er dele af hvad forskningen siger. Det bliver så udgangspunktet i historiefortællingen om mobning.

Kids Rescue oplever, at debatten om emnet mobning i skolen, at det som siges højt og skrives, risikerer mange at tro på ureflekteret, hvilket i praksis betyder, at vi tager andre menneskers holdninger til indtægt som rigtige eller forkerte, og handler derudfra.

Alliancen mod mobning:

Mary Fonden, Red Barnet og Børns Vilkår indgik i forsommeren Alliancen mod mobning for at styrke indsatsen mod mobning. De tre organisationer ønsker med alliancen at gøre det let at sætte målrettet ind over for mobning og at fremme mobbefri skolemiljøer i hele Danmark.

Filmen er det første tiltag, som de tre organisationer i fællesskab står bag.

Kids Rescue's spidskompentence er skilsmisserådgivning, støtte, hjælp og sagsbehandling.

Fællesnævneren.

Vi ser desværre i Kids Rescue en fællesnævner i forhold til de udfordringer, vi oplever omkring fagpersonernes manglende fokus på børn i skilsmisser, og hvorfor mobning i Danmark er blevet til et nationalt voksende problem.

Fænomement mobning er særdeles komplekst. I virkeligheden handler det om for de voksne der omgiver børnene, at de har kompetencerne til at forstå børns symptomer og reaktioner, da der kan være utallige årsager til det som sker med børn i mistrivsel.

Myten om årsager til mobning er slet ikke fortalt godt nok...

I denne blog vil vi supplere Alliancen mod mobning, Børnerådet og ikke mindst Børn- og undervisningsminister, Ellen Trane Nørby (V), med den del der i debatten ikke er blevet belyst.

Hvis vi ikke sætter ord på, hvilke væsentlige årsager der også kan være i spil, når børn mobber, misforstår vi opgaven og beslutter tiltag og lovgiver på forkert grundlag.

Mobning af børn er alvorligt, og kan få livslange konsekvenser for ofrene.

Vi er i Kids Rescue særdeles bekymrede for mobbeofrene og helt enig i, at vi som samfund skal tage ansvar, således vi kan sikre børn de rette vilkår til en sund opvækst.

Regeringen ønsker, at alle børn og unge får en barndom uden mobning. Derfor lancerer børn- og undervisningsminister, Ellen Trane Nørby (V), i samarbejde Alliancen mod mobning og Børnerådet aktionsplanen ”Alle for én mod mobning”.

Det som undrer Kids Rescue er, at der i debatten udelukkende tales om de konsekvenser, der bør være for de børn som mobber, deres forældre og skoler.

Der tales ikke meget om årsagerne til mobning, og om hvorfor, alt for mange barnesjæle ender med livslange traumatiske hændelser, det spottes alt for sent, og samtidigt bliver det håndteret af de voksne, der omgiver barnet, på en uhensigtsmæssig måde. Den officielle årsag til hvorfor der mobbes kan læses her… Vi i Kids Rescue, vil gå et spadestik dybere i spørgsmålet om årsager. Det er her vi ligeledes finder svarerne til rette indsatser.

Vores undring vokser yderligere, når Børns Vilkår, Red Barnet og Børnerådet primært fokuserer på og beretter om, at der skal oprettes et klageorgan mod mobning, men ikke har fokus på dynamikkerne, og hvilke præventive indsatser der skal til ift. Barnet, der mobber. Hvilket i vores optik hænger nøje sammen med at finde ud af, hvorfor barnet mobber og hjælpes barnet til at stoppe. Derved hjælpe mobbeofrene.

Vi er særdeles bekymrende for mobbeofrene.

Vi ved fra tidligere undersøgelser, at mobbe-ofre aldrig fortæller højt, at de bliver mobbet. Vi ønsker dialogen drejet hen i mod, hvordan fagpersonerne (pædagoger og lærere), der har kontakt med barnet, kan blive klædt bedre på til at spotte ofrene i tide, og helst inden barnet får et sammenbrud. Samtidigt ønskes en klar plan for, at håndtere, hjælpe og støtte både Mobbeofret og deres forældre. Desuden vigtigt, at der tydeligt redegøre for, hvordan fællesskabet bliver inddraget.

Mobbeofrene kan blive ensomme sjæle, og fordi mobning tit er langvarrig udelukkelse af fælleskabet, kan det føre til selvskade, selvmordstanker og endeligt selvmordsplaner, der bliver ført ud i livet. Når smerten i sjælen er så overvældende, at eneste udvej er at forlade denne verden, er det alvorligt. I følge TV2 dokumentaren fra 2014 (se indslag klik her… ), ender 33% af mobbeofrene med PTSD eller traumer.

Fakta er, at selv med hjælp og støtte fra psykologer og terapeuter, vil nogle mobbeofre resten af livet mentalt være præget af mobningen i skolen og kan blive invalideret og livskvaliten forringet.

I Kids Rescue ønsker vi at sætte fokus på at bryde denne onde cirkel.

Vi tager udgangspunkt i vores kompetence partners beskrivelse af dynamikkerne i mobning og er af den opfattelse, at cirklen bedst brydes ved, at mobbeoffer og mobber i et psykologisk omsorgsmiljø og forløb, konfronteres med hinanden.

Her er målet, at mobberen får hjælp til at stoppe mobningen, og mobbeofret får nedtonet sig sin skyld, skam og følelsen af forkerthed. Dette ved, at Mobbeofret og mobberen opnår en gensidig forståelse for hinanden, og nærhed og forståelse er effektive redskaber til at stoppe mobning..

For mobbeofrets vedkommende gælder det at blive forstået af mobberen, som en slags anerkendelse af sine følelser og høre mobberens begrundelse for at mobbe. På den måde får mobbeofferet vished og klarhed over, at følelserne og tankerne af at føle sig anderledes og forkert, ikke er reelle, men blot er et resultat af mobberens perception.

I bedste fald vil det medføre at en konfrontation med mobbeofferet skaber en forståelse for, hvordan deres destruktive handlinger er blevet opfattet, og hvilke tanker og følelser disse har medført for mobbeofferet. Med udgangspunkt i mobbeofferets situation, motiveres mobberen til at stoppe sine handlinger.

Det er vigtigt ikke at slippe mobberen her. Der er flere detaljer, som er væsentlige i det videre forløb. Mobberen skal lære om en mere hensigtsmæssig og social kompetent tilgang til andre mennesker. Derudover er det målsætningen, at mobberen forstår årsagen til, hvorfor det er endt med mobning. På den måde hjælper og støtter mobberen med at ændre de pågældende årsager eller omstændigheder, således at mobberens ”bagage” ligeledes forløses.

Selve behandlingen vil blive mere udførligt beskrevet af vores kompetence partner, sorg- og kriseterapeut Solveig Pleidrup længere nede i bloggen.

Der er politisk overbevisning om, at skolerne er klædt på til at håndtere mobning.

Vi er i Kids Rescue ligeledes bekymrede, når vi oplever en politisk selvsikkerhed i forhold til, at skolerne er klædt på til at håndtere mobbe problematikken. Fakta er, at der er kæmpe forskel på, hvordan skoler og institutioner håndterer emnet mobning. Den ene yderlighed er de skoler, der reklamerer sig som mobbefri skoler, hvilke er endnu en fordrejning af virkeligheden, fordi ingen skoler kan være mobbefrie. Derimod er der skoler der er fantastisk dygtige til at håndtere disse problematikker og andre skoler, hvor mobning meget tragisk trives i bedste velgående.

Kids Rescue har stor respekt for lærernes arbejde på alle fronter, og de behøver anerkendelse og forståelse for, at de har begrænsede ressourcer. Lærere og pædagoger havde allerede mange opgaver før inklusionen blev indført i skolerne. Efter skolereformen oplevede pædagoger og lærere ikke, at der er blev tilføjet ekstra ressourcer, men at de har stod meget alene med at løfte den opgave det er, at inkludere både diagnosebørn og børn med særlige behov. Den oplevelse står de stadigvæk med. Endeligt er der opgaven ved at skulle inkludere flygtningebørn, der hverken kan sproget og har traumer fra krig, død og ødelæggelse.

Vi i Kids Rescue misunder ikke lærerne, der ofte står for skud, i forsøget på at håndtere børn i situationer de hverken har uddannelse eller kompetencer til at håndtere. Men de forsøger dog og endda uden at klage højlydt. Måske burde skolerne sige fra? Hvor er deres begrænsninger i forhold til det, vi som samfund kræver af dem?

Vi ved, det at være barn udsat for mobning ofte er traumatiserende og får livslange konsekvenser. Vi ser en væsentlig fællesnævner.

Vi ser desværre i Kids Rescue en fællesnævner i forhold til de udfordringer, vi oplever omkring fagpersonernes manglende fokus på børn i skilsmisser, og hvorfor mobning i Danmark er blevet til et nationalt voksende problem. Fællesnævneren vi ser, er, at fagpersonerne der omgiver barnet, ikke spotter barnets symptomer og reaktioner, nogle gange aldrig, nogle gange for sent, og alt for ofte misforstås barnet. Den fællesnævner ser vi som en alvorlig trussel.

Idet denne fællesnævner er årsagen til, at Danmark på skilsmisseområdet svigter børn, og den er årsagen til, at diskursen politikkerne nu synes at tegne, omkring håndtering af mobning i Danmark, skal ske med midler som bøde og straf. Dette finder vi yderst alvorligt og betænkeligt.

Vi har et fælles ansvar for at hjælpe og støtte Mobbeofrene.

Der findes en mobber i alle mennesker. Hos nogen er den der latent, hos andre bliver den aktiveret. Ansvaret til at stoppe mobberen, ligger hos os alle sammen og kan ikke placeres alene ét sted. Det fælles ansvar ligger i, at vi politisk dedikerer ressourcer til forskning og målrettet obligatorisk uddannelse til både fagpersoner, forældre og børn. Vi ved for lidt om mobning og måden, vi håndterer den ret alvorlige problematik på, hvor indsatsen er både tilfældig og forskellig fra skole til skole.

Er opfattelsen af mobning entydig hos alle.

Alle børn er forskellige og derfor opleves begivenheder også forskelligt. Der er de robuste og selvsikre børn, men også dem, som er meget følsomme. Det er ikke helt utænkeligt, at der findes børn, som føler sig mobbet, men i virkeligheden blot bliver drillet. Det gør det ikke mindre vigtigt for de voksne at gribe ind. Det er jo en situation, der skal stoppes, fordi det er oplevelsen, der tæller, for det barn som føler sig mobbet.

Derfor er fænomenet mobning særdeles komplekst. I virkeligheden handler det om for de voksne der omgiver børnene, at man har kompetencerne til at forstå børns symptomer og reaktioner, da der kan være utallige årsager til det som sker.

Kids Rescue har søgt svar fra vores kompetencepartner, sorg- og kriseterapeut Solveig Pleidrup.

  • Hvad er årsagen til, at der findes børn som mobber?
  • Hvilke indsatser skal der reelt til for at bekæmpe mobning?
  • Hvad er forskellen på mobning og drillerier?

Først når vi har svar på de spørgsmål, er det i vores optik på sin plads at tale om, hvad der burde gøres under sloganet ”Alle for én mod mobning”.

Det korte svar – hvorfor besidder et barn en mobbe metalitet.

Der findes mobbere fra alle samfundets lag. Der findes ikke noget entydigt svar på årsagen til, at nogle børn mobber. Udover, at mobbe-genet ligger i os alle. Derfor kan årsagerne være mange og unikke for hvert enkelt barn.  Fælles for alle mobbere er dog, at de har brug for at fjerne fokus fra sig selv. Derfor sætter de fokus på en anden i håb om selv at blive bekræftet af gruppen. Det vil sige, at mobberen ønsker at skille sig ud fra gruppen.

Mobbeofrene, hvem er de og hvad er de for nogle personligheder.

Fælles for børn der er ofre for mobning er, at de ikke siger klart fra.  De tror altid, at de selv er skyld i mobningen. Derfor fortæller de aldrig til de voksne, at de er udsat for mobning, og derved heller ikke til deres forældre. Mobning spottes først, når det er for sent, og mobberens verden bryder sammen. Mobning er forbundet med skyld og skam fra ofrets side. Mobbeofrene kan på samme måde som mobberen, have en ”bagage”, hvorfor de ikke kan eller tør sige fra. Det betyder, det er børn, der selv har det svært og tumler med ting, de behøver hjælp og støtte til at tackle. Derfor skal de voksne blive nysgerrige på, hvorfor de ikke siger til og fra. Men det kan også lige såvel være pga. udseende, påklædning, hudfarve, væremåde etc. Altså helt almindelige børn, mobberen vælger at køre på.

Mobbere er ikke dårligt opdraget.

Når et barn mobber, kan det komme til udtryk på grund manglende omsorg, anerkendelse og en ”bagage” af oplevelser, der umiddelbart kan være svære at spotte, både for fagpersonerne der omgiver barnet og deres forældre. Det kan også være, at barnet aldrig har oplevet, at mor og far har sat grænser og alderssvarende krav og forventninger. Der er endda børn, der ikke er klar over, at de mobber og derfor blot skal have hjælp til at blive stoppet.

Derfor er straf ikke en løsning på ”alle for én mod mobning”.

Derimod er løsningen at tage fat i mobberen og blive nysgerrig på, hvorfor barnet mobber. Findes årsagen i daginstitutionen, skolen, idrætslivet, eller findes svarene på noget derhjemme i samspillet med forældre og søskende. Eller troede mobberen, at mobningen bare var drilleri.

Derfor er nysgerrighed og snak med mobberen om hvorfor, meget væsentlig. For at stoppe mobberen, skal man derfor kunne forstå hvorfor. I det spørgsmål ligger også svarene på, hvilken støtte og hjælp en mobber reelt har behov for. Det, at et barn mobber, er oftest  et symptom på, at noget er galt, og at mobberen behøver forståelse og voksenhjælp. Med mindre mobberen blot gjorde det i god tro som drilleri for sjovt…

Vi skal forstå, hvad mobning reelt er for en størrelse.

Det er når et barn er udsat for en langvarig udelukkelse af fællesskabet på et sted, barnet er tvunget til at være.

Det finder sted alle steder, hvor der er fællesskaber, både blandt børn og voksne. Mobning finder grobund, fordi gruppen i fællesskabet tillader mobberen at mobbe. Gruppen i fællesskabet siger ikke fra, men ser tavse på. Man kan sige, at nogle gange er gruppen i fællesskabet medmobbere og deres manglende indgriben, fungerer som en form for stiltiende legitimering og accept af mobningen. Med andre ord, hjælper gruppen mobberen med at forsætte mobningen. Gruppen synes ofte, at det er synd for Mobbeofret. De føler sig blot presset til at føje mobberen. Når gruppen af med-mobbere står sammen om at mobbe, forsvinder deres følelse af samvittighed, hvilket er forklaringen på, hvorfor børn med normal evne til at føle empati reelt godt kan se, at det som sker ikke er i orden. Men de vælger alligevel passivt eller aktivt at deltage i at ”hjælpe” mobberen. For de voksne, der omgiver gruppen af de børn, som er med-mobbere, bliver det ofte svært at spotte mobberen.

Hvordan kommer man mobning til livs?

  1. Når vi nu kender til psykologien, om hvorfor der findes med-mobbere, er det her vi i første omgang kan gøre den store forskel, ved netop at fokusere på gruppen og ikke mobberen.
  1. Man skal stille gruppen af med-mobbere til ansvar for, at den ikke har sagt fra. Man skal gøre gruppen opmærksom på, at det ikke er i orden, og at den ikke har hjulpet og beskyttet Mobbeofret.
  1. Dernæst skal man anerkende mobberens behov for mobningen og finde ud af, hvorfor mobberen har det behov, som beskrevet tidligere.
  1. Mobbeofret skal være en del af hele processen. Både med gruppen af med-mobbere og mobberen. Der skal lyttes til Mobbeofret for at få en så korrekt opfattelse af problemets omfang som muligt, samtidigt med at forældrene inddrages. Det bliver en forløsning for både Mobbeofret, med-mobberne og mobberen, når de oplever, at de voksne tager ansvar og hjælper med at stoppe den uhensigtmæssige adfærd.

Der kan være dybe og alvorlige årsager til, hvorfor nogen bliver mobbere.

Det behøver der ikke at være. Derfor er emnet mobning langt mere komplekst og har mange nuancer, det er et svært emne, der kræver viden og uddannelse til både at spotte og håndtere.

Her listes et udpluk af de hyppigste årsager til mobning.

  • Ved at opnå den anerkendelse, som deres forældre ikke formår at give deres barn.
  • Mobning kan bruges som en aflastningsventil for aggressioner og energier, der har ophobet sig i kroppen.
  • Forhold i hjemmet.
  • Lavt selvværd.
  • Jalousi.
  • Manglende kompetencer i skolen.
  • Ønske om at opleve en fællesskabsfølelse med de andre ikke-mobbede.
  • Ønsket om at blive populær i gruppen og derved opnå en følelse af succes, der ellers ikke opleves.
  • Angst for selv at blive mobbet.
  • Tidligere selv er blevet mobbet.
  • Angst for ikke at slå til nogen steder.
  • Fornemmelsen af magt (misbruge magt).
  • Angst for ikke at blive accepteret og respekteret.
  • Og mange mange flere…

Læs om hvordan børns traumer bliver overset i skilsmisser...

Af: Inge Mørup, Psykoterapeut MPF og traumebehandler

Alle for en mod mobning

Mobbedebatten og regeringens aktionsplan i samarbejde med Alliancen mod mobning og Børnerådet, undrer og bekymrer Kids Rescue.

Alliancen mod mobning er bestemt et længe ventet og positivt tiltag, og udgangspunktet er dele af hvad forskningen siger. Det bliver så udgangspunktet i historiefortællingen om mobning.

Kids Rescue oplever, at debatten om emnet mobning i skolen, at det som siges højt og skrives, risikerer mange at tro på ureflekteret, hvilket i praksis betyder, at vi tager andre menneskers holdninger til indtægt som rigtige eller forkerte, og handler derudfra.

Alliancen mod mobning:

Mary Fonden, Red Barnet og Børns Vilkår indgik i forsommeren Alliancen mod mobning for at styrke indsatsen mod mobning. De tre organisationer ønsker med alliancen at gøre det let at sætte målrettet ind over for mobning og at fremme mobbefri skolemiljøer i hele Danmark.

Filmen er det første tiltag, som de tre organisationer i fællesskab står bag.

Kids Rescue's spidskompentence er skilsmisserådgivning, støtte, hjælp og sagsbehandling.

Fællesnævneren.

Vi ser desværre i Kids Rescue en fællesnævner i forhold til de udfordringer, vi oplever omkring fagpersonernes manglende fokus på børn i skilsmisser, og hvorfor mobning i Danmark er blevet til et nationalt voksende problem.

Fænomement mobning er særdeles komplekst. I virkeligheden handler det om for de voksne der omgiver børnene, at de har kompetencerne til at forstå børns symptomer og reaktioner, da der kan være utallige årsager til det som sker med børn i mistrivsel.

Myten om årsager til mobning er slet ikke fortalt godt nok...

I denne blog vil vi supplere Alliancen mod mobning, Børnerådet og ikke mindst Børn- og undervisningsminister, Ellen Trane Nørby (V), med den del der i debatten ikke er blevet belyst.

Hvis vi ikke sætter ord på, hvilke væsentlige årsager der også kan være i spil, når børn mobber, misforstår vi opgaven og beslutter tiltag og lovgiver på forkert grundlag.

Mobning af børn er alvorligt, og kan få livslange konsekvenser for ofrene.

Vi er i Kids Rescue særdeles bekymrede for mobbeofrene og helt enig i, at vi som samfund skal tage ansvar, således vi kan sikre børn de rette vilkår til en sund opvækst.

Regeringen ønsker, at alle børn og unge får en barndom uden mobning. Derfor lancerer børn- og undervisningsminister, Ellen Trane Nørby (V), i samarbejde Alliancen mod mobning og Børnerådet aktionsplanen ”Alle for én mod mobning”.

Det som undrer Kids Rescue er, at der i debatten udelukkende tales om de konsekvenser, der bør være for de børn som mobber, deres forældre og skoler.

Der tales ikke meget om årsagerne til mobning, og om hvorfor, alt for mange barnesjæle ender med livslange traumatiske hændelser, det spottes alt for sent, og samtidigt bliver det håndteret af de voksne, der omgiver barnet, på en uhensigtsmæssig måde. Den officielle årsag til hvorfor der mobbes kan læses her… Vi i Kids Rescue, vil gå et spadestik dybere i spørgsmålet om årsager. Det er her vi ligeledes finder svarerne til rette indsatser.

Vores undring vokser yderligere, når Børns Vilkår, Red Barnet og Børnerådet primært fokuserer på og beretter om, at der skal oprettes et klageorgan mod mobning, men ikke har fokus på dynamikkerne, og hvilke præventive indsatser der skal til ift. Barnet, der mobber. Hvilket i vores optik hænger nøje sammen med at finde ud af, hvorfor barnet mobber og hjælpes barnet til at stoppe. Derved hjælpe mobbeofrene.

Vi er særdeles bekymrende for mobbeofrene.

Vi ved fra tidligere undersøgelser, at mobbe-ofre aldrig fortæller højt, at de bliver mobbet. Vi ønsker dialogen drejet hen i mod, hvordan fagpersonerne (pædagoger og lærere), der har kontakt med barnet, kan blive klædt bedre på til at spotte ofrene i tide, og helst inden barnet får et sammenbrud. Samtidigt ønskes en klar plan for, at håndtere, hjælpe og støtte både Mobbeofret og deres forældre. Desuden vigtigt, at der tydeligt redegøre for, hvordan fællesskabet bliver inddraget.

Mobbeofrene kan blive ensomme sjæle, og fordi mobning tit er langvarrig udelukkelse af fælleskabet, kan det føre til selvskade, selvmordstanker og endeligt selvmordsplaner, der bliver ført ud i livet. Når smerten i sjælen er så overvældende, at eneste udvej er at forlade denne verden, er det alvorligt. I følge TV2 dokumentaren fra 2014 (se indslag klik her… ), ender 33% af mobbeofrene med PTSD eller traumer.

Fakta er, at selv med hjælp og støtte fra psykologer og terapeuter, vil nogle mobbeofre resten af livet mentalt være præget af mobningen i skolen og kan blive invalideret og livskvaliten forringet.

I Kids Rescue ønsker vi at sætte fokus på at bryde denne onde cirkel.

Vi tager udgangspunkt i vores kompetence partners beskrivelse af dynamikkerne i mobning og er af den opfattelse, at cirklen bedst brydes ved, at mobbeoffer og mobber i et psykologisk omsorgsmiljø og forløb, konfronteres med hinanden.

Her er målet, at mobberen får hjælp til at stoppe mobningen, og mobbeofret får nedtonet sig sin skyld, skam og følelsen af forkerthed. Dette ved, at Mobbeofret og mobberen opnår en gensidig forståelse for hinanden, og nærhed og forståelse er effektive redskaber til at stoppe mobning..

For mobbeofrets vedkommende gælder det at blive forstået af mobberen, som en slags anerkendelse af sine følelser og høre mobberens begrundelse for at mobbe. På den måde får mobbeofferet vished og klarhed over, at følelserne og tankerne af at føle sig anderledes og forkert, ikke er reelle, men blot er et resultat af mobberens perception.

I bedste fald vil det medføre at en konfrontation med mobbeofferet skaber en forståelse for, hvordan deres destruktive handlinger er blevet opfattet, og hvilke tanker og følelser disse har medført for mobbeofferet. Med udgangspunkt i mobbeofferets situation, motiveres mobberen til at stoppe sine handlinger.

Det er vigtigt ikke at slippe mobberen her. Der er flere detaljer, som er væsentlige i det videre forløb. Mobberen skal lære om en mere hensigtsmæssig og social kompetent tilgang til andre mennesker. Derudover er det målsætningen, at mobberen forstår årsagen til, hvorfor det er endt med mobning. På den måde hjælper og støtter mobberen med at ændre de pågældende årsager eller omstændigheder, således at mobberens ”bagage” ligeledes forløses.

Selve behandlingen vil blive mere udførligt beskrevet af vores kompetence partner, sorg- og kriseterapeut Solveig Pleidrup længere nede i bloggen.

Der er politisk overbevisning om, at skolerne er klædt på til at håndtere mobning.

Vi er i Kids Rescue ligeledes bekymrede, når vi oplever en politisk selvsikkerhed i forhold til, at skolerne er klædt på til at håndtere mobbe problematikken. Fakta er, at der er kæmpe forskel på, hvordan skoler og institutioner håndterer emnet mobning. Den ene yderlighed er de skoler, der reklamerer sig som mobbefri skoler, hvilke er endnu en fordrejning af virkeligheden, fordi ingen skoler kan være mobbefrie. Derimod er der skoler der er fantastisk dygtige til at håndtere disse problematikker og andre skoler, hvor mobning meget tragisk trives i bedste velgående.

Kids Rescue har stor respekt for lærernes arbejde på alle fronter, og de behøver anerkendelse og forståelse for, at de har begrænsede ressourcer. Lærere og pædagoger havde allerede mange opgaver før inklusionen blev indført i skolerne. Efter skolereformen oplevede pædagoger og lærere ikke, at der er blev tilføjet ekstra ressourcer, men at de har stod meget alene med at løfte den opgave det er, at inkludere både diagnosebørn og børn med særlige behov. Den oplevelse står de stadigvæk med. Endeligt er der opgaven ved at skulle inkludere flygtningebørn, der hverken kan sproget og har traumer fra krig, død og ødelæggelse.

Vi i Kids Rescue misunder ikke lærerne, der ofte står for skud, i forsøget på at håndtere børn i situationer de hverken har uddannelse eller kompetencer til at håndtere. Men de forsøger dog og endda uden at klage højlydt. Måske burde skolerne sige fra? Hvor er deres begrænsninger i forhold til det, vi som samfund kræver af dem?

Vi ved, det at være barn udsat for mobning ofte er traumatiserende og får livslange konsekvenser. Vi ser en væsentlig fællesnævner.

Vi ser desværre i Kids Rescue en fællesnævner i forhold til de udfordringer, vi oplever omkring fagpersonernes manglende fokus på børn i skilsmisser, og hvorfor mobning i Danmark er blevet til et nationalt voksende problem. Fællesnævneren vi ser, er, at fagpersonerne der omgiver barnet, ikke spotter barnets symptomer og reaktioner, nogle gange aldrig, nogle gange for sent, og alt for ofte misforstås barnet. Den fællesnævner ser vi som en alvorlig trussel.

Idet denne fællesnævner er årsagen til, at Danmark på skilsmisseområdet svigter børn, og den er årsagen til, at diskursen politikkerne nu synes at tegne, omkring håndtering af mobning i Danmark, skal ske med midler som bøde og straf. Dette finder vi yderst alvorligt og betænkeligt.

Vi har et fælles ansvar for at hjælpe og støtte Mobbeofrene.

Der findes en mobber i alle mennesker. Hos nogen er den der latent, hos andre bliver den aktiveret. Ansvaret til at stoppe mobberen, ligger hos os alle sammen og kan ikke placeres alene ét sted. Det fælles ansvar ligger i, at vi politisk dedikerer ressourcer til forskning og målrettet obligatorisk uddannelse til både fagpersoner, forældre og børn. Vi ved for lidt om mobning og måden, vi håndterer den ret alvorlige problematik på, hvor indsatsen er både tilfældig og forskellig fra skole til skole.

Er opfattelsen af mobning entydig hos alle.

Alle børn er forskellige og derfor opleves begivenheder også forskelligt. Der er de robuste og selvsikre børn, men også dem, som er meget følsomme. Det er ikke helt utænkeligt, at der findes børn, som føler sig mobbet, men i virkeligheden blot bliver drillet. Det gør det ikke mindre vigtigt for de voksne at gribe ind. Det er jo en situation, der skal stoppes, fordi det er oplevelsen, der tæller, for det barn som føler sig mobbet.

Derfor er fænomenet mobning særdeles komplekst. I virkeligheden handler det om for de voksne der omgiver børnene, at man har kompetencerne til at forstå børns symptomer og reaktioner, da der kan være utallige årsager til det som sker.

Kids Rescue har søgt svar fra vores kompetencepartner, sorg- og kriseterapeut Solveig Pleidrup.

  • Hvad er årsagen til, at der findes børn som mobber?
  • Hvilke indsatser skal der reelt til for at bekæmpe mobning?
  • Hvad er forskellen på mobning og drillerier?

Først når vi har svar på de spørgsmål, er det i vores optik på sin plads at tale om, hvad der burde gøres under sloganet ”Alle for én mod mobning”.

Det korte svar – hvorfor besidder et barn en mobbe metalitet.

Der findes mobbere fra alle samfundets lag. Der findes ikke noget entydigt svar på årsagen til, at nogle børn mobber. Udover, at mobbe-genet ligger i os alle. Derfor kan årsagerne være mange og unikke for hvert enkelt barn.  Fælles for alle mobbere er dog, at de har brug for at fjerne fokus fra sig selv. Derfor sætter de fokus på en anden i håb om selv at blive bekræftet af gruppen. Det vil sige, at mobberen ønsker at skille sig ud fra gruppen.

Mobbeofrene, hvem er de og hvad er de for nogle personligheder.

Fælles for børn der er ofre for mobning er, at de ikke siger klart fra.  De tror altid, at de selv er skyld i mobningen. Derfor fortæller de aldrig til de voksne, at de er udsat for mobning, og derved heller ikke til deres forældre. Mobning spottes først, når det er for sent, og mobberens verden bryder sammen. Mobning er forbundet med skyld og skam fra ofrets side. Mobbeofrene kan på samme måde som mobberen, have en ”bagage”, hvorfor de ikke kan eller tør sige fra. Det betyder, det er børn, der selv har det svært og tumler med ting, de behøver hjælp og støtte til at tackle. Derfor skal de voksne blive nysgerrige på, hvorfor de ikke siger til og fra. Men det kan også lige såvel være pga. udseende, påklædning, hudfarve, væremåde etc. Altså helt almindelige børn, mobberen vælger at køre på.

Mobbere er ikke dårligt opdraget.

Når et barn mobber, kan det komme til udtryk på grund manglende omsorg, anerkendelse og en ”bagage” af oplevelser, der umiddelbart kan være svære at spotte, både for fagpersonerne der omgiver barnet og deres forældre. Det kan også være, at barnet aldrig har oplevet, at mor og far har sat grænser og alderssvarende krav og forventninger. Der er endda børn, der ikke er klar over, at de mobber og derfor blot skal have hjælp til at blive stoppet.

Derfor er straf ikke en løsning på ”alle for én mod mobning”.

Derimod er løsningen at tage fat i mobberen og blive nysgerrig på, hvorfor barnet mobber. Findes årsagen i daginstitutionen, skolen, idrætslivet, eller findes svarene på noget derhjemme i samspillet med forældre og søskende. Eller troede mobberen, at mobningen bare var drilleri.

Derfor er nysgerrighed og snak med mobberen om hvorfor, meget væsentlig. For at stoppe mobberen, skal man derfor kunne forstå hvorfor. I det spørgsmål ligger også svarene på, hvilken støtte og hjælp en mobber reelt har behov for. Det, at et barn mobber, er oftest  et symptom på, at noget er galt, og at mobberen behøver forståelse og voksenhjælp. Med mindre mobberen blot gjorde det i god tro som drilleri for sjovt…

Vi skal forstå, hvad mobning reelt er for en størrelse.

Det er når et barn er udsat for en langvarig udelukkelse af fællesskabet på et sted, barnet er tvunget til at være.

Det finder sted alle steder, hvor der er fællesskaber, både blandt børn og voksne. Mobning finder grobund, fordi gruppen i fællesskabet tillader mobberen at mobbe. Gruppen i fællesskabet siger ikke fra, men ser tavse på. Man kan sige, at nogle gange er gruppen i fællesskabet medmobbere og deres manglende indgriben, fungerer som en form for stiltiende legitimering og accept af mobningen. Med andre ord, hjælper gruppen mobberen med at forsætte mobningen. Gruppen synes ofte, at det er synd for Mobbeofret. De føler sig blot presset til at føje mobberen. Når gruppen af med-mobbere står sammen om at mobbe, forsvinder deres følelse af samvittighed, hvilket er forklaringen på, hvorfor børn med normal evne til at føle empati reelt godt kan se, at det som sker ikke er i orden. Men de vælger alligevel passivt eller aktivt at deltage i at ”hjælpe” mobberen. For de voksne, der omgiver gruppen af de børn, som er med-mobbere, bliver det ofte svært at spotte mobberen.

Hvordan kommer man mobning til livs?

  1. Når vi nu kender til psykologien, om hvorfor der findes med-mobbere, er det her vi i første omgang kan gøre den store forskel, ved netop at fokusere på gruppen og ikke mobberen.
  1. Man skal stille gruppen af med-mobbere til ansvar for, at den ikke har sagt fra. Man skal gøre gruppen opmærksom på, at det ikke er i orden, og at den ikke har hjulpet og beskyttet Mobbeofret.
  1. Dernæst skal man anerkende mobberens behov for mobningen og finde ud af, hvorfor mobberen har det behov, som beskrevet tidligere.
  1. Mobbeofret skal være en del af hele processen. Både med gruppen af med-mobbere og mobberen. Der skal lyttes til Mobbeofret for at få en så korrekt opfattelse af problemets omfang som muligt, samtidigt med at forældrene inddrages. Det bliver en forløsning for både Mobbeofret, med-mobberne og mobberen, når de oplever, at de voksne tager ansvar og hjælper med at stoppe den uhensigtmæssige adfærd.

Læs om hvordan børns traumer bliver overset i skilsmisser...

Af: Inge Mørup, Psykoterapeut MPF og traumebehandler

Der kan være dybe og alvorlige årsager til, hvorfor nogen bliver mobbere.

Det behøver der ikke at være. Derfor er emnet mobning langt mere komplekst og har mange nuancer, det er et svært emne, der kræver viden og uddannelse til både at spotte og håndtere.

Her listes et udpluk af de hyppigste årsager til mobning.

  • Ved at opnå den anerkendelse, som deres forældre ikke formår at give deres barn.
  • Mobning kan bruges som en aflastningsventil for aggressioner og energier, der har ophobet sig i kroppen.
  • Forhold i hjemmet.
  • Lavt selvværd.
  • Jalousi.
  • Manglende kompetencer i skolen.
  • Ønske om at opleve en fællesskabsfølelse med de andre ikke-mobbede.
  • Ønsket om at blive populær i gruppen og derved opnå en følelse af succes, der ellers ikke opleves.
  • Angst for selv at blive mobbet.
  • Tidligere selv er blevet mobbet.
  • Angst for ikke at slå til nogen steder.
  • Fornemmelsen af magt (misbruge magt).
  • Angst for ikke at blive accepteret og respekteret.
  • Og mange mange flere…