TELEFON 31 57 23 33 | Benyt gerne vores gratis chat nederst på vores hjemmeside|kontakt@kidsrescue.dk

Læs del 4. af barnets stemme bliver ikke hørt…

I højkonfliktsagerne florerer der både reelle og falske anmeldelser.

De reelle anmeldelser er kendetegnende ved, at de indgives af den beskyttende forælder for at beskytte barnet.

Men måden myndigheder og instanser (Kommune, Statsforvaltning, børnehus & politi m.v.) håndterer de reelle anmeldelser på, er under al kritik. En af årsagerne til at børnesager går helt galt, skal findes i en kombination af myndighedernes manglende objektivitet, og manglende nysgerrighed i at finde frem til årsagerne til, hvorfor et barn evt. mistrives. Yderligere er der ofte mange instanser involveret, som ikke samarbejder tværfagligt og helhedsorienteret. De deler således ikke informationer og konklusioner. Det betyder en forælder kan “spille” på, at de forskellige myndigheder og instanser ikke kommunikerer sammen, hvilket muliggør at en forælder kan manipulere udsagn tilpasset hvilken instans der kommunikeres med. Det sker ofte i højkonflikt børnesager, at en myndighed eller instans tager part i den ene forælders udsagn. På den baggrund bliver det tilfældigt om myndighedernes udgangspunkt bliver i den der afgiver falsk anmeldelse eller den som taler sandt.

Tusindvis af børn er på den baggrund tvunget sammen med en forælder, der enten udøver psykisk, fysisk og/eller seksuelle overgreb/vold, er misbruger, har en personlighedsforstyrrelse, udøver stalking eller har sindslidelse, etc. De typiske personlighedsforstyrrelser der ses i dette scenarie er psykopaten, narcissisten, borderliner(der ikke er i behandling), den pædofile og den sindslidende.

Falske anmeldelser indgives i forskellige situationer.

De falske anmeldelser er kendetegnet ved, at det typisk er en overgrebsforælder, der gennem stalking by proxy anklager den forælder, der reelt forsøger at beskytte barnet, med henblik på at sygeliggøre den beskyttende forælder, så overgrebsforælderen kan få fuld kontrol over barnet, og dermed også kontrol over den beskyttende forælder.

Eller som en mindre del, en forælder der i kampen om barnet, uberettiget indsender en anmeldelse til politiet eller de sociale myndigheder som hævn eller for bare at vinde sagen.

FAKTA

Kilder: CASASFI som er et uafhængigt nationalt forskningscenter under Socialministeriet, Danner, samt Landspatientregisteret.

  • Hvert 5. barn er udsat for vold i hjemmet –  ca. 97.000 børn. Deraf er ca 455 børn groft mishandlet (ca 12%)
  • 33.000 børn er vidende til vold mod en forælder i hjemmet. Kilde: Danner
  • Der anmeldes ca. 2.400-2.600 sager om året om seksuelle krænkelser mod et barn. ca. 4-5% fører til dom.
  • ca. 33.000 sager om partner vold årligt.
  • Over 100.000 mellem 18-74 år udsættes for stalking hvert år.
  • 122.000 børn lever med en forældre der er alkoholiker.
  • Der er 1% psykopatiske kvinder og 3% psykopatiske mænd, eller 2% af Danmarks befolkning = 120.000 er psykopater – herunder stalkere, voldsudøvere – både mod børn og partnere.
  • Der laves 7-800 samværsstop i Statsforvaltningen hvert år.

Det giver anledning til eftertanke og stor bekymring

Når vi derfor holder ovenstående undersøgelser af børnemishandling, vold og de sundhedsmæssige statistikker for alkoholisme, psykopati, stalking, partnervold og anmeldte seksuelle overgreb op i mod Statsforvaltningens årlige 7 – 800 samværsstop, giver det anledning til både eftertanke og stor bekymring, fordi antallet af samværsstop i forhold til de reelle vold/misbrugs/sindslidelses statistikker er helt ekstremt lavt.

Falske anmeldelser der indgives i god tro.

Det som karakteriserer disse anmeldelser er, at de er virkelig tragiske, da disse omhandler en forælder, der er overbevist om, at der er udøvet overgreb imod fællesbarnet. Dette er dog reelt ikke sket. Forælderen der anklager, er dog fuldt ud overbevist om det.

Den forælder der anklages, vil derfor helt naturligt føle, at den anden forælder bevidst forsøger at ødelægge dennes forhold til fællesbarnet, hvorfor denne forælder går til modangreb. Og så kører ”den onde cirkel”.

Grunden til at dette scenarie kan opstå, og køre i mange år, er fordi systemet stort set aldrig undersøger højkonfliktsagerne grundigt nok.

Når de falske anmeldelser er alt politikerne vil se...

Politikerne valgte kun at se problematikken i de falske anmeldelser, og ikke tage de reelle anmeldelser alvorligt, hvor børn udsættes for overgreb. Dette på trods af, at det kan konstateres, at den voldsomme stigning i svigt af børn er steget efter vedtagelsen af Forældreansvarsloven med ideologien omkring det politiske eksperiment »barnets ret til to forældre«. Alligevel vedtog Folketinget chikanepakken 1. oktober 2015.

Signalet i den nye chikane-lovgivning fra 2015 er, at chikane ikke er ok. Dette kan vi tilslutte os, men problemet er, at beskyttelsen af et barn, ligeledes karakteriseres som chikane, fordi manglende udlevering til samvær er chikane.

Udfordringen omkring chikanepakken er derfor, at systemet skal undersøge sagerne ordentligt til bunds, og da dette ikke sker, virker loven modsat, hvorfor den reelt beskyttende forælder rammes hårdt. I den forbindelse er der det seneste år, et ukendt større antal mødre der er kommet i fængsel. Hvor mange ved vi ikke, fordi ingen taler om det som sker med disse mødre, hvilket i sig selv er bekymrende, at mediet er stille. Chikane-lovgivningen er på den baggrund i realiteten en katastrofe, fordi den misbruges og kan misbruges, fordi systemet ikke vælger/ønsker at undersøge sagerne til bunds.

Hvilke konsekvenser får dette for barnet?

Udlevere en forælder ikke barnet til samvær, fordi forælderen anser dette for skadeligt eller farligt, vil barnet typisk blive udsat for en traumatisk fogedretsafhentning – en såkaldt »fuldbyrdelse kan ikke ske, hvis barnets sjælelige eller legemlige sundhed derved udsættes for alvorlig fare.« Men hvem tolker hvornår situationen er alvorlig nok for et barn, at denne retssikkerhed foranstaltes?

Der står yderligere i lovgivningen: »I tvivlstilfælde kan fogedretten udsætte fuldbyrdelsen på indhentelse af en sagkyndig erklæring.« Men det ser vi aldrig ske – Hvorfor mon?

At ingen ser, hører eller taler højt om dette magtmisbrug, er fordi systemet jo skal følge den politiske vilje, hvilket fortæller os, at det reelt er den lovgivende magt, der har udarbejdet gældende vejledning til de instanser og myndigheder der skal forvalte lovgivningen – og det er rystende, for hvilket signal sender politikerne dermed?

Burde børn være berettiget til erstatning, når deres forhold ikke er belyst sagligt, dybdegående og nysgerrigt nok, af de myndigheder og instanser der er ansvarlige for at varetage barnets tarv?

Kids Rescue vil have talen væk fra ligestilling mellem mor og far, og fokus på barnets trivsel og behov.

Kids Rescue´s eksistensberettigelse er netop, at vi forstår dynamikken og kompleksiteten af de sager vi påtager os. Og vi ønsker politisk at slå fast, at børn bør behandles, støttes og hjælpes som selvstændige individer, da børn har egne behov og problemer.

Ligeledes ønsker vi at tage et opgør med den måde systemet i dag tilbyder hjælp og støtte til børn og forældre på, da denne hjælp ofte ikke er en hjælp.

Herunder ønsker vi et opgør med Konfliktmægling, da dette ikke er et forum der nødvendigvis gavner børnene, da de ikke høres i dette forum. Det er helt andre processer der bør iværksættes. Metoder vi via Kids Rescue’s kompetencepartnere (Psykologer og familieterapeuter, samt traumespecialister, der fokuserer på barnets sorg og krise) har succes med.

I skilsmissesager handler konflikterne ofte om, hvordan barnet skal fordeles, hvor et barn skal have bopæl, og hvor meget samvær.

Et barn kan og skal pr. automatik ikke deles i to lige store portioner. Det SKAL vi som samfund forstå!

Kids Rescue vil kæmpe for, at alle sager bliver belyst ift. barnets perspektiv, hvad der reelt er bedst for det enkelte barn. Vi vil kæmpe for, at de få rettigheder børn reelt kun har, bliver tolket efter barnets bedste, og ikke så det tilgodeser en forælder.

Vi vil kæmpe for nul tolerance politik når det gælder:

  • Børn der været udsat for overgreb, således at barnet i disse situationer bliver beskyttet imod samvær.
  • Falske anmeldelser i ond tro, der tager fokus fra de reelle anmelder.

Som fagpersonerne håndterer situationerne i dag, bliver ovennævnte situationer misforstået i en svær grad. Myndigheder og instanser drager fatale og forkerte konklusioner, der medfører beslutninger, der betyder svigt af tusindvis af børn.

Hvis systemet oprettede en indsatstyrke med kompetencer og ressourcer til at håndtere højkonflikter, fordi der politisk skete et holdningsskift imod, at barnets perspektiv er vigtigere end forældrenes ligestilling, ville første skridt imod et reelt barneperspektiv være taget.

På den baggrund vil Kids Rescue kæmpe for, først og fremmest at ændre den politiske dagsorden imod barnet frem for ligestilling af forældrene, og parallelt hermed, at fagpersonerne bliver uddannet, således at barnets perspektiv også fagligt reelt bliver belyst, og rette forebyggende indsatser kan implementeres og ske, ud fra hvert barns unikke situationsbehov.

Barnets stemme bliver ikke hørt

LÆS DEL 4

Kids Rescue beretter...

Kids Rescue lancerer serien "barnets stemme bliver ikke hørt"

fordelt over 6 blogs.

FØLG MED PÅ FACEBOOK

Læs del 4. af barnets stemme bliver ikke hørt…

I højkonfliktsagerne florerer der både reelle og falske anmeldelser.

De reelle anmeldelser er kendetegnende ved, at de indgives af den beskyttende forælder for at beskytte barnet.

Men måden myndigheder og instanser (Kommune, Statsforvaltning, børnehus & politi m.v.) håndterer de reelle anmeldelser på, er under al kritik. En af årsagerne til at børnesager går helt galt, skal findes i en kombination af myndighedernes manglende objektivitet, og manglende nysgerrighed i at finde frem til årsagerne til, hvorfor et barn evt. mistrives. Yderligere er der ofte mange instanser involveret, som ikke samarbejder tværfagligt og helhedsorienteret. De deler således ikke informationer og konklusioner. Det betyder en forælder kan “spille” på, at de forskellige myndigheder og instanser ikke kommunikerer sammen, hvilket muliggør at en forælder kan manipulere udsagn tilpasset hvilken instans der kommunikeres med. Det sker ofte i højkonflikt børnesager, at en myndighed eller instans tager part i den ene forælders udsagn. På den baggrund bliver det tilfældigt om myndighedernes udgangspunkt bliver i den der afgiver falsk anmeldelse eller den som taler sandt.

Tusindvis af børn er på den baggrund tvunget sammen med en forælder, der enten udøver psykisk, fysisk og/eller seksuelle overgreb/vold, er misbruger, har en personlighedsforstyrrelse, udøver stalking eller har sindslidelse, etc. De typiske personlighedsforstyrrelser der ses i dette scenarie er psykopaten, narcissisten, borderliner(der ikke er i behandling), den pædofile og den sindslidende.

Falske anmeldelser indgives i forskellige situationer.

De falske anmeldelser er kendetegnet ved, at det typisk er en overgrebsforælder, der gennem stalking by proxy anklager den forælder, der reelt forsøger at beskytte barnet, med henblik på at sygeliggøre den beskyttende forælder, så overgrebsforælderen kan få fuld kontrol over barnet, og dermed også kontrol over den beskyttende forælder.

Eller som en mindre del, en forælder der i kampen om barnet, uberettiget indsender en anmeldelse til politiet eller de sociale myndigheder som hævn eller for bare at vinde sagen.

FAKTA

Kilder: CASASFI som er et uafhængigt nationalt forskningscenter under Socialministeriet, Danner, samt Landspatientregisteret.

  • Hvert 5. barn er udsat for vold i hjemmet –  ca. 97.000 børn. Deraf er ca 455 børn groft mishandlet (ca 12%)
  • 33.000 børn er vidende til vold mod en forælder i hjemmet. Kilde: Danner
  • Der anmeldes ca. 2.400-2.600 sager om året om seksuelle krænkelser mod et barn. ca. 4-5% fører til dom.
  • ca. 33.000 sager om partner vold årligt.
  • Over 100.000 mellem 18-74 år udsættes for stalking hvert år.
  • 122.000 børn lever med en forældre der er alkoholiker.
  • Der er 1% psykopatiske kvinder og 3% psykopatiske mænd, eller 2% af Danmarks befolkning = 120.000 er psykopater – herunder stalkere, voldsudøvere – både mod børn og partnere.
  • Der laves 7-800 samværsstop i Statsforvaltningen hvert år.

Det giver anledning til eftertanke og stor bekymring

Når vi derfor holder ovenstående undersøgelser af børnemishandling, vold og de sundhedsmæssige statistikker for alkoholisme, psykopati, stalking, partnervold og anmeldte seksuelle overgreb op i mod Statsforvaltningens årlige 7 – 800 samværsstop, giver det anledning til både eftertanke og stor bekymring, fordi antallet af samværsstop i forhold til de reelle vold/misbrugs/sindslidelses statistikker er helt ekstremt lavt.

Falske anmeldelser der indgives i god tro.

Det som karakteriserer disse anmeldelser er, at de er virkelig tragiske, da disse omhandler en forælder, der er overbevist om, at der er udøvet overgreb imod fællesbarnet. Dette er dog reelt ikke sket. Forælderen der anklager, er dog fuldt ud overbevist om det.

Den forælder der anklages, vil derfor helt naturligt føle, at den anden forælder bevidst forsøger at ødelægge dennes forhold til fællesbarnet, hvorfor denne forælder går til modangreb. Og så kører ”den onde cirkel”.

Grunden til at dette scenarie kan opstå, og køre i mange år, er fordi systemet stort set aldrig undersøger højkonfliktsagerne grundigt nok.

Når de falske anmeldelser er alt politikerne vil se...

Politikerne valgte kun at se problematikken i de falske anmeldelser, og ikke tage de reelle anmeldelser alvorligt, hvor børn udsættes for overgreb. Dette på trods af, at det kan konstateres, at den voldsomme stigning i svigt af børn er steget efter vedtagelsen af Forældreansvarsloven med ideologien omkring det politiske eksperiment »barnets ret til to forældre«. Alligevel vedtog Folketinget chikanepakken 1. oktober 2015.

Signalet i den nye chikane-lovgivning fra 2015 er, at chikane ikke er ok. Dette kan vi tilslutte os, men problemet er, at beskyttelsen af et barn, ligeledes karakteriseres som chikane, fordi manglende udlevering til samvær er chikane.

Udfordringen omkring chikanepakken er derfor, at systemet skal undersøge sagerne ordentligt til bunds, og da dette ikke sker, virker loven modsat, hvorfor den reelt beskyttende forælder rammes hårdt. I den forbindelse er der det seneste år, et ukendt større antal mødre der er kommet i fængsel. Hvor mange ved vi ikke, fordi ingen taler om det som sker med disse mødre, hvilket i sig selv er bekymrende, at mediet er stille. Chikane-lovgivningen er på den baggrund i realiteten en katastrofe, fordi den misbruges og kan misbruges, fordi systemet ikke vælger/ønsker at undersøge sagerne til bunds.

Hvilke konsekvenser får dette for barnet?

Udlevere en forælder ikke barnet til samvær, fordi forælderen anser dette for skadeligt eller farligt, vil barnet typisk blive udsat for en traumatisk fogedretsafhentning – en såkaldt »fuldbyrdelse kan ikke ske, hvis barnets sjælelige eller legemlige sundhed derved udsættes for alvorlig fare.« Men hvem tolker hvornår situationen er alvorlig nok for et barn, at denne retssikkerhed foranstaltes?

Der står yderligere i lovgivningen: »I tvivlstilfælde kan fogedretten udsætte fuldbyrdelsen på indhentelse af en sagkyndig erklæring.« Men det ser vi aldrig ske – Hvorfor mon?

At ingen ser, hører eller taler højt om dette magtmisbrug, er fordi systemet jo skal følge den politiske vilje, hvilket fortæller os, at det reelt er den lovgivende magt, der har udarbejdet gældende vejledning til de instanser og myndigheder der skal forvalte lovgivningen – og det er rystende, for hvilket signal sender politikerne dermed?

Burde børn være berettiget til erstatning, når deres forhold ikke er belyst sagligt, dybdegående og nysgerrigt nok, af de myndigheder og instanser der er ansvarlige for at varetage barnets tarv?

Kids Rescue vil have talen væk fra ligestilling mellem mor og far, og fokus på barnets trivsel og behov.

Kids Rescue´s eksistensberettigelse er netop, at vi forstår dynamikken og kompleksiteten af de sager vi påtager os. Og vi ønsker politisk at slå fast, at børn bør behandles, støttes og hjælpes som selvstændige individer, da børn har egne behov og problemer.

Ligeledes ønsker vi at tage et opgør med den måde systemet i dag tilbyder hjælp og støtte til børn og forældre på, da denne hjælp ofte ikke er en hjælp.

Herunder ønsker vi et opgør med Konfliktmægling, da dette ikke er et forum der nødvendigvis gavner børnene, da de ikke høres i dette forum. Det er helt andre processer der bør iværksættes. Metoder vi via Kids Rescue’s kompetencepartnere (Psykologer og familieterapeuter, samt traumespecialister, der fokuserer på barnets sorg og krise) har succes med.

I skilsmissesager handler konflikterne ofte om, hvordan barnet skal fordeles, hvor et barn skal have bopæl, og hvor meget samvær.

Et barn kan og skal pr. automatik ikke deles i to lige store portioner. Det SKAL vi som samfund forstå!

Kids Rescue vil kæmpe for, at alle sager bliver belyst ift. barnets perspektiv, hvad der reelt er bedst for det enkelte barn. Vi vil kæmpe for, at de få rettigheder børn reelt kun har, bliver tolket efter barnets bedste, og ikke så det tilgodeser en forælder.

Vi vil kæmpe for nul tolerance politik når det gælder:

  • Børn der været udsat for overgreb, således at barnet i disse situationer bliver beskyttet imod samvær.
  • Falske anmeldelser i ond tro, der tager fokus fra de reelle anmelder.

Som fagpersonerne håndterer situationerne i dag, bliver ovennævnte situationer misforstået i en svær grad. Myndigheder og instanser drager fatale og forkerte konklusioner, der medfører beslutninger, der betyder svigt af tusindvis af børn.

Hvis systemet oprettede en indsatstyrke med kompetencer og ressourcer til at håndtere højkonflikter, fordi der politisk skete et holdningsskift imod, at barnets perspektiv er vigtigere end forældrenes ligestilling, ville første skridt imod et reelt barneperspektiv være taget.

På den baggrund vil Kids Rescue kæmpe for, først og fremmest at ændre den politiske dagsorden imod barnet frem for ligestilling af forældrene, og parallelt hermed, at fagpersonerne bliver uddannet, således at barnets perspektiv også fagligt reelt bliver belyst, og rette forebyggende indsatser kan implementeres og ske, ud fra hvert barns unikke situationsbehov.

Læs tidligere blog i serien >> Barnets stemme bliver ikke hørt <<

DEL 1

Når folketingets partier drøfter og lægger an til ændring af forældreansvarsloven og hvordan den skal praktiseres, bliver vi i Kids Rescue særdeles bekymrede.

Vi har udvalgt to citater, en fra henholdsvis rød og blå blok, men begge citater repræsenterer Folketingets fælles mening og holdning til børneområdet i Danmark.

Alle partier stemte i 2015 ja til ny skilsmisse-pakke. Vi belyser konsekvenserne.

Læs DEL 1, klik her…

DEL 2

Den politiske inkompetence er årsagen til at børn befinder sig i frit-fald-kaos. Imens der debatteres og kæmpes om ligestilling og forældrerettigheder, er der tusindevis af børn der befinder sig i en stor klemme mellem mor, far og systemet.

Dette ser vi endnu engang bekræftet i det seneste interview med formanden for socialudvalget og socialordfører for Socialdemokraterne, Pernille Rosenkrantz-Theil.

Ingen politikere kan tillade sig at sige, at de har fokus på, at kommende lovgivninger bliver set med barnet perspektiv, såfremt de vedbliver med at tale ligestilling og forældrerettigheder!

Læs DEL 2, klik her…

DEL 3

Nogle mødre og fædre bekriger hinanden – men hvem er de?

Det er typisk forældre, der i årevis har skullet gennemlevet eller fortsat gennemlever en højkonflikt sag, fordi systemet svigter dem og deres børn. Det er typisk sager, hvor der er psykisk/fysisk vold og/eller seksuelle overgreb involveret, begået typisk af en forældre der lider af en personlighedsforstyrrelse og/eller er misbruger.

Børnene ender ofte med traumereaktioner som systemet ikke ønsker at se eller anerkende.

Hvor er bagstopperen når forældresamarbejdet om barnets bedste er ikke eksisterende?

Læs DEL 3, klik her…

Højkonflikt_tegning
2018-06-01T11:04:55+00:00